Behandlingsudstyr

​Her kan du læse om den type udstyr, vi bruger på afdelingen.

​​​​

Drop

Vi lægger et drop, når vi fører væske til en blodåre, en vene. Et drop er en tynd plasticslange (venflon) som placeres i en blodåre i hånden eller foden.

Arteriekanyle

En arteriekanyle er en plasticslange, som sidder i en blodåre, en arterie. Oftest på håndleddets inderside, typisk på tommelfingersiden. Med arteriekanylen kan vi hele tiden overvåge blodtrykket og måle ilt, kuldioxid og surhedsgrad i arterieblodet. Med arteriekanylen kan vi også tage blodprøver uden ubehag for patienten.

Centralt venekateter

Et centralt venekateter er en blød, tynd og cirka 15 cm lang plasticslange. Den sidder i en større blodåre, en vene, typisk på halsen. Den er syet fast til huden med en tynd nylontråd med 1-2 sting. Patienten er lokalbedøvet mens vi lægger venekatetret. Et centralt venekateter er en sikker og stabil adgang til en stor blodåre. Vi kan give patienten væske og tage blodprøver uden ubehag for patienten. Der er nogle typer medicin som vi alene må give i en stor blodåre.

Blærekateter

Et blærekateter er en tynd blød slange af plastic eller silikone som vi anbringer i blæren. Katetret opsamler urin. Det er vigtigt at vurdere mængden af urin mindst hver time. Det kan være for patienter som er afhængige af at få tilført væske, eller som er ustabile eller kritisk syge.

Respirator

Respiratoren puster luft i patientens lunger gennem et blødt plastikrør som via munden placeres i luftrøret. En respirator tillader altid patienten at trække vejret selv, hvis patienten kan. Respiratoren aflaster patientens muskler. Den sikrer, at patienten får ilt og skiller sig af med kultveilte (kuldioxid). Patienten er altid bedøvet, når han eller hun bliver lagt i respirator.

Tube

En tube er et blødt plastikrør, som vi placerer i den øverste del af patientens luftrør. Det sker under bedøvelse. Som regel fører vi tuben gennem munden og sjældnere gennem det ene næsebor. Den nederste del af røret ligger lige under stemmelæberne. Patienten kan derfor ikke tale med en tube i munden.

Den nederste del af røret er omgivet af en blød ballon, en ”cuff”, som kan blæses op. Ballonen sikrer, at der ikke glider slim og spyt ned i luftrøret og lungerne. Det er nødvendigt hos patienter som ikke kan hoste eller synke godt nok, fordi de er bevidstløse. Det er også nødvendigt hos patienter, der ikke kan hoste eller synke på grund af sygdomme i musklerne.

Trakeostomi

Vi anbringer en kortere tube i luftrøret, når patienten skal behandles i respirator i længere tid. Det sker gennem en lille åbning i huden på halsens forside. Det foregår i fuld bedøvelse og betragtes som et lille operativt indgreb.

Det har mange fordele, selvom det kan virke voldsomt at skære hul i halsen. Modstanden i luftvejen er mindre. Det er lettere at aftrappe fra respirator. Man kan bedre komme til at pleje munden. Det er behageligere for vågne patienter. Det tillader os at suge hos patienter, som kan trække vejret, men ikke hoste tilstrækkeligt.

Scop

Et scop er et instrument som vi bruger til at overvåge hjertets rytme med. Vi placerer selvklæbende elektroder på brystets overflade, og de måler hjertets rytme og antallet af hjerteslag i minuttet (hjertefrekvens). Det siger noget om hjertet og kredsløbets funktion.

Trykskrue

En trykskrue er en skrue´, som vi anbringer gennem et lille boret hul i kraniet. Trykskruen ligger uden på hjernens overflade og kan måle trykket inde i kraniet (det intrakranielle tryk).

Eksternt dræn

Et eksternt dræn (ventrikulostomi) er en meget blød og tynd slange. Vi fører drænet ind i en af hjernens væskefyldte hulrum gennem en lille åbning i kraniet. Det fjerner overflødig væske eller blod fra hjernens hulrum. Vi bruger det også til at vurdere trykket i hjernen og til at aflaste trykket på hjernevævet. Trykket kan være for højt fx på grund af blødning eller slag mod hovedet.

 

Redaktør