Lægeambulatoriet

​​I Lægeambulatoriet Respirationscenter Øst kommer du til samtale med en læge og en sygeplejerske, der kontrollerer​ din behandling.

​Kom gerne i god tid

​Ved kontrol i lægeambulatoriet er der afsat ½ time til kontrol. Der vil blive udleveret et spørgeskema, som du bedes besvare på bedste vis. Du må påregne 5-10 minutter til bes​varelsen. Så kom derfor i god tid til din ambulante kontrol. 

Det vil være en læge og en sygeplejerske, der varetager kontrollen. Har du hjælperordning, beder vi dig overveje, om din hjælper skal med til samtalen.

Husk apparater, maske og andet behandlingsudstyr

Du bedes venligst huske at medbringe dit/dine apparater, maske og andet behandlingsudstyr udleveret fra RCØ, da det kan blive nødvendigt at ændre på noget afhængig af din situation. ​

Meld afbud

Når du har modtaget din indkaldelse til ambulant kontrol, kan det være, at tiden ikke passer dig. Vi har desværre flere måneders ventetid på én kontrol i vores ambulatorie. Derfor er der vigtigt, at du kontakter os, hvis du ikke kan komme på den indkaldte tid, så andre kan få glæde af den.

Se hvordan du melder afbud til din tid i Respirationscenter Øst​​

Redaktør