Udposninger på pulsårerne

​Udposninger på pulsårerne kan give hjerneblødninger. D​e er derfor vigtige at behandle for at nedsætte risikoen for nye blødninger. 

​Små udposninger på pulsårerne i hjernen kaldes​ også aneurismer. De optræder hyppigst, der hvor de store pulsårer på bunden af hjernen deler sig. På delingsstedet kan der være en svaghed i den elastiske karvæg. Med årene kan noget af karvæggen pumpe sig op som en ballon.


Ved en blodtryksstigning i forbindelse med anstrengelse kan "ballonen" pludselig springe, og der kommer en kraftig blødning ud i de væskefyldte hulrum, som findes under hjernen. Det kan også bløde ind i hjernevævet. Når hjerneblødning opstår vil du føle et smæld i hovedet og måske blive bevidstl.

Blødningen stopper typisk, når trykket i hovedet er så højt, at det giver et modtryk. Når trykket atter falder, vil du vågne op, men kan være omtåget og have hovedpine og kvalme.

Hjerneblødningen kan undersøges med en CT-skanning og eventuelt en undersøgelse af rygmarvsvæsken. ​

Behandling 

Hvis hjerneblødningen giver vejrtrækningsproblemer vil du blive behandlet i respirator. Eventuelt kan trykket i  dit hovedet aflastes med et dræn.
Hvis udposningen har ført til en hjerneblødning, er der en høj risiko for, at der vil opstå endnu en blødning. Da blødningerne er livstruende, er det vigtigt at nedsætte risikoen for nye blødninger. 
Ved en operation sættes der en lille klips på aneurismets hals, så blodbanen lukkes og blødningen stopper.

Coilbehandling

Nogle udposninger er vanskelige at behandle ved en operation, men lettere at nå fra indersiden af karrene. Det gøres ved gennem et kateter at føre små metalspiraler i udposningerne. Metalspiralerne, kaldes coils, de får blodet til at størkne.
 
Coilbehandling foretages ikke på Neurokirurgisk Klinik, men på Radiologisk Klinik.  

 ​


Redaktør