Rehabilitering af udsatte brystkræftpatienter

​​Forskningsprojekt undersøger, om man kan hjælpe udsatte brystkræftpatienter til bedre rehabilitering ved at tilknytte en projektsygeplejerske, der gennem hele sygdomsforløbet vejleder og støtter efter patientens behov. Håbet er, at man ved at gøre en ekstra indsats kan minimere de negative følger og højne livskvaliteten for brystkræftpatienter. 

At få stillet diagnosen brystkræft kan være en stor psykisk belastning for den enkelte kvinde. Og selvom brystkræft er en sygdom flere i dag overlever, er mange kvinder alligevel dybt påvirkede af at have haft sygdommen i kroppen. Nogle oplever angst og depression, og mange lever med de ubehagelige følger efter sygdommen og behandlingen – så som smerter, føleforstyrrelser, træthed og kronisk hævelse.​


Tilbage til hverdagen

Nogle kræftpatienter har derfor brug for hjælp til at vende tilbage til hverdagen efter deres sygdomsforløb. Heldigvis findes der en del rehabiliteringstilbud, der kan hjælpe mange brystkræftpatienter. Både med den fysiske genoptræning – så kvinderne kan genvinde tidligere funktionsniveau og forebygge tilbagefald – men også med at bearbejde sygdommens psykiske eftervirkninger. Det kan ske ved deltagelse i støttegrupper og lignende. 

Desværre er der en gruppe kvinder, der af den ene eller anden grund ikke når frem til de eksisterende rehabiliteringstilbud, og som derfor klarer sig væsentligt dårligere gennem brystkræftforløbet end de kvinder, der går til genoptræning, deltager i støttegrupper og meget andet.


Projekt REBECCA

Et nyt forskningsprojekt sætter derfor fokus på denne gruppe af patienter og vil undersøge, hvordan man bedst muligt hjælper de kvinder, der ikke får taget imod de eksisterende rehabiliteringstilbud eller i det hele taget får taget hånd om sygdommen. 

Projektet har fået titlen REBECCA og foregår i et samarbejde mellem Brystkirurgisk Klinik og Kræftens Bekæmpelse. Det vil være det første af sin art, der integrerer systematisk screening for og håndtering af alle rehabiliteringsbehov – både hvad angår de psykiske og fysiske symptomer. 

Første skridt i projektet har været at finde frem til de patienter, som man ønsker at hjælpe. For reduceret indlæggelsestid har vist sig, at gøre det sværere at "fange" de mere udsatte patienter.


Reduceret indlæggelsestid skaber nye udfordringer

Inden for de seneste år har man i Brystkirurgisk sektion i Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling – blandt andet gennem samarbejde med Enhed for Kirurgisk Patofysiologi – nedbragt indlæggelsestiden for brystkræftpatienter markant. Man har fokuseret på det perioperative forløb og har haft succes med at forebygge kvalme og smerter, således at patienterne er så fysisk velbefindende allerede få timer efter operationen, at de i mange tilfælde kan udskrives samme dag. Den gennemsnitlige indlæggelsestid ligger konstant på 1,2 dage, hvilket svarer til en samlet reduktion på ca. 60 procent sammenlignet med tidligere.

Den reducerede indlæggelsestid er en stor fordel for de fleste patienter, men det betyder også, at sygeplejersken har kortere tid til at informere patienten og forberede hende på både de fysiske og psykosociale følger af brystkræftdiagnosen og behandlingen. Og udfordringen bliver naturligvis kun større, hvis der er tale om en patient med andre problemer, der måske oven i købet ikke får den støtte fra familie og venner, der kan være altafgørende for, at man kan klare sig igennem sygdomsforløbet.

​I REBECCA-projektet forsøger man at løse udfordringen med den reducerede indlæggelsestid ved at benytte et såkaldt belastningstermometer, som man har rigtig gode erfaringer med fra flere klinikker og behandlingssteder i USA og Canada.


Belastningstermometret 

I forbindelse med REBECCA-projektet bedes alle brystkræftpatienter om at udfylde et spørgeskema ved første konsultation efter diagnosen er stillet. Der spørges til patientens generelle velbefindende, men spørgerskemaet indeholder også det omtalte belastningstermometer, hvor patienterne skal forholde sig til, hvor stor en belastning de føler, at kræftsygdommen udgør. Patienten skal derefter sætte kryds ved det tal på termometret, der bedst beskriver hendes følelsesmæssige tilsand. 0 svarer til ikke belastet, mens 10 er særdeles belastet. 


Belastningstermometret har vist sig at være særdeles effektivt til at opdage det, man kunne kalde de udsatte patienter, især fordi det er så enkelt. 

- Belastningstermometret er super enkelt og kan hurtigt give en indikation om, at der er en patient, vi som sundhedspersonale skal være ekstra opmærksomme på, fortæller sygeplejerske Birgitte Goldschmidt Mertz, der er ansvarlig for forskningsprojektet.

To grupper følges i et år

De patienter, der scorer mellem 7-10 på belastningsbarometret vurderes til at være svært belastede og bliver derfor tilbudt at deltage i projektet. 

De frivillige og egnede patienter inddeles tilfældigt i to grupper, som følges tæt via 4 spørgeskemaer i løbet af et år. I den ene gruppe – kontrolgruppen – får patienterne den gængse pleje, behandling og rehabilitering, mens patienterne i den anden gruppe – interventionsgruppen – tilbydes 1-3 personlige samtaler samt opfølgende telefonsamtaler med en projektsygeplejerske, og hvis det er relevant desuden op til 6 gratis individuelle samtaler med en psykolog. Patienter i interventionsgruppen skal desuden besvare spørgerskemaer 2 og 4 måneder efter operationen.

 

En mærkbar effekt

Tanken er, at projektsygeplejerskens vejledning og støtte kan gøre en forskel for den gruppe af patienter, der er så dybt påvirkede af kræftsygdommen, at de hverken har kræfter til at tage hånd om de fysiske eller de mentale eftervirkninger af sygdommen. 

- Jeg tror og håber naturligvis, at resultaterne viser, at vores indsats for patienterne i interventionsgruppen har en mærkbar effekt, og vi kan vise, at man ved at gøre en ekstra indsats kan minimere de negative følger og højne livskvaliteten for denne hårdt ramte gruppe af brystkræftpatienter, siger Birgitte Goldschmidt Mertz.​ 

Forskningsprojektet kører i øjeblikket som pilotprojekt, og hvis der er en mærkbar positiv effekt at spore hos patienterne i interventionsgruppen i forhold til patienterne i kontrolgruppen, vil projektet fortsætte i større skala.   ​



Redaktør