Søvnbesvær (insomni)

​​Søvnbesvær defineres som tilstande, hvor man har svært ved at falde i søvn, svært ved at sove igennem, eller hvor man vågner for tidligt, og​ hvor søvnbesværet er forbundet med udtalte dagsym​ptomer f.eks. i form af dagtræthed.

​Hvad er søvnbesvær (insomni)?

​Søvnbesvæ​r er blandt de hyppigste og mest generende symptomer, der rammer befolkningen som helhed og er en væsentlig årsag til kontakt med især den praktiserende læge. Afhængig af varighed kan man dele søvnbesvær i:​

  • Forbigående søvnbesvær af dages varighed
  • Korterevarende søvnbesvær af få ugers varighed
  • Kronisk søvnbesvær som er af måneder til års varighed
  • Søvnbesvær kan medføre nedsat funktion om dagen fx i form af træthed, og er blandt andet forbundet med sygelighed og sundhedsomkostninger.

Den internationale sygdomsklassifikation inddeler søvnbesvær i flere undertyper herunder søvnbesvær der opstår uden åbenlys årsag (primær insomni) og søvnbesvær der opstår sammen med eller som konsekvens af psykiatrisk, medicinsk eller anden søvnsygdom.​

Hvor hyppigt er søvnbesvær?

Søvnbesvær er umådeligt almindeligt. Stort set alle mennesker vil en eller flere gange i løbet af livet opleve akut eller korterevarende søvnbesvær betinget af stress-tilstande, skift i sengemiljø, støj eller andre årsager.

  • ​Søvnbesvær bliver mere almindeligt med alderen, og kvinder har det mere end mænd.
  • Mellem 10-20% generes af kronisk søvnbesvær.
  • Cirka hver 10. voksen anvender ofte sovemedicin om natten.
  • Søvnbesvær kan opstå i barndommen og undertiden fortsætte til voksenalderen.​

Hvad skyldes søvnbesvær?

Årsagerne til forbigående eller korterevarende søvnbesvær er ofte velkendte og er betinget af ydre årsager som:

  • ​Stress
  • Andet sengemiljø
  • Indlæggelse på hospital
  • Følelsesmæssige forhold
  • Sociale eller erhvervsbetingede forhold fx skiftehold, kollegiale problemer eller andet
  • Akut sygdom

Ved kronisk søvnbesvær bør der overvejes andre årsager. Andre faktorer der kan give søvnbesvær:

  • ​Uhensigtsmæssige søvnvaner
  • Indtagelse af større måltider, kaffe, te, alkohol og rygning før sengeti​d

Søvnbesvær kan også ses ved forskellige typer af sygdomme:

  • ​Psykiatrisk sygdom som fx depression, angst eller mani.
  • Medicinske sygdomme fx hjerte- og lungesygdomme, forhøjet stofskifte m.v.
  • Pause i vejrtrækningen imens man sover (søvnapnø).
  • Rastløse ben og visse neurologiske sygdomme (fx demens og Parkinsons sygdom).
  • Medicin som prednisolon, vanddrivende medicin, midler mod kræft og visse typer blodtryksnedsættende medicin.
  • Alkohol- og stofmisbrug samt vedvarende brug af sovemidler kan give kronisk søvnbesvær især i forbindelse med forsøg på ophør af disse.
  • ​Hos ældre kan natlig vandladning genere søvnen betydeligt.
  • Sjældnere årsager omfatter smerter på grund af fx bindevævs-, led- og rygsygdomme.

Ofte er der tale om en subjektiv fornemmelse af søvnbesvær, uden at man kan finde nogen umiddelbar årsag.​

Hvad er symptomerne på søvnbesvær?

De hyppigste symptomer på søvnbesvær omfatter:

  • ​Besvær med at falde i søvn
  • Problemer med at sove igennem.​
  • Man vågner tidligt om morgenen.
  • Fornemmelse af utilstrækkelig søvn.

Følgende symptomer er ofte forbundet med søvnbesvær:

  • Træthed om dagen
  • Koncentrations- og hukommelsesbesvær.
  • Tristhed og depression
  • Muskelømhed.
  • Hovedpine.

Hvordan stiller lægen diagnosen?

Som hovedregel er der ikke behov for mere omfattende undersøgelser af personer med søvnbesvær fordi der tit er en relativ åbenlys årsag til søvnbesværet. Der er sjældent grund til at foretage søvnundersøgelse ved søvnlaboratorier, da søvnen ofte er normal. Imidlertid er der visse personer, der med fordel kan undersøges ved søvnlaboratorier. Det drejer sig blandt andet om personer med:​

  • ​Pauser i vejrtrækningen imens man sover (søvnapnø). Læs mere om søvnapnø. 
  • Natlige anfald hvor man for eksempel har mistanke om epilepsi.
  • Natlige kramper eller uro i benene. INDSÆT LINK Læs mere om ur​o i benene. ​

Forløb

De fleste bliver spontant bedre. Det er især tilfældet for den kortvarige søvnbesvær, som oftest har en åbenlys årsag og sjældent kræver behandling.

Imidlertid bliver nogle af disse tilfælde kroniske. Der er mange årsager til dette. Angst, nervøsitet og forventning om manglende søvn i forbindelse med indsovning kan efterhånden medføre en vedvarende fornemmelse af søvnproblemer.​

Kronisk anvendelse af sovemedicin kan medføre afhængihed.​

Hvis man har en psykiatrisk eller medicinsk sygdom, tager anden medicin, har smerter eller eventuelt misbrug, kan det også påvirke forløbet.​

Hvordan behandles søvnbesvær?

Som anført ovenfor er det kun en mindre del af tilfældene med søvnbesvær, der skal behandles. Årsagen til søvnbesvær bør findes, og eventuel tilgrundliggende årsag bør behandles, uanset om det skyldes psykiatriske årsager, smerter, natlig vandladning eller andre sygdomme.

Smerter kan eventuelt behandles med smertestillende medicin ved sengetid.

Eventuel hjerte- eller lungesygdomme som kronisk bronkitis med natlig hoste, sen indtagelse af fx prednisolon eller vanddrivende medicin kan afhjælpes ved ændring af medicinindtagelse.

Det er oftest værdifuldt at gennemgå søvnrutiner (søvnvaner, motion, alkohol, rygning, kost, stress). Alkohol har en meget negativ indflydelse på søvnen, motion er generelt gavnlig men uheldig lige før søvn, større måltider og fede og saltholdige ting bør undgås før sengetid etc.

I visse tilfælde kan man anvende sovemidler. Det drejer sig blandt andet om:

  • Specielle forhold med forbigående søvnbesvær, f.eks. ved sociale eller følelsesmæssigt belastende begivenheder, ved erhvervsmæssige forhold hvor søvnen kortvarigt stabiliseres, ved hospitalsindlæggelse, svær sygdom m.v.
  • Visse tilfælde af skiftehold og tidszoneskift (jet lag - går normalt over spontant).
  • Visse tilfælde for at bryde et kronisk søvnbesvær.
  • Ved psykiske sygdomme i den akutte fase.

Der er forskel på sovemidler. Generelt kan sovemidler medføre tilvænning, hvilket vil sige at de mister deres effekt. da de fleste sovemidler kan give både bivirkninger og virke uheldigt sammen med andre typer medicin, frarådes kronisk anvendelse derfor.

For at undgå tilvænning til sovemidler anbefales almindeligvis:

  • ​​Anvend lavest mulige dosis.
  • Anvend kortest mulige behandlingsvarighed.
  • Anvend lægemidler med kort eller middelkort udskillelses tid fx zolpidem eller zopiclon.

Der findes en nyere type medicin, der indeholder stoffet melatonin, som visse personer kan have glæde af i forbindelse med dårlig nattesøvn, og som adskiller sig mht. anvendelse og bivirkninger.

  • Tal med din læge, hvis du bruger ​eller overvejer at bruge sovemedicin!

Hvad kan du selv gøre?

Der er en række råd, som kan lette livet for personer med søvnbesvær:

  • De fleste tilfælde af forbigående søvnbesvær går over af sig selv, og det er sjældent nødvendigt at behandle med fx medicin i form af sovemidler.
  • Vælg sund og regelmæssig levevis.
  • Gå i se​ng og stå op på regelmæssige tider.
  • Undgå større måltider, te, kaffe, rygning og alkohol før sengetid
  • Dyrk regelmæssig motion. Dyrk dog ikke sport lige før sengetid.
  • Sørg for et roligt sengemiljø, ikke for varmt eller for koldt.
  • ​Undgå vedvarende brug af sovemedicin, medmindre du har diskuteret dette med din læge.​




Redaktør