Behandlingsforløb for medfødte misdannelser af hjertet
Nogle børn får først stillet diagnosen 'medfødt hjertesygdom', når de er måneder til år gamle. Behandlingsforløbet afhænger af, om det er en 'svær hjertemisdannelse' eller en 'lettere misdannelse'.
Diagnose
Det er ofte tilfældige observationer og symptomer, der fører til, at diagnosen stilles. F.eks. kan et barn have en lyd ved hjertet, som først høres ved rutinebørne-undersøgelserne eller ved andre former for kontakt til lægen som f.eks. infektioner og feber.
Behandling/operation
Nogle af de lette medfødte hjertemisdannelser kræver ikke behandling i barneårene, men følges gennem opvæksten i BørneUngeAfdelingens Hjerteambulatorium.
Hvis et barn er født med en hjertemisdannelse og har brug for behandling, består behandlingen ofte af enten en hjerteoperation, en ballonudvidelse eller en indsættelse af en device (et metalgitter), via blodkarrene fra lysken.
Læs mere om
operationsforløbet for børn med medfødte hjertesygdomme
Efter operation
De fleste børn med medfødt hjertemisdannelse har efter operation og behandling ingen hjerteproblemer i dagligdagen.
Læs mere om