Om Dansk Center for Søvnmedicin

​Dansk Center for Søvnmedicin​ både behandler og forsker i søvnmedicin. Centret hører under Neurofysiologisk Klinik. ​

Dansk Center for Søvnmedicin er Danmarks største søvnmedicinske afdeling og forskningscenter. Her undersøger og forsker nogle af Europas førende eksperter inden for søvnrelaterede sygdomme på højt specialiseret niveau.

Det faglige niveau er højt

Dansk Center for Søvnmedicin hører til Neurofysiologisk Klinik på Rigshospitalet og har et omfattende klinisk og forskningsmæssigt samarbejde med hospitalets øvrige afdelinger samt førende danske og internationale forskergrupper. 


Det betyder, at du har adgang til den bedste tværfaglige behandling, hvor eksperterne stiller en diagnose og giver dig den optimale behandling. 

Søvncenteret er tæt knyttet til Københavns Universitet og prioriterer forskning højt. Afdelingen deltager i mange internationale undersøgelser og projekter. Det sikrer, at vi altid anvender den nyeste viden til gavn for patienterne. 

Samlet set har Søvncenteret over 6500 patientmøder om året og foretager knap 2000 undersøgelser på indlagte og ambulante patienter hvert år. 

Professor Poul Jennum – Skandinaviens pioner inden for forskning i søvnsygdomme – er daglig leder af Søvncenteret og forskningsansvarlig. 

Hvem behandler vi?

I afdelingen undersøger vi patienter med symptomer på søvnapnø, narkolepsi, natlige anfald eller natlige benkramper. Patienterne er henvist fra andre afdelinger, andre hospitaler, speciallæger eller praktiserende læger. 

Redaktør