Gå til hovedindhold

​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​

Træthed ved erhvervet hjerneskade (fatigue)

Træthed (fatigue) kan være et invaliderende symptom efter en erhvervet hjerneskade. I vores værktøjskasse finder du redskaber, som fagprofessionelle i neurorehabiliteringen kan anvende til at måle og vurdere graden af træthed.


Træthed (fatigue) er et almindeligt og invaliderende symptom, som ofte ses efter en skade på hjernen. 

Fordi træthed er usynlig, kan den være svær at forstå, både for én selv og for andre. Man kan let føle sig utilstrækkelig og misforstået. Det kan være svært at acceptere de begrænsninger, som trætheden sætter, og tilpasse sin livsførelse efter den.​

Trætheden kan komme meget forskelligt til udtryk, f.eks. fysisk i form af svien, smerter og udmattelse eller mentalt i form af koncentrationsbesvær, glemsomhed, irritabilitet og svækket initiativ. Neurologiske udfald som afasi kan forstærkes ved træthed.

Træthed kan nedsætte erhvervsevnen og forsinke tilbagevenden til arbejde og studie. Det kan være vanskeligt at varetage almindelige daglige gøremål og egenomsorg, og træthed kan begrænse det sociale liv. Træthed kan desuden begrænse deltagelsen i rehabiliteringsindsatser og kompromittere udbyttet af rehabilitering.

I denne lille film får du indblik i fænomenet træthed og gode råd til, hvordan personer med erhvervet hjerneskade kan tackle trætheden. Du kan bruge den i dit arbejde med patienter/borgere og deres pårørende i neurorehabiliteringen for at skabe større forståelse for, hvad trætheden kan betyde i dagligdagen, og hvordan den kan håndteres. Filmen er produceret af psykologer fra Neurologisk Klinik, Rigshospitalet med Region Hovedstadens enhed for e-læring og tager udgangspunkt i træthed hos patienter med erhvervet hjerneskade. ​​


Subjektiv træthed kan udredes ved hjælp af et klinisk interview og et eller flere spørgeskemaer. Man kan herudover bede personen om at føre dagbog over sine træthedssymptomer og sine daglige aktiviteter. 

Man kan med fordel notere tegn på  træthed i observationer af personen i forskellige situationer, f.eks. træning og test. I klinisk praksis er det væsentligt at være konkret og nysgerrig på den enkeltes oplevelser og beskrivelser af træthed, og man må tage højde for eventuelle overlap med andre fænomener og medvirkende årsager til træthed. 

I vores værktøjskasse finder du to eksempler på standardiserede spørgeskemaer, som kan bruges til at udrede og måle den subjektive oplevelse af træthed: Multidimensional Fatigue Inventory (MFI-20) og Dutch Multifactor Fatigue Scale (DMFS).

Forskellige måleredskaber til træthed har hver deres fordele og ulemper. D​et bedste valg afhænger i høj grad af formålet med brugen af redskabet.​

MFI-20 er især velegnet til at sammenligne sværhedsgraden af træthed på tværs af sygdomsgrupper og med den generelle befolkning, og den giver flere mål af forskellige aspekter af træthed (for eksempel mental træthed og fysisk træthed). MFI-20 er ikke udviklet specifikt til at måle træthed ved erhvervet hjerneskade.

DMFS er udviklet specifikt til personer med erhvervet hjerneskade og er især velegnet til at give et nuanceret og detaljeret billede af træthedens karakter efter en hjerneskade. Dette spørgeskema giver også flere mål af forskellige aspekter af træthed. Der findes til gengæld ikke validerede cut-off scores eller danske referencedata til at vurdere sværhedsgraden af træthed i forhold til f.eks. den generelle befolkning.

Der findes også andre spørgeskemaer og målemetoder, som ikke fremgår her.


Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden