Om multiple sklerose

​Multipel sklerose er en sygdom, der rammer centralnervesystemet, ​det vil sige hjerne og rygmarv.​

​​

Vi kender endnu ikke årsagen til sygdommen, men immunsystemet aktiveres fejlagtigt og angriber nervesystemet. Derved skades nervecellerne og de fedtskeder, der omgiver nervefibrene, hvilket fører til udvikling af neurologiske symptomer. 

Sygdommen kan ramme alle steder i centralnervesystemet og giver derfor anledning til store variationer i forløb og sværhedsgrad. Oftes starter sygdommen med et attakvist forløb, hvor patienterne har afgrænsede perioder med symptomer efterfulgt af bedring over uger til måneder. 
Efter en årrække kan sygdommen få et langsomt fremadskridende (sekundært progressivt) forløb, hvor forværring sker mere gradvist uden egentlige atakker. 

Sklerose kan også debutere med et primært progressivt forløb, det vil sige med fremadskridende 
symptomer uden atakker fra starten. 

Prognose​

Prognosen er svær at forudsige umiddelbart efter, at diagnosen er stillet, men efter 5-10 års sygdom kan lægerne som regel give et skøn over det fremtidige sygdomsforløb.
Generelt kan det siges, at ca. 25% af de personer, som får stillet diagnosen dissemineret sklerose, har et ganske godartet forløb, der ikke medfører betydelige handicaps. Ubehandlet er ca. 75% af de skleroseramte  i stand til at gå med eller uden hjælpemiddel 20 år efter diagnosen. 

Behandling​

Der findes ingen behandlinger, der kan kurere sklerose, men en lang række behandlinger kan dæmpe sygdomsudviklingen, afkorte atakkerne og lindre de mere kroniske følger af sygdommen.​​​


Redaktør