Karin Sonnich Buch, fysioterapeut i Faxe Kommune og medlem af en af vores adhoc-arbejdsgrupper
Hvorfor er det vigtigt at få identificeret synsvanskeligheder som følge af erhvervet hjerneskade tidligt i forløbet?
- Det er lige så vigtigt at have fokus på synet som på arme og ben. Synsproblematikker kan godt misfortolkes som dårlig balance eller kognitive udfald. Det er slet ikke simpelt at skelne, for ofte er det både og, da patienten/borgeren kan være ramt på flere områder. Hvis en borger med erhvervet hjerneskade er urolig, kan det tolkes som noget kognitivt, men det kan også være, at borgeren bliver forskrækket over folk, der kommer gående fra den ene side, fordi borgeren faktisk ikke kan se til den ene side. Så kan man tilrettelægge omgivelserne, så man er skærmet eller får mindre stimuli fra den side. Hvis man ikke er opmærksom på synsproblematikker, så kan jeg som fysioterapeut træne balance med borgeren i lang tid og ikke forstå, hvorfor vi ikke rykker helt som forventet.
Hvilken overlevering er vigtig mellem sektorer (fra hospital til kommune osv.)?
- Al overlevering er jo vigtig. Når vi får henvist en borger, vil vi gerne have, at personen er undersøgt fyldestgørende, at der er en beskrivelse og en plan. Rigtig ofte oplever vi, at der ikke er fokus på synet. At synet ikke er blevet undersøgt nærmere, eller at der er foretaget en almindelig synsundersøgelse, som ikke tager højde for hjerneskaden.
Hvilken betydning har det for patienten/borgeren, når der tages højde for synsvanskeligheder i rehabiliteringen?
- Det har stor betydning, at man kommer hurtigst muligt i gang med at tage hensyn til synsvanskeligheder, så borgeren kan lære nogle kompenserende strategier og få et bedre grundlag for rehabiliteringen. Når man træner, er der masser af ting, der kan gøre én utryg. Hvis det er synet, der driller, er det vigtigt, at det bliver opdaget, så vi kan tage højde for det og få personen til at turde lidt mere i træningen. Når man altid har være seende, så er synet centralt for, hvordan vi tør bevæge os og føle os sikre på os selv.
Anna Stasiak, ergoterapeut i Afdeling for Ergo-og Fysioterapi og en del af det tværfaglige syns- og opmærksomhedsteam på Rigshospitalet - Glostrup
Hvorfor er det vigtigt at udrede patienter for synsvanskeligheder allerede på hospitalet?
- Når patienterne er indlagt efter en skade på hjernen, er det vigtigt, at de allerede fra begyndelsen får vurderet, hvilken hjælp de har brug for. Det er vigtigt for at kunne sikre den gode overlevering til rehabilitering i kommunen. Jo hurtigere vi kan komme i gang med genoptræning og den rigtige hjælp, desto bedre prognose. Synsvanskeligheder bliver ofte ikke udredt, før langt senere i forløbet, og derfor kan det være svært at gøre noget ved det.
Hvad kan en ergoterapeut særligt bidrage med i udredningen?
- Som ergoterapeuter ser vi jo patienterne i hverdagsaktiviteter. Det kan være i forbindelse med personlig hygiejne, påklædning, indkøb, kaffebrygning - faktisk alt hvad et menneske laver. Noget oplever vi på hospitalet, og noget oplever man i den kommunale genoptræning. Det giver værdifuld mulighed for at kunne vurdere, om patienten har problemer med synet.
Da jeg blev en del af syns- og opmærksomhedsteamet, følte jeg, at jeg stod meget alene og var i tvivl om, hvad det er ergoterapi kan bidrage med til en tværfaglig udredning af syns- og opmærksomhedsvanskeligheder. Det var svært at få overblik over, hvilke vurderingsredskaber der ville være gode at bruge. I vores tværfaglige team har vi gjort os nogle nyttige erfaringer, som jeg nu håber, andre også kan få glæde af.
Elsebeth Mortensen, neuropsykolog og Lise Täck Christoffersen, socialrådgiver
IBOS - Instituttet for Blinde og Svagsynede
Hvad ser I typisk hos borgere, der kommer hos jer efter en erhvervet hjerneskade?
- Vi ser typisk først borgerne, når er de kommet hjem og er i gang med genoptræning, selvom vi også har en akuttjeneste til personer, der pludselig mister synet. Efter en erhvervet hjerneskade kan der opstå mange forskellige synsvanskeligheder, og det kan også komme meget forskelligt til udtryk fra person til person. I dagligdagen har det ofte store konsekvenser og kan for eksempel betyde, at det er vanskeligt at gøre rent, lave mad, se og gå på trapper. At man overser ting, vælter ting, skærer sig på knive og brænder sig. Vi ser, at personer med nedsat syn oplever øget træthed, og hos personer med erhvervet hjerneskade er denne træthed endnu voldsommere. I forvejen har de et batteri, der ikke er fyldt, og vanskeligheder med synet sætter dem på overarbejde rent mentalt,
Hvad betyder det for rehabiliteringsforløbet, hvis borgernes synsvanskeligheder ikke er blevet udredt tilstrækkeligt, inden de kommer hos jer?
- Grundlæggende screening bør helt lavpraktisk foretages så hurtigt som muligt efter skaden, allerede i første fase, så der ved udskrivelse fra hospitalet står bemærkninger om synet i genoptræningsplanen, og personen kan blive henvist til yderligere udredning hos en øjenlæge. Vi oplever desværre alt for ofte, at det hører til sjældenhederne, at borgerne er blevet undersøgt grundigt af en øjenlæge, inden de kommer hos os, og det betyder, at vi allerede der skal hoppe et par trin tilbage. Det har stor betydning for, hvordan vi kan tilrettelægge rehabiliteringsforløbet, hvis der er andre øjensygdomme involveret, og det ville hjælpe meget at få det afklaret, så hurtigt som muligt.
Hvad kan konsekvensen blive af at vente for længe med synsundersøgelsen?
- De her borgere har problematikker inden for flere forskellige områder, og de er udfordrede i forhold til det daglige liv, arbejdslivet, og hele den nye livssituation, som de skal orientere sig mod og få til at fungere. Udtrætning er fælles for alle, men det er også en gruppe, som kan føle sig meget presset af omverdenens krav. De har måske en arbejdsplads eller et jobcenter, der spørger, hvornår de kan vende tilbage. Det kan være rigtig frustrerende for mange af dem med den uafklarethed, og det kan resultere i problemer socialt set, depressioner og andre psykiske problematikker.