Børn og bedøvelse i Anæstesiafsnittet

Inden dit barn skal bedøves taler lægen både med dig og dit barn. Anæstesiafsnittets øvrige ​information om bedøvelse gælder også for børn. Anæstesiafsnittet har også drejebøger om bedøvelse, som du og dit barn kan se sammen, så dit barn ved, hvad der skal ske.

Når dit barn skal bedøves taler vi med både dig og barnet inden bedøvelsen. 

Både før og efter samtalen kan du med fordel sammen med dit barn se en drejbog om bedøvelse nogle gange, så dit barn lærer, hvad der sker, når det skal bedøves og dermed føler sig mere tryg.

Vi fastholder ikke børn, derfor er det vigtigt, at du giver dit barn et bedøvende plaster (Plastret hedder EMLA og kan købes på apoteket) på håndryggen 2 timer før bedøvelsen og tager barnets ynglings legetøj med eller en anden ting, dit barnet kan lide og føler sig tryg ved. 

Bedøvelsen indledes oftest med, at der placeres en lille nål i en blodåre på håndryggen, hvor det bedøvende plaster har siddet.  Herefter indsprøjtes bedøvelsen i nålen og barnet falder i søvn. I nogle tilfælde kan man indlede bedøvelse ved at give narkosegas via tæt tilsluttet ansigtsmaske. 

Hvis dit barn har tidligere været bedøvet, vil vi gerne høre om, hvordan det er foregået, og hvordan dit barn reagerede.

Hvis dit barnet har feber og er meget forkølet, må dit barnet ikke bedøves. Du får i så fald en ny tid til operation eller /undersøgelsen.

Redaktør