Hjerterytmeforstyrrelser, arytmier

​Hurtig hjerterytme eller hjerteblok.

​Den normale hjerterytme, sinusrytme, styres fra sinusknuden i højre forkammer. Sinusknuden udsender regelmæssigt impulser, som breder sig gennem hjertemuskulaturen og får den til at trække sig sammen. Normale børn har indimellem forskellige småforstyrrelser i den ellers regelmæssige hjerterytme.

Ekstrasystaler eller ekstraslag kan være så hyppige, at de fører til undersøgelse, selv om de knapt nok mærkes. Hvis de optræder i et ellers rask hjerte, er de uskadelige. Men hvis hjertet på anden måde er sygt, kan de være forløbere for mere alvorlige rytmeforstyrrelser og nødvendiggøre behandling.

Anfald af meget hurtig hjerterytme, paroxystisk takykardi

Anfald af meget hurtig hjerterytme, paroxystisk takykardi, ses jævnligt hos ellers raske børn. Anfaldene skyldes ofte en lille ekstra "ledning" i hjertets elektriske system.

Nyfødte kan blive blege og dårlige under anfaldene og behøver indlæggelse til nærmere undersøgelse og behandling. Hjerterytmen kan som regel brydes med en ispose på ansigtet, med medicin eller eventuelt med et elektrisk stød gennem brystkassen under en kortvarig bedøvelse (elektrokonvertering). 

Da spædbørn let bliver påvirkede under anfaldene, vil det ofte være rimeligt at give medicin i en seks til ni måneders periode for at holde anfaldene væk. De fleste vil med tiden vokse fra problemet, mens en mindre gruppe fortsat vil have tilbøjelighed til anfald.

Større børn føler hjertebanken, kan blive svimle og få trykken i brystet. Anfaldene kan vare fra få sekunder til mange timer, men går som regel over af sig selv. Anfaldene kan ofte brydes ved fremkaldelse af opkastning eller andre manøvrer. Hvis dette ikke virker, kan der enten gives medicin eller et strømstød som omtalt ovenfor. Anfaldene er ikke farlige, men hvis de er hyppige og generende, kan det være rimeligt at forsøge at forebygge dem. Dette kan gøres med medicin, men ofte må flere typer forsøges, før den rette medicin er fundet. 

Hos lidt større børn er det hensigtsmæssigt at løse problemet en gang for alle ved at "overbrænde" den ekstra ledning, der som regel er tale om. Dette gøres under en hjertekateterisation. Denne behandling, radiofrekvensablation, er yderst effektiv og i stand til at helbrede mere end 90 pct. af patienterne. Da små børn ofte vokser fra deres anfald, er det tilrådeligt at vente med indgrebet i nogle år, medmindre anfaldene ikke kan holdes passende nede med medicin.

Hjerteblok

Ved hjerteblok kan impulserne enten ikke udbrede sig fra sinusknuden​ til forkamrene eller hyppigere fra forkamrene til hjertekamrene. Hjertekamrene pumper da med deres egen langsommere rytme. Hjerteblok kan opstå allerede i fostertilstanden, og børnene kan fødes med en langsom rytme. Det skyldes af og til, at ledningsvævet er ødelagt af antistoffer fra moderen. 

Hjerteblok kan også optræde ved visse typer af medfødte hjertefejl, og desuden kan blokket opstå i tilslutning til en hjerteoperation. I disse tilfælde svinder blokket af sig selv inden for de første to uger. Barnet mærker i reglen ikke til den langsomme hjerterytme, men af og til bevirker rytmen, at barnet hurtigere bliver træt. Nogle kan blive svimle og eventuelt besvime. I andre tilfælde kan der udvikles tegn på hjertesvigt.

Hvis det besluttes at behandle hjerteblokket, indsættes en batteridrevet pacemaker, der via en eller to ledninger afgiver impulser med passende hurtig rytme til hjertet. Pacemakeren sys under fuld bedøvelse fast under huden oppe på brystkassen eller under maveskindet og forbindes til hjertet med ledninger ført ind i en blodåre lige ved siden af. Ved regelmæssig kontrol på sygehuset sikres det, at pacemakeren fungerer som den skal, og at batteriet, som holder i en årrække, er i orden.

Diagnose af rytmeforstyrrelser

Diagnosen af rytmeforstyrrelser stilles med EKG. Da anfald med hjertebanken ofte kommer og går hurtigt, kan man ved hjælp af en båndoptager registrere hjerterytmen i flere døgn ad gangen (Halter-monitorering) for at "fange" et anfald. ArbejdsEKG- dvs. EKG optaget under belastning på en slags kondicykel eller på et løbebånd - kan også somme tider bruges til at afsløre rytmeforstyrrelser.


Dette er et uddrag fra Hjerteforeningens bog om Medfødte Hjertefejl s. 89-91. Bragt med tilladelse fra Hjerteforeningen.​


​​
Redaktør