Neuropsykologisk forskning

​Gruppen udfører forsknings- og udviklingsarbejde i neuropsykologiske undersøgelses- og behandlingsmetoder.
Vi har særligt fokus på undersøgelse og rehabilitering af mennesker, der er ramt af apopleksi – blødninger og blodpropper i hjernen, demens og post-traumatisk hovedpine.

 
Der er ansat 9 neuropsykologer på Rigshospitalet - Glostrup. Udover at deltage i den tidlige udredning og rehabilitering af neurologiske patienter, bidrager neuropsykologer med højtspecialiseret neurofaglig viden i form af undervisning og vejledning af andre faggrupper.

 

​Resultater

Vi deltager for øjeblikket i projekter, der undersøger: 

 
  • Forekomst af afasi blandt apopleksipatienter 
  • Effekt af kognitiv rehabilitering af patienter med skizofreni 
  • Effekt af psykologisk behandling af traumatisk hovedpine 
  • Apopleksipatienters håndtering af træthed
  • Metoder til at undersøge forekomst af demens hos mennesker med svært nedsat syn og hørelse 
  • Metoder til undersøgelse af Theory of mind (indsigt i egne og andres handlegrund) hos neurologiske patienter. 

Forskningsmål

Vi ønsker:

 
  • At levere forskning af høj kvalitet, med særligt fokus på neuropsykologisk rehabilitering af neurologiske patienter i alle faser af deres sygdomsforløb 
  • At medvirke til forskning, der undersøger implementering af neuropsykologisk rehabiliterings/ behandlingsteknologer i kliniske praksis, herunder brugerinddragelse.
  • At designe og udføre forskning i samarbejde med relevante parter, både tværfagligt og tværsektorielt. 

Netværk og samarbejde

Neuropsykologisk forskningsenhed er en del af Neurologisk Klinik, Rigshospitalet - Glostrup. Vores samarbejdspartnere er: 

 
  • Center for Sund Aldring, Københavns Universitet samfundsvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige fakulteter. 
  • R.E.C.B.I.R og UNCR , Psykologisk Institut, KU
  • Center for Hjerneskade 
  • Psykiatrisk afd. Bispebjerg Hospital 
  • Center for Sundhed, Menneske, Kultur – Filosofisk Institut Århus Universitet.

 

 
Redaktør