Hjernekvæstelse

​Ved en hjernekvæstelse, er der områder af hjernen, der knuses og kar i hjernevævet, der bliver revet over. Det giver større eller mindre blødninger i hjernen.

En hjernekvæstelse opstår, når et hoved i bevægelse bremses op ved kontakt med en hård flade og hjernen slynges frem og presses mod indersiden af kraniet.

Er blødning stor kaldes det en traumatisk hjerneblødning.

Hjernekvæstelserne ligger hyppigt fortil i pande- og tindingelapperne, hvor hjernen slår mod indersiden af kraniet. Der kan også være kvæstelser i den modsatte ende af hjernen, en såkaldt "contre coup", enten fordi deformationen af hjernen her er størst, eller fordi hjernen efter at være kastet frem bagefter kastes tilbage.​

Behandling

I døgnene efter ulykken kan der komme hævelse omkring kvæstelserne. Trykket inden for kraniet kan stige. Ved et vedvarende højt tryk kan blodkarrene blive klemt, så hjernen ikke får nok blodforsyning og skaden forværres yderligere. Man kan måle trykket i kraniet - det intrakranielle tryk - men behandlingsmulighederne er desværre begrænsede. 

Den vigtigste behandling er at foretage hyperventilation med en respirator. Det vil sige, at vejret trækkes hurtigere end normalt, så kuldioxid-mængden i blodet falder. Det kan sænke hjernetrykket.​

Operation

Hvis en stor kvæstelse trykker på hjernen og medfører livsfare, kan kvæstelsen eventuelt opereres væk. Operatioen kan dog medfører, at hjernevæv, som muligvis kunne have genvundet noget funktion, vil blive fjernet.  


Redaktør