Hjernedød

​​

Hvad er hjernedød? 

Ved nogle neurokirurgiske sygdomme kan patienten hurtigt komme i koma. Patienten lægges i en respirator i et forsøg på at redde livet, men hvis påvirkningen af hjernen er meget svær, forværres tilstanden, og blodgennemstrømningen i hjernen ophører. Dermed dør hjernen, men kroppen holdes i live, fordi hjertet slår af sig selv uafhængig af hjernen, og fordi respiratoren trækker vejret og sørger for, at der kommer ilt i blodet. Uden en respirator vil kroppen i sådanne tilfælde dø samtidig med hjernen.

Tilstanden hjernedød kan altså kun optræde hos en person, som i forvejen er lagt i respirator. Det opstår typisk hos personer med alvorlige hjerneblødninger eller kranietraumer.

Diagnosen hjernedød kan stilles, når alle hjernens basale reflekser er ophævet, og lægen samtidig er sikker på, at dette ikke skyldes bedøvende medicin eller afkøling. ​

Forudsætninger for hjernedødsdiagnosen

  • Diagnosen hjernedød kan tidligst stilles seks timer efter, at patienten er lagt i koma
  • En scanning skal vise forandringer i hjernen, som svarer til en af de sygdomme, som er kendt for at kunne give hjernedød
  • Alderen mere end et år
  • Det kan udelukkes, at patienten er påvirket af bedøvende medicin, enten ud fra viden om hvad der er givet eller ved en blodprøve
  • Kropstemperaturen er mere end 35 grader
  • Blodtrykket må ikke være for lavt
  • Forstyrrelser i stofskiftet og hormoner skal være udelukket.

Afbrydelse af behandlingen 

Hvis en hjernedød patient ikke skal være organdonor, vil respiratorbehandlingen i samråd med familien blive afbrudt, og kroppen vil "dø". (Patienten var i forvejen død, idet en hjernedød patient per definition er død).

Hvis en patient har været i koma gennem nogen tid, og hvis det er sikkert, at patienten ikke vil kunne genvinde en rimelig livskvalitet, så kan man slukke for respiratoren uden, at patienten var hjernedød. I dette tilfælde kan organdonation ikke komme på tale.

Ved organdonation er det meget vigtigt, at lægen ikke kan mistænkes for, ikke at have stilt en sikker hjernedødsdiagnose og dermed begunstiget organmodtageren. Derfor er det eksempelvis organdonorens læge (neurokirurgen), som stiller hjernedødsdiagnosen. Lægen må ikke samtidig være læge for en af de patienter, som venter på et organ. 


Redaktør