Oversigt over apps og programmer til kognitiv rehabilitering ved hjerneskade

​Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade har lavet en oversigt over øvrige apps og programmer, der kan bruges til kognitiv rehabilitering.
​Projekt Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade har, i samarbejde med neuropsykolog Palle Møller Pedersen, udarbejdet en oversigt over udvalgte apps og programmer, som kan anvendes i kognitiv rehabilitering og afasirehabilitering. Oversigten er en søgbar database. Man kan søge i den ved hjælp af en app til iPad og Androids eller et program til Windows eller Mac OSX. Navnet på oversigten er ”Hjernetræning – en oversigt”.

Hjælp til at finde de rigtig øvelser og apps

I oversigten er der medtaget et udvalg af apps og programmer, som findes på dansk og engelsk. Den omfatter både apps, som er målrettet til hjerneskadede og apps til kognitiv fitness hos raske i det omfang, de forekommer relevante for hjerneskadede. Formålet er at hjælpe med at finde den rigtige app og den rigtige øvelse i den enkelte app til træning af specifikke kognitive funktioner.

Oversigten indeholder ikke anbefalinger om, hvilke programmer der bør anvendes, men er udarbejdet med det formål, at give et tilgængeligt overblik over følgende egenskaber ved de udvalgte programmer: træningsmål, sprog, tilgængelighed og platform (dvs. iPad, Android, Windows osv.) evt. systematisk oparbejdet viden om programmernes effekt m.v.

Find oversigten ”Hjernetræning – en oversigt” 

  • Download app’en ”Hjernetræning – en oversigt” til Android i Google Play Store eller til iPad i iTunes Appstore
  • Find windows-version på http://www.cognisoft.dk/​
  • Mac OSX-version kan hentes i iMac App Store


Redaktør