Det normale hjerte og kredsløbet

​Hjertet er en muskelpumpe, der sidder midt i brystet. Det har en højre og en venstre side. På hver side er der to kamre, opadtil de tyndvæggede forkamre (atrier), og nedadtil de tykke hjertepumpekamre (ventrikler).

​​​​​​​​

Hjertets funktion er at pumpe blodet rundt ​​i kroppen, således at alle celler får ilt og næring tilført.

​Blodet strømmer til hjertet fra over- og underkrop via de store hulvener ind i højre atrie.​​​ Herfra løber det ned i højre ventrikel, der pumper blodet ud i lungepulsåren til lungerne (det lille kredsløb).
Se illustration


I lungerne afgiver blodet kuldioxid og optager ilt, hvorefter det løber retur til hjertets venstre atrie. Fra venstre artrie løber blodet ned i venstre ventrikel, som pumper blodet ud i kropspulsåren Aorta og rundt i hele kroppen (det store kredsløb). Aorta deler sig i nogle mindre kar, som kaldes arterier. Disse arterier deler sig i nogle endnu mindre kar, der bliver kaldt aterioler. 

Ateriolerne forgrener sig til et fint net af kapillærer, og gennem alle disse forgreninger, når blodet ud til alle celler i kroppen. Blodet afgiver her sin ilt og optager i stedet kuldioxid. Blodet optager næringsstoffer som sukker, fedt og protein i kapillærerne i  tarmen og leveren. Herfra strømmer det iltfattige, men næringsrige blod tilbage mod hjertet gennem venerne. Herefter starter kredsløbet forfra.

På begge sider af hjertet er der klapper mellem atrier og ventrikler samt mellem ventrikler og de store pulsårer. Blodet skal løbe fremad hele tiden, og hjerteklapperne forhindrer blodet i at løbe baglæns. Det er helt almindeligt og uden betydning at hjerteklapperne på højre side af hjertet er en lille smule utætte.
Se oversigten med beskrivelser af medfødte hjertesygdomme


Af: 
Overlæge Betina Nørager 
&
Overlæge Jesper Reimers
 
Copyright Rigshospitalet,
Enheden for Medfødte Hjertesygdomme.

​​

Redaktør