Rygmarvsskader

​Ved akut rygmarvsskade bliver nerverne , der starter fra rygmarven neden for det skadede område, svækket eller hævede.  ​

​​

Rygmarvsskaden kan være komplet eller inkomplet  alt efter, i hvor høj grad nervefunktionen er hævet. Ved en komplet rygmarvsskade er der total lammelse af de dele af kroppen, der modtager nerveforsyning fra rygmarven neden for skaden. Ved en inkomplet skade er lammelsen ikke fuldstændig.

Ved skader højt i rygmarven – dvs. i halsrygmarven eller brystrygmarven – er der risiko for, at din vejrtrækningen bliver påvirket, og at dit kredsløbet svækkes. Ligesom ved traumatisk hjerneskade er der risiko for væskeophobning og opsvulmning af rygmarven, hvilket kan medføre yderligere skade på rygmarven.

Ved akut traume mod rygsøjlen er der ofte brud på rygsøjlen samtidig med skade på rygmarven. Et brud på rygsøjlen kan opstå, uden at der sker umiddelbar skade mod rygmarven. Hos voksne er det sjældent, at der opstår skade mod rygmarven uden samtidigt brud på rygsøjlen.

Behandling af rygmarvsskader

Brud på rygsøjlen og/eller rygmarvsskadeundersøges og findes med røntgenundersøgelse, CT-skanning og/eller MR-skanning.

Ved ustabile brud på rygsøjlen vil du ofte skulle opereres. Dette forhindrer yderligere rygmarvsskade, men kan dog ikke bedre alleredeopståede skader i rygmarven. 

Den øvrige behandling af akut rygmarvsskade består i at sikre din vejrtrækning og kredsløb og at forebygge yderligere skader ud over dem, der opstod i forbindelse med det akutte traume.


Redaktør