Anfaldstyper

Epileptiske anfald kan være meget forskellige afhængig af årsagen til epilepsi, og hvor i hjernen der er forstyrrelse i den elektriske aktivitet.

​​

​Hvis den unormale elektriske aktivitet starter i et afgrænset område af hjernen taler man om et fokalt anfald.

Hvis den unormale elektriske aktivitet er i begge hjernehalvdele fra begyndelsen af anfaldet taler man om et generaliseret anfald.

Fokale anfald

Man inddeler fokale anfald i simple og komplekse alt efter om der er påvirkning af bevidstheden eller ej.

Ved simple fokale anfald er vedkommende helt vågen og der kan være pludselig:

  • Halvsidige lokaliserede rykvise trækninger af f.eks. arm, ben, ansigtshalvdel
  • Ændringer i følesansen på et afgrænset område af huden f.eks. med prikken, stikken, kulde/varmefornemmelse, smerter eller med ændringer af lugt/smag/syns/høreindtryk.
  • Psykiske symptomer: i form af ændret bekendthed f.eks. deja vu, ændring i tidsopfattelse, pludselig angst, depression eller lystfølelse.
  • Ved komplekse fokale anfald er vedkommende bevidsthedspåvirket i én eller anden grad og der kan være:
  • Automatiske handlinger i form af tyggen, smasken, rodende bevægel­ser, evt sort snak.
  • Hos nogle ses kun påvirket bevidsthed i form af fjernhedstilfælde, hvor vedkommende stirrer og stivner.
  • Efter anfaldet vil vedkommende komme gradvist til sig selv og genvinde bevidstheden inden for nogle sekunder - minutter.

Ved både simple og komplekse fokale anfald kan den unormale elektriske aktivitet brede sig i hjernen og medføre at hele hjernen til sidst er involveret hvorved anfaldet slutter som et generaliseret krampeanfald.​

Generaliserede anfald

Ved disse anfaldstyper er den unormale elektriske aktivitet i hele hjernen og vedkommende vil være bevidsthedspåvirket eller bevidstløs under anfaldet.

Generaliserede anfald opdeles i:

  • Absencer, hvor der er pludselig kort (få sekunder) påvirkning af bevidstheden nærmest som at tænde og slukke for en kontakt, evt med samtidig øjenblink og dyk af hovedet.
  • Myoklonier, som er ultrakorte ryk typisk i armene hvor bevidstheden er påvirket så kort tid, at det ikke registreres.
  • Krampeanfald, hvor vedkommende falder om med krampe i hele kroppen og er bevidstløs. Anfaldet varer ca. 1 – 2 minutter og undervejs er det almindeligt at vedkommende kan bide sig i tungen eller læbe/kind og/eller komme til at lade vandet/have afføring. Efter anfaldet er vedkommende typisk meget træt, ofte tungt sovende og kan ikke umiddelbart vækkes. Der kan efterfølgende være flere dages træthed, hovedpine og muskelømhed. Denne anfaldstype blev tidligere kaldt grand mal anfald, og det er den type anfald de fleste forbinder med epilepsi.

Ikke-epileptiske anfald

​Nogle patienter har psykogene ikke-epilepstiske anfald (PNES). P​NE​​​​S er anfald, som til forveksling ligner epileptiske anfald. Der er tale om anfaldsvise forandringer i adfærd, uden at der kan påvises en tilgrundliggende hjernesygdom.

​Det epilepsilignende anfald er oftest et fysisk udtryk for psykiske vanskeligheder. De fysiske symptomer kan ses som en måde at reagere på ved følelsesmæssig belastning, på samme måde som man kan reagere med angst og depression. PNES anfald er lige så belastende som epileptiske anfald, og personen har ikke viljemæssig kontrol over anfaldene. 

Redaktør