Pårørende

Som pårørende er du altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller brug for at tale med nogen.

​​​​

Pårørende til patienter på intensiv afdeling

Det kan virke voldsomt når ens pårørende er alvorligt syg, og indlæggelse på N​eurointensivafsnit er nødvendig. Man kan have svært ved at forstå, hvad der sker og føle at man slet ikke har kontrol over situationen. Samtidig kan mængden af overvågnings- og behandlingsudstyr og alt det der foregår virke overvældende. Når man ved hvad der foregår, kan det mange gange hjælpe en til at få styr på situationen og gøre den mindre voldsom.

Vi bestræber os på at fortælle og forklare hvad der foregår - men er du usikker eller har brug for mere viden eller forklaring, er du altid velkommen til at spørge.

Hvem k​an du tale med

Du er altid velkommen til at henvende dig afdelingens personale, hvis du har spørgsmål eller bare har brug for at tale med nogen.

Hvis der melder sig spørgsmål og der ikke lige er nogen i nærheden du kan spørge, f.eks. når du er derhjemme opfordrer vi til at du skriver spørgsmålene ned, så du husker at få spurgt, næste gang du har mulighed for det.


Redaktør