Portræt af professor Martin Lauritzen

​Martin Lauritzen er overlæge på Neurofysiologisk Klinik på Rigshospitalet og er professor i klinisk neurofysiologi ved Københavns Universitet. Læs her om hans forskning.​

Hvad forsker du i?

Jeg er særligt interesseret i centralnervesystemets sygdomme: akutte hjerneskader, hjerneforstyrrelser ved blodforgiftning, årsager til aldersbetinget fald i kognitiv funktion og muligheden for at udvikle nye mekanismer for medicinsk behandling. Min forskning har fokus på mekanismer, som kan bidrage til udvikling af akutte hjerneskader, aldring og hjernens blodkar, og transport af lægemidler over blod-hjerne barrieren.  

Forskningsprojekterne udføres dels i en klinisk sammenhæng, dels dyreeksperimentelt. Informationsflowet går både fra menneske til dyr og fra dyr til menneske. Denne type forskning kaldes translationel forskning, hvor interaktion mellem prækliniske sygdomsmodeller og klinisk patientforskning skaber grobund for indsigt i sygdomsmekanismer og potentielle behandlingsmuligheder for neurologiske patienter. 

Hvilke resultater har du opnået?

Gennem mere end 30 år har jeg arbejdet med kortikale depolariseringsbølger, som er en vigtig sygdomsmekanisme ved migræne og en række akutte hjernesygdomme, fx traumatisk hjerneskade. Min gruppe har klinisk og dyreeksperimentelt udviklet nye redskaber til såvel diagnostik og behandling. Vi har tillige udviklet nye metoder til måling af hjernens blodgennemstrømning og energistofskifte på dyr, og mikroskopiske teknikker til at undersøge nervecellernes og blodkarrenes funktion ved akutte hjerneskader. I det kliniske arbejde er vi stærkt optaget af EEG undersøgelser af hjernemekanismer, som bidrager til forstyrret hjernefunktion ved sepsis (blodforgiftning) og aldring. Vi har fokus på de meget hurtige hjernebølger, som hjernen benytter ved opmærksomhed og tankeprocesser.

Hvad håber du at forske dig frem til de kommende år?

Kortikale depolariseringsbølger er en fundamental mekanisme for udvikling af akutte hjerneskader.  Ved at indgå i såvel eksperimentelle og kliniske forskernetværk kan vi deltage i behandlingsforsøg, som kan blokere disse bølger baseret på forskning, som blandt andet er fremkommet i mit laboratorium.

I det dyreeksperimentelle laboratorium arbejder vi på at finde virkemidler, som kan få store partikler, som for eksempel nanopartikler, over blod-hjerne barrieren. Dette kræver indgående kendskab til hjernens blodkar og de mekanismer som regulerer dem. I den kliniske forskningsgren arbejder vi intenst på at kunne definere mekanismer ved ’usund’ hjernealdring både ved blodforgiftning og personer som ikke fejler noget. Vi håber at komme mekanismerne nærmere, så lægerne kan få nye redskaber i behandlingen. 

Hvilken betydning har det for hvilken type patienter?

De kortikale depolariseringsbølger har betydning for næsten alle neurologiske patienter med akutte hjerneskader og det har stor umiddelbar betydning at udvikle denne forskning.  Det er mit håb, at forskningen også kan komme sepsis-patienter til gavn, og arbejdet med at forstå hvad der sker i den aldrende hjerne kan muligvis bruges til at forudsige og forebygge udvikling af demens.  Endelig vil det have stor betydning af kunne få store lægemidler ind i hjernen fra blodbanen – mange nye lægemidler er ’biologics’ - biologiske produkter, som er svære at få ind til de syge celler.  Effektiv transport af ’biologics’ er derfor et ’must’ i moderne behandling af hjernesygdomme og genstand for intens forskning.



Redaktør