Faser i rygmarvsskaderehabilitering

​Når man har fået en rygmarvsskade, er det vigtigt, at man får den rigtige hjælp til at lære at leve sit liv på de nye vilkår. Rehabiliteringen skal startes så hurtigt som muligt, gerne på første dag, man er indlagt. Målet med rehabiliteringen er, at den rygmarvsskadede skal fungere mest mulig selvhjulpen.

Det betyder, at man ved træningen lærer at klare flest mulige opgaver, med den skade man har.​

Fase 1 er det akutte forløb på hospitalet, hvor den hvor den sundhedsfaglige indsats er rettet mod akut udredning, behandling af den tilgrundliggende sygdom samt at begrænse forværring af tilstanden. Desuden påbegyndes den tidlige rehabiliteringsindsats.

Under rehabiliteringsfasen begynder også planlægningen af, hvad der vil ske efter udskrivelse For nogle vil det være aktuelt at vende tilbage til et tidligere job, samtidig som det for andre kan være aktuelt at finde en ny type af arbejde, eller starte en uddannelse. Alt efter omfanget af rygmarvsskaden, kan det være nødvendigt at foretage boligtilpasninger i større eller mindre grad, for at kunne fungere optimalt i eget hjem.​​

Fase 2 er det ikke-akutte forløb på hospitalet, hvor der i stigende grad er behov for genoptræning og rehabilitering under indlæggelse. 

Fase 3 betegner forløbet, hvor der efter udskrivelse vurderes behov for videre genoptræning. Patienterne vil som regel få udarbejdet en genoptræningsplan i forbindelse med udskrivelse, hvor en almen genoptræningsplan udarbejdes til videre genoptræning i kommunalt regi. Rehabiliteringscentrene kan også vælge at udarbejde en specialiseret genoptræningsplan, hvis det er behov for, at patienten skal tilses på hospitalet.  

Fase 4 er den stabile vedligeholdende fase. Hvis der er behov, kan kommunen tilbyde vedligeholdende træning. Den vedligeholdende træning ligger typisk i forlængelse af et genoptræningsforløb og er rettet mod fastholdelse af den erhvervede funktionsevne.

Den enkelte person gennemgår ikke nødvendigvis faserne i kronologisk rækkefølge.


Organiseringen af rygmarvsskaderehabilitering i Danmark

I Danmark er rygmarvsskaderehabilitering centraliseret, og fordelt på et center i Region Hovedstaden og et center i Region Midt. Genoptræning og rehabilitering efter en rygmarvsskade foregår på et af de to højt specialiserede center: Afdeling for Rygmarvsskader i Hornbæk (AfR) og Vestdansk center for Rygmarvsskade (VCR) i Viborg. 

Afdeling for Rygmarvsskader i Hornbæk (AfR) modtager patienter fra hele landet samt Færøerne og Grønland. Derudover er afdelingen særligt ansvarlig for patienter i Østdanmark, mens Vestdansk center for Rygmarvsskade (VCR), som også har en landsdækkende funktion, er særligt ansvarlig for patienterne i Vestdanmark. 

Begge rehabiliteringscentre behandler patienter med rygmarvsskader opstået som følge af både traumatiske samt ikke-traumatiske årsager. Patienterne vil typisk være diagnostisk afklaret via neurologiske eller neurokirurgiske afdelinger, inden de kommer til disse to rehabiliteringscentre. Formålet med rehabilitering på de to højt specialiserede centre er at hjælpe patienterne til en hverdag, der er så selvstændig og meningsfuld som muligt.

​De to højt specialiserede centre varetager den samlede behandling og kontrol, dvs. behandling i den akutte fase, genoptræning-/rehabiliteringsfasen samt kontrolfasen. En rygmarvsskadet patient vil tilknyttes centrets ambulatorie, hvor de følges til kontrol livslangt. Desuden har begge center en vigtig opgave i at rådgive og vejlede det øvrige sundhedsvæsen.  


Rehabilitering efter rygmarvsskade - et historisk perspektiv

​1980: I 1987 besluttede Sundhedsstyrelsens daværende planlægnings- og visitationsudvalg, at iværksætte en undersøgelse vedrørende behandlingen af para- og tetraplegipatienter mhp. en nærmere vurdering af behandlingstilbuddet for denne patientgruppe. Undersøgelsen gav dog imidlertid ikke tilstrækkeligt grundlag for en konklusiv vurdering.

1990: Efter drøftelse med amtskommunale kredse og paraplegikredsen (i dag kendt som RYK) nedsatte Sundhedsstyrelsen i foråret 1991, en bredt sammensat arbejdsgruppe vedrørende den fremtidige tilrettelæggelse af behandling for patienter med rygmarvsskade. I redegørelsen konstateredes, at international erfaring viste, at de bedste behandlingsresultater kan opnås ved hurtig overførsel til højtspecialiserede centre, med rutine og erfaring i behandlingen. Dette gælder den akutte behandling, genoptræning og den efterfølgende livslange ambulante kontrol. I redegørelsen anbefaledes det derfor en centralisering af den samlede behandling ved to funktionelle landscentre: Rigshospitalet/Hornbæk og Aarhus Universitetshospital/Viborg [1].  

2000: Med WHO’s International Classification of Functioning (ICF) i 2001 [1] introduceredes en biopsykosocial helhedsmodel, hvor man kombinerede den medicinske og sociale tilgang, hvilket understreger nødvendigheden af tværfagligt og tværsektorielt samarbejde om rehabilitering [3].

2010: Vestdansk Center for Rygmarvsskade flyttede i nye rammer maj 2014. 

2020: Afdeling for Rygmarvsskader forventes at flytte ind i det nye Neurorehabiliteringshus i Glostrup maj 2023. 


Referencer

1. Redegørelse: para- og tetraplegi – organisation af behandling og kontrol. Sundhedsstyrelsen, 1994.
​2. World Health Organization. International Classification of Functioning, Disability and Health. WHO, 2001.
3. Schiøler G, Dahl T. International klassifikation af funktionsevne, funktionsnedsættelse og helbredstilstand. Munksgaard Danmark, 2003.