Afsnit N28 - Akut og almen neurologi

​​N28 er et akut og almen neurologisk sengeafsnit. Vi modtager patienter til indlæggelse med alle former for neurologiske lidelser.
_MG_8119.jpg

​​Vi har specielt fokus på sygdommen Guillian Barré og sygdomme i nervebanerne.

Undersøgelse indleder indlæggelsen

Ved indlæggelsen bliver du undersøgt af læge, som indledende vil vurdere hvilken behandling der skal igangsættes, og om der eventuelt skal foretages yderligere undersøgelser, eksempelvis røntgenbilleder, som er relevante for din videre udredning og behandling.

Plejepersonalet på N28 vil desuden inden for det første døgn indhente de mest nødvendige oplysninger om dit sygdomsforløb og din aktuelle tilstand.

​Dagen efter vil du blive undersøgt af en speciallæge og på baggrund af lægens undersøgelser, vil der blive lagt en plan for din udredning.

Stuegang  følger op på din behandling

Vi har stuegang dagligt på alle hverdage.​ Ved stuegangen får du svar på prøver/undersøgelser, og vi planlægger den videre behandling. I weekenden bliver der gået stuegang efter en vurdering af behov.​

​Hvis du som pårørende har spørgsmål vedr. stuegang bedes du venligst ringe efter kl. 12.00.

De nærmeste pårørende er desuden velkomne til at være til stede ved stuegang, hvis patienten ønsker det. 

Lægesamtaler

Lægesamtaler aftales individuelt med lægen og plejepersonalet. Som oftest afholdes samtaler  kl. 11.30 på hverdage, og som patient, deltager du naturligvis i samtalen.

Kontaktpersoner

Alle patienter i afsnittet får en kontaktlæge, som er behandlingsansvarlig. 

Lægen og afsnittets personale vil sikre sammenhæng i dit pleje- og behandlingsforløb og i samråd med dig og dine pårørende, lægge en plan for din indlæggelse og udskrivelse. 

Vi gør opmærksom på, at din kontaktlæge ikke altid vil være til stede i klinikken. Det øvrige personale vil i kontaktpersonen​s fravær følge op på planen for din behandling og pleje, og du er altid velkommen til at henvende dig til det personale, der er til stede i afsnittet.

​Genoptræning

Hvis du skal gennem et genoptræningsforløb, mens du er indlagt, vil din genoptræning foregå i hverdagene og blive varetaget af et tværfagligt team, der er tilknyttet afsnittet. Teamet består af: Læger, plejepersonale, fysio- og ergoterapeuter, talepædagog og neuropsykolog.

Besøgstider

Du er altid velkommen til at besøge dine pårørende i afsnittet. Vi har fri besøgstid, men tal med personalet om der er særlige hensyn, der skal tages højde for i forbindelse med besøg.

Klik her for at læse mere om besøg i klinikken.​ ​

​​​Udskrivelse

Ved udskrivelsen sender vi et brev (epikrise) til din egen læge med oplysninger om de undersøgelser og den behandling, du har modtaget under indlæggelsen. Hvis du ikke er interesseret i dette, vil vi bede dig give besked til dine kontaktpersoner i afsnittet.

Find vej

Benyt indgang 1 eller 3 og gå til rød opgang​. Hernæst kan du tage elevatoren op til 8. sal, hvor afsnit N28 ligger.​

Redaktør