Særligt for voksne med udviklingshæmning

​I det omfang det er muligt, tilser vi udviklingshæmmede med epilepsi hjemme i egen bolig. 

​​

​​Et væsentligt problem er, at den person som er udviklingshæmmet ofte ikke selv er i stand til at give udtryk for, hvordan de har det. 

Det er derfor af afgørende betydning, at kommunikationen foregår i et samarbejde med fagpersoner og familie, der kender personen godt, og som er i stand til at aflæse og fortolke patientens  reaktioner og signaler. 

Bivirkninger til den medicinske behandling kan være vanskelige at registrere og kan evt. alene måles på patientens funktionsniveau eller humør. Ligeledes kan stagnation i udviklingen eller tab af færdigheder, humørsvingninger, aggressivitet, selvskadende adfærd, rastløshed eller hyperaktivitet være udtryk for bivirkninger. 

Ofte vurderes patienten bedst i sine vante omgivelser og det er årsagen til, at Epilepsiklinikkens personale i det omfang,  det er muligt, tilser den udviklingshæmmede i hjemmet eller bostedet.

Redaktør