Forløb på operationsdagen på Anæstesiafsnittet

​Du får smertestillende medicin før, under og efter operationen. Når du bliver bedøvet under operationen, bliver du overvåget af Anæstesiafsnittets personale og ​med elektronisk overvågningsudstyr.​

​Før operationen

Umiddelbart inden du skal til operation, vil du oftest få præmedicin, som består af smertestillende medicin.

Du vil som oftest selv gå til operationsgangen med mindre. der er særlig forhold, som gør sig gældende. Vi forklarer dig nøje vejen til venteværelset på operationsgangen, og vi beder dig om at medbringe din journal, som du får udleveret inden du går fra din afdeling.

Anæstesisygeplejersken vil hente dig og føre dig til operationsstuen, hvor du møder kirurgen, 2 operationssygeplejersker og en anæstesilæge.

Under operationen 

På operationsstuen er der køligt på grund af ventilationen, og derfor sørger vi for at holde dig varm med tæpper.

Selvom operationsgangens personale kender dine oplysninger på forhånd, vil du blandt andet blive bedt om at oplyse navn, CPR-nr. og hvad du skal opereres for.
Dette sker af hensyn til sikkerheden.

For at holde nøje øje med dig under bedøvelsen, vil du få påsat elektronisk overvågningsudstyr. Derudover får du få lagt et drop (en nål) i en blodåre på hånden eller i armen. 

Efter operationen

Efter operation bliver du vækket på operationsstuen og derefter kørt i din seng til opvågningsstuen eller på sengeafdeling. 

Af hensyn til din sikkerhed er det meget vigtigt, at de fastetider og tørstetider, som du har fået angivet, overholdes.
Redaktør