Særligt om Psykogene ikke-epileptiske anfald (PNES)

​P​NE​​​​S er anfald, som til forveksling ligner epileptiske anfald. Der er tale om anfaldsvise forandringer i adfærd, uden at der kan påvises en tilgrundliggende hjernesygdom.

​Det epilepsilignende anfald er oftest et fysisk udtryk for psykiske vanskeligheder. De fysiske symptomer kan ses som en måde at reagere på ved følelsesmæssig belastning, på samme måde som man kan reagere med angst og depression. PNES anfald er lige så belastende som epileptiske anfald, og personen har ikke viljemæssig kontrol over anfaldene. 

PNES forekommer relativt hyppigt. Omkring 20 % af de patienter, der henvises til Epilepsiklinikken med fortsat svært behandlelig epilepsi har PNES anfald. De fleste er kvinder og hyppigst mellem 20-40 år.

Hvad skyldes PNES

Hos nogle patienter er PNES anfald udløst af traumatiske oplevelser, hos andre kan det være udtryk for stress og belastning, og hos atter andre kan det handle om vanskelighederne ved at sige fra.

Behandling af patienter med PNES

​Det er vigtigt at stille den rigtige diagnose, så man kan få den rette behandling og undgå unødvendig medicinering. For at stille diagnosen PNES må epilepsi så vidt
muligt udelukkes. Dette gør man bedst med video-EEG undersøgelse, hvorunder der optages anfald på videofilm med samtidig registrering af hjerneaktivitet igennem 1-4 døgn.

​Efter du er blevet henvist til Epilepsiklinikken, bliver du indkaldt til en ambulant forundersøgelse. Lægen vil herefter vurdere anfaldssymptomerne og planlægge video-EEG undersøgelse, planlægge videre behandling og tilbyde vurdering hos neuropsykolog og ved behov også for psykiater​.

Resultaterne viser, at mellem 40-70 % af dem, som påbegynder og fortsætter behandlingen får reduktion i PNES anfald. Enkelte bliver helt anfaldsfrie.



Redaktør