Ofte stillede spørgsmål

​Her kan du finde svar på de oftest stillede spørgsmål om undersøgelser i Neurofysiologisk Klinik.

1. Hvordan kan jeg blive undersøgt hos jer?
Hvis du gerne vil undersøges hos os, skal du kontakte egen læge eller speciallæge, som så kan henvise dig til en undersøgelse hos os, hvis der er behov for det. Man kan ikke selv kontakte afdelingen for at få en tid.
2. Har I modtaget min henvisning?
Vi sender dig en tid indenfor 8 hverdage efter, vi har modtaget en henvisning fra din læge/speciallæge/hospitalsafdeling. Husk at tjekke, om indkaldelsen ligger i din e-boks. Hvis du ikke har modtaget en indkaldelse fra os 14 dage efter, du er blevet henvist, kan du kontakte os.
3. Hvornår hører jeg fra jer?

a) Skal du have en tid hos os, afsender vi denne indenfor 8 hverdage efter vi har modtaget henvisningen. Husk at tjekke både din fysiske postkasse og din e-boks.​ 

​b) Har du sendt os en mail, vil du høre fra os indenfor 5 hverdage. ​

4. Hvordan hører jeg fra jer?
Hvis du venter en indkaldelse, vil du modtage den i din e-boks. Er du fritaget for elektronisk post, vil du modtage den i din postkasse.
5. Jeg har glemt hvornår, jeg skulle komme hos jer, og jeg har smidt brevet væk. Hvad gør jeg?
Start med at tjekke om du har modtaget indkaldelsen i din e-boks. Så har du oplysningen der. Har du helt mistet oplysningen, er du velkommen til at ringe til klinikken. Skal du til undersøgelse på Glostrup-matriklen bedes du ringe til sekretariatet på matriklen på telefonnummer 38 63 48 26. Skal du til undersøgelse på Blegdamsvej bedes du ringe til sekretariatet der på telefonnummer 35 45 75 75.
6. Hvordan kan jeg rykke eller aflyse min tid?

Er din undersøgelse på Glostrup-matriklen: 

Du er velkommen til at ringe til klinikken på telefonnummer 38 63 48 26. 

Er din undersøgelse på Blegdamsvej-matriklen: 

Du er velkommen til at ringe til klinikken på telefonnummer 35 45 75 75. 

Afbudsmail til begge matrikler:​

På vores hjemmeside kan du finde link til en afbudsmail.

Her kan du aflyse en tid og/eller bede om en ny tid. Skriv evt. en besked til os i feltet ”Eventuelle kommentarer”. Husk at oplyse dit fulde navn, adresse, fødselsdato og te​lefonnummer.​

7. Jeg er gravid. Kan jeg så få foretaget undersøgelsen?
Er du gravid, kan du ikke få foretaget en MEP undersøgelse. Alle andre undersøgelser kan du godt få udført.
8. Hvor sendes svaret på min undersøgelse hen?
Svaret på din undersøgelse sendes til den læge/speciallæge/hospitalsafdeling, der har henvist dig til undersøgelse. Du kan kontakte henvisende læge/afdeling for at få svar.
9. Hvornår får jeg svar på min undersøgelse?
Vi sender svar på din undersøgelse indenfor 8 dage. Vi sender svaret til den læge/speciallæge/hospitalsafdeling, der har henvist dig.
10. Henvisende læge/speciallæge/hospitalsafdeling har ikke modtaget svar fra jer. Hvad gør jeg?​
Henvisende læge/speciallæge/hospitalsafdeling skal kontakte os.​

​​

Redaktør