Modtagelse og forundersøgelse

​Læs om hvor og hvordan du bliver modtaget, når du skal behandles i Neurokirurgisk Klinik. ​

​​​

Modtagelse i ambulatoriet 

Din første kontakt med Neurokirurgisk Klinik vil oftest være i vores ambulatorium ved opgang 85 i stuen. Her møder du en læge, som i samarbejde med dig laver en plan for dit videre forløb. Hvis du i den forbindelse får tilbudt operation, vil du blive forberedt på operationen ved besøget. ​

Modtagelse i sengeafsnit 

Når du skal indlægges, bliver du modtaget af vores sekretær, som viser dig tilrette. ​

Modtagelse ved akutindlæggelse

Hvis du bliver akut indlagt, indlægges du i vores sengeafsnit 3094 i opgang 3 på 9. sal. Her tilrettelægger læge og sygeplejerske en plan for dit videre forløb.  

Forundersøgelsens formål

Vi har samlet vores forundersøgelse, så du i løbet af én dag taler grundigt med en af vore kirurger, en sygeplejerske, en anæstesilæge og får taget blodprøver. 
Til forundersøgelsen skal du henvende dig i vores reception lige ud for elevatorerne i opgang 3 på 9. etage. 
Husk forinden at udfylde og medbringe de skemaer, du har modtaget fra os. Det er altid godt at tage en pårørende eller anden ledsager med til forundersøgelsen, hvis du har mulighed.​

​​​​


Redaktør