​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​

Forskning i energiforvaltning skal skabe et ’fælles sprog’

​Energiforvaltning er en essentiel del af rehabiliteringen efter erhvervet hjerneskade. Men hvordan finder vi ud af, hvad der virker, og hvad der ikke gør? Det har Frederik Dornonville de la Cour sat sig for at undersøge ved hjælp af RTSS-metoden.

Evidens af indsatser er en udfordring i neurorehabilitering, og det skyldes blandt andet kompleksiteten af feltet. I klinisk praksis gør man mange forskellige ting og har opnået gode erfaringer med det, men om den formodede effekt skyldes den ene eller den anden indsats, kan være svært at vide. 

Derfor har neuropsykolog Frederik Dornonville de la Cour fra Videnscenter for Neurorehabilitering valgt at gå systematisk til værks for at styrke klinisk praksis. I sine studier undersøger han arbejdet med energiforvaltning, der er en essentiel del af rehabiliteringen ved erhvervet hjerneskade, ud fra en ny model, RTSS-modellen, der kan anvendes til at definere og dokumentere det præcise indhold af rehabiliteringsindsatser.   

Forskellige opfattelser af energiforvaltning
”I hjerneskaderehabilitering er der god erfaring med energiforvaltning. Men det er svært at dokumentere den egentlige effekt,” fortæller Frederik Dornonville de la Cour. 

Frederik Dornonville de la Cour forklarer, at mange klinikere arbejder med energiforvaltning og har en oplevelse af, at det virker. Men det kan ofte være uklart hvad det vil sige at arbejde med energiforvaltning: 

”Energiforvaltning er et vidt begreb. Man kan godt blive lidt i tvivl om, hvorvidt det er det samme, de forskellige klinikere laver, for det kan dække over mange forskellige typer af indsatser. Ved at kortlægge, hvad klinikerne gør i praksis, kan vi opstille hypoteser og på sigt skabe evidens for, hvad der virker, samt pege på det, der ikke virker, og som man måske burde gøre på en anden måde”. 

RTSS kan hjælpe med at skille tingene ad
Målet med RTSS-modellen er at beskrive rehabiliteringsindsatser på en ensartet og systematisk måde, så de kan reproduceres, afprøves og videndeles. 

”Vi bryder arbejdet med energiforvaltning op i helt små dele, tager luppen frem og beskriver de enkelte delprocesser. Det hjælper at få skilt tingene lidt ad, fordi de i praksis bliver ret sammenfiltret. Det gør det nemmere at se formålet med de enkelte indsatser,” fortæller Frederik Dornonville de la Cour. 

Det kan ifølge Frederik Dornonville de la Cour være med til at skabe et ’fælles sprog’ for energiforvaltning, som mangler i rehabiliteringen: 

”Som kliniker har man hver sin rygsæk med hver sin viden baseret på erfaring, uddannelse osv., og hvad man plejer at gøre. Det, modellen kan hjælpe med, er at skabe orden i den rygsæk. At sætte tingene ned i nogle lommer, så det er lettere at få overblik over tingene i rygsækken, og vide hvad man skal bruge hvornår”. 

Forskningsstudiet skal på sigt munde ud i et evidensbaseret redskab til klinikerne, hvor det bliver tydeligt, hvilke greb man kan foretage sig inden for energiforvaltning, og hvornår og hvordan man kan gøre det for at opnå en ønsket effekt. ​​

​​Om RTSS-modellen 
Rehabiliteringsindsatser bliver i litteraturen ofte beskrevet som en ’black box’, fordi det præcise indhold af indsatserne er uklart og sparsomt defineret. Forskere har gennem længere tid arbejdet med at udvikle en model for, hvordan man bedst muligt kan definere rehabiliteringsindsatser på en klar og anvendelig måde. Modellen, der hedder Rehabilitation Treatment Specification System (RTSS) er blevet til på baggrund af årelange studier udført af blandt andet John Whyte og Tessa Heart i en arbejdsgruppe under American Congress of Rehabilitation Medicine (ACRM)
​Om Frederik Dornonville de la Cour
Videnscenter for Neurorehabilitering har sammen med Københavns Universitet og Elsass Fonden ansat neuropsykolog Frederik Dornonville de la Cour i en fire-årig postdoc-stilling. ​​ I sin ph.d. har Frederik arbejdet med rehabilitering af fænomenet træthed efter erhvervet hjerneskade. Han har undersøgt, om man ved hjælp af et nyt spørgeskema kan måle karakteren af træthed, og gennem studier på Cervello i Roskilde har han udviklet en model for energiforvaltning til at fremme håndteringen af træthed.  Frederik skal i den nye postdoc-stilling fortsætte sin for​​​​skning i træthed på hjerneskadeområdet og derudover undervise på masteruddannelsen i neurorehabilitering. Her underviser han blandt andet i forskningsmetoder inden for neurorehabilitering.​
Redaktør