​​​​​​​​​​

Ambulatorier i Neurologisk Klinik

Neurologisk Klinik har ambulatorier både på Blegdamsvej og i Glostrup. Vær opmærksom på, hvor din aftale finder sted. 


Almen Neurologisk Ambulatorium​

I Almen Neurologisk Ambulatorium undersøger vi patienter, som er henvist med uafklarede neurologiske symptomer fra hjerne, rygmarv, nerver og muskler.​

Ambulatorium for hjernekræft

​​​​​Ambulatorium for hjernekræft tilbyder ambulant opfølgning og mulighed for åben kontakt til sengeafsnit N48 til patienter efter indlæggelse med hjernekræft. 

CRPS-klinikken

CRPS-klinikken behandler voksne patienter med CRPS - Complex Regional Pain Syndrome. CPRS-klinikken er placeret på Rigshospitalet - Glostrup og varetages af Neurologisk Klinik i samarbejde med Tværfaglig Smertecenter.

Dansk Hovedpinecenter

​​​​Dansk Hovedpinecenter er et højt specialiseret tværfagligt center for behandling af patienter med meget svær hovedpine og migræne eller patienter, der har en sjælden hovedpinesygdom. 

Dansk Multipel Sclerose Center

​​​Dansk Multipel Sclerose Center undersøger og behandler sklerose. Dansk Multipel Sclerose Center har ambulatorier både på Blegdamsvej og i Glostrup, Skleroseklinikken - Blegdamsvej og Skleroseklinikken - Glostrup. Kig grundigt efter, hvor din aftale finder sted. 

Epilepsiklinik​ken

​​​​Epilepsiklinikken undersøger og behandler voksne patienter for epilepsi​. Klinikken har aktiviteter på både Blegdamsvej og i Glostrup. Du skal derfor være opmærksom på, hvor din aftale finder sted.​ 

Hukommelsesklinikken

​Hukommelsesklinikken modtager et stort antal patienter med hukommelsesforstyrrelser og demenssygdomme fra lokalområdet samt patienter med arvelige, uafklarede eller sjældne demenssygdomme fra hele landet.

Klinik for Bevægeforstyrrelser​

​​​Klinik for Bevægeforstyrrelser vejleder, rådgiver og behandler bevægeforstyrrelser, de primære områder er Parkinson, atypisk Parkinson og Dystoni. 

Neuromuskulær Klinik

​​​​Neuromuskulær Klinik har ansvaret for patienter med sygdomme i muskler, nerver i arme og ben og rygmarvens nerveceller, som st​yrer musklerne.​ 

Spasticitetsklinikken

​​​​​Spasticitetsklinikken foretager analyse, behandling og vejledning omkring muskeloveraktivitet/ spasticitet. I et tværfagligt teamsamarbejde mellem neurologer, terapeuter, ortopædkirurger, neurokirurger, neurofysiologer og anæstesiologer tilbydes alle former for behandlinger af muskeloveraktivitet. I klinikken på NG16 foretages der bl.a. botulinumtoxin behandlinger.

TCI- og Apopleksiklinikken​

​TCI- og Apopleksiklinikken er et ambulant tilbud og en del af Apopleksienheden på Rigshospitalet - Glostrup. Formålet med besøg i klinikken afhænger af den enkelte patients forløb efter en blodprop eller blødning i hjernen.