Almindelige hjerneblødninger

​Hjerneblødningerne mærkes typisk ved en halvsidig lammelse. Hvis lammelsen rammer den venstre hjernehalvdel, kan det medføre sprogproblemer.​

Hjerneblødninger opstår oftest på​ grund af åreforkalkning efter et langt liv og kan fremskyndes af tobaksrygning, forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol, som kan være arveligt eller skyldes usund kost. Problemer med blodstørkningen som følge af anden sygdom, alkoholisme eller behandling med kraftigt blodfortyndende medicin kan medføre, at små karspringninger, som ellers ikke ville være alvorlige, udvikler sig til store hjerneblødninger.

​Hjerneblødningerne optræder med tiltagende hyppighed med alderen og ligger typisk i de dybe dele af hjernen. Hjerneblødningerne mærkes typisk ved en halvsidig lammelse. Hvis lammelsen rammer den venstre hjernehalvdel,kan det medføre sprogproblemer. ​

Behandling

I de fleste tilfælde kan det ikke nytte at operere blødningen ud, idet skaden på hjernevævet allerede er sket. Meget store blødninger kan påvirke bevidstheden. I sådanne tilfælde kan en operation bruges til at lette trykket i det omgivende væv i hjernen.
Redaktør