Når hjernen har været uden ilt et stykke tid, kan det dog give skader på hjernen. Følgerne kan være træthed, manglende overblik og hukommelsesproblemer. Det kan komme til udtryk ved, at det er svære at mestre hverdagsaktiviteter som indkøb, madlavning og tilbagevenden til arbejdet.
Derfor tester Afdeling for Hjertesygdomme og Afdeling for Ergo- og Fysioterapi på Rigshospitalet nu systematisk overlevende efter hjertestop i forskellige hverdagsaktiviteter, mens de er indlagt. Det sker som led i en tværfaglig udredning for at vurdere patientens rehabiliteringsbehov efter udskrivelse og skabe grundlaget for den gode genoptræningsplan.
Læs nyheden fra Rigshospitalet her.