Besøgstid i Neurologisk Klinik

​​​Vi har fri besøgstid i alle Neurologisk Kliniks sengeafsnit.

​​Almindeligvis er der besøgstid hele dagen, men spørg  gerne personalet​, hvornår det passer bedst. ​Der kan være særlige omstændigheder og situationer hvor det af hensyn til patienten og medpatienter​ er nødvendigt at begrænse/afkorte besøg.​​


Hermed lidt viden, som du gerne må være opmærksom på:

  • Indlagte patient​er er ofte mere sårbare i forhold til infektioner. Det er bedst at vente med besøg på hospitalet, hvis du er sløj, har en infektion, diarré eller influenzalignende symptomer.​
  • God hygiejne er særligt vigtig på et hospital af hensyn til patienterne. Der er håndvask og/eller sprit til rådighed for dig, både når du kommer, og når du forlader klinikken.
  • Hvis det er muligt og rart for den, du besøger, kan besøget foregå i et opholdsrum. Det er godt at vise hensyn til medpatienter – især på flersengsstuer.
  • Børn er meget velkomne ifølge med en voksen​.
  • For at beskytte patienters privatliv kan personalet bede om at besøget bliver midlertidigt afbrudt, det gælder besøgende som opholder sig i såvel fælles opholdsrum som på sengestuer​. 
Redaktør