Klinikkens forskning

​Neurofysiologisk Klinik og Dansk Center for Søvnmedicin udgør et internationalt anerkendt center for forskning i hjernens funktion og søvnforstyrrelser.​ 

​Her bliver en undersøgelseskurve fra en måling på hjernens signaler (EEG) gennemgået. 

Fokus for forskningen 

Vores fokus er på klinisk og eksperimentel forskning i sygdomsmekanismer ved akutte hjerneskader, hjernens blodgennemstrømning og energistofskifte samt søvnsygdomme.

Formålet med forskningen er at opnå bedre diagnosticering, monitorering, prognosticering og behandling af neurologiske sygdomme og søvnsygdomme. 

Mange metoder

Vi arbejder tværdisciplinært og anvender elektrofysiologiske metoder, biokemi, moderne billediagnostiske metoder, særligt MR-scanning og genetiske markører. Af dyreeksperimentelle metoder anvendes bl.a. avanceret multiphoton mikroskopi.

Samarbejde

Klinikken samarbejder med en række regionale, nationale og internationale forskningsenheder og er partner i den landsdækkende kliniske database for søvnsygdomme, samt databasen for neuromuskulære sygdomme.

Forsk hos os

I klinikken har vi løbende studerende fra forskellige studieretninger eks. læger, ingeniører og bioanalytikere, som laver bachelorprojekt, speciale eller ph.d., og vil gerne høre fra studerende, der er interesserede i at lave forskningsprojekter indenfor vores felt. Nederst på siden finder du kontaktinformation til de tre professorer, vi har i klinikken.​

Aktuelle forskningsprojekter

Vi arbejder blandt andet med følgende projekter:

  • Hjernens blodgennemstrømning og energistofskifte og funktionel billeddannelse fremkaldt af elektrisk aktivitet (Martin Lauritzen)
  • Søvn og søvnforstyrrelser hos patienter med epilepsi, Parkinson sygdom og andre neurodegenerative sygdomme (Poul Jennum)
  • Regeneration og degeneration af nervevæv (Christian Krarup)
  • Molekylære mekanismer ved narkolepsi (Birgitte Kornum, Stine Knudsen og Poul Jennum)
  • Diagnostik og behandling af søvnmedicinske sygdomme (Poul Jennum)
  • Funktionel billeddannelse, hjerne aktivitet og søvn ved kognitiv svækkelse og aldring (Martin Lauritzen, Krisztina Benedek og Poul Jennum)
  • Hjernens elektriske aktivitet ved komplekse syns- og høreindtryk (Krisztina Benedek og Martin Lauritzen)
  • Synsbarkens funktion ved synsnervebetændelse (Benedikte Wanscher)
  • Hjernebarkens elektriske aktivitet hos patienter med akut delir (Krisztina Benedek, Martin Fabricius og Martin Lauritzen)​

Forskningsgrupper tilknyttet klinikken​

Nervelab.org

Martin Lauritzens Group, Københavns Universitet

Center for Sund Aldring

COSBID

Professorer i klinikken

Martin Lauritzen, Professor og forskningsansvarlig Rigshospitalet-Glostrup

Send en mail til Martin Lauritzen

Se Martin Lauritzens publikationer​

Christian Krarup, Professor og forskningsansvarlig Rigshospitalet-Blegdamsvej

Send en mail til Christian Krarup​

Se Christian Krarups publikationer

Poul Jennum, Professor og forskningsleder på Dansk Center for Søvnmedicin

Send en mail til Poul Jennum

Se Poul Jennums publikationer


Redaktør