Trak migrænen ud af mørket

​Som de førende i verden er Dansk Hovedpinecenter på Rigshospitalet - Glostrup blevet tildelt Global Excellence – en pris der gives til forskningsmiljøer i den absolutte verdensklasse.

Basal- og klinisk forskning på Rigshospitalet - Glostrup har ført til den hidtil mest effektive medicin mod migræne – og ny forskning peger frem mod endnu bedre medicin. ​​

Professor Jes Olesen, grundlægger af Dansk Hovedpinecenter på Rigshospitalet - Glostrup, er hovedkraften i denne udvikling. I dag er han verdens mest citerede forsker indenfor migræne, men for tredive år siden, da han begyndte sin forskning, var migræne en overset sygdom:

- Man betragtede det som en mellemting mellem hypokondri og en hysterisk lidelse, som især kvinder påberåbte sig. Ikke mærkeligt, fordi migræne for den tids undersøgelser ikke havde nogen objektivt konstaterbare symptomer, og de fleste migrænelidende er kvinder, siger han.

Vi har altid haf​​t migræne ​

Migræne har været med mennesket altid. Den græske læge Hippocrates beskrev sygdommen 400 år før Kristus, og ægypterne har beskrevet den i papyrusruller. Måske viser 10.000 år gamle hulemalerier endda behandling af migræne. Men først for få år siden førte basal- og klinisk forskning på Rigshospitalet - Glostrup til de resultater, der har gjort Jes Olesen førende på verdensplan inden for migræneforskning.

Jes Olesen mente, at det var nødvendigt klart at skelne migræne fra andre hovedpiner. Han begyndte et årelangt arbejde som formand for The International Headache Societys komite for klassifikation af hovedpiner. Resultatet er et værk, der minutiøst beskriver og klassificerer over hundrede forskellige typer af hovedpiner.

Hvorfor gør m​​igræne så ondt?

Jes Olesen startede også en resultatrig forskning ved hjælp af såkaldte provokationsforsøg. Her provokerer man frivillige, som har migræne, med et stof, som man mistænker for at have forbindelse til migræne. Får de migræne af stoffet, er det værd at undersøge nærmere, hvordan det virker. Sådan kom man på sporet af et centralt stof i forståelsen af migræne. Stoffet hedder CGRP og blev først sat i forbindelse med migræne af en anden Glostrup-forsker; Lars Edvinsson.

CGRP bruges til at signalere i kroppens nociceptive system - det system der mærker fysisk smerte i kroppen. Stoffet får også blodårerne til at udvide sig. Hvis det sker i blodkar tæt ved ansigtsnerven, får man migræne. Ansigtsnerven er et massivt bundt af nerver, der er forbundet med sanseceller og muskler i ansigtet. Inde i hjernen ligger ner​verne som en netstrømpe omkring blodkarrene. Hvis blodkarrene udvider sig, strækkes disse nervetråde. Cellerne reagerer ved at sende smertesignal, og CGRP frigøres rundt om nerver og blodkar. Det får nervetrådene til at gå amok. Det er derfor, migræne gør så ondt.

Ny medi​cin et skridt på vejen 

Den medicin, man bruger i dag, får blandt andet blodkarrene til at trække sig sammen. Desværre virker den ikke på alle og har en del bivirkninger. Tages den for tit, kan den faktisk ende med at forværre migrænen. 

Den medicin, som nu udvikles, blokerer for effekten af CGRP. Det vil sige, at de nerveceller, der skulle have opfattet og videregivet smerten, slet ikke får signalet:

- Migrænen er væk. Det er en meget specifik medicin, som har meget få bivirkninger, siger Jes Olesen.

Alligevel betragter han den kun som et skridt på vej mod den bedst mulige kur.​

På vej m​​od endnu bedre medicin

CGRP-blokkeren hjælper patienterne med smerten, men den gør det ikke nemmere for dem at passe et job. Har patienten migræne, varer processen fra at genkende hovedpinen til at tage medicinen og vente på virkningen nemlig så længe, at patienten ikke kan få en normal arbejdsdag ud af det. 

- Vi skal finde en forebyggende medicin, så vi helt forhindrer anfald, er Jes Olesens bud på den rigtige løsning.

Der er flere mulige kandidater til sådan en medicin. Det er lykkedes Jes Olesens gruppe at finde en særlig genvariant hos folk, som lider af migræne. Det er et stort gennembrud, som kan være med til at forklare, hvad der udløser et migræneanfald. Nu er udfordringen at påvise, at disse principper virker. Derfor udvikler Jes Olesens laboratorium nu dyremodeller for migrænen. Med sådan en model vil det være muligt at afprøve mange forskellige stoffer i en fart og dermed meget hurtigere finde egnede medicinemner. 

Selvom Jes Olesen gerne vil give plads for en ny generation af fremragende unge forskere, så er det en så lovende ny udvikling, at han ikke slipper migræneforskningen, før den nye undersøgelsesmetode er blevet til virkelighed.​​​​​
Redaktør