Uddannelse af sundhedsfaglige

​​​Læs om uddannelse af​ de faggrupper​, som arbejder med pleje og rehabilitering i Klinik for Rygmarvsskader

​​At være studerende i klinikken

​Klinik for Rygmarvsskader modtager løbende studerende inden for sygeplejerskeuddannelsen, social- og sundhedsuddannelsen, fysioterapeut-uddannelsen og ergoterapeutuddannelsen.

Som studerende i Klinik for Rygmarvsskader i Hornbæk vil du blive en del af et tværfagligt team, der varetager behandling og rehabilitering af den rygmarvsskadede patient.

Du vil komme til at arbejde tværfagligt sammen med ergoterapeuter, fysioterapeuter, læger, sygeplejersker, psykologer, socialrådgivere, social- og sundhedsassistenter, portører og medstuderende i klinikken. Du vil indgå i dette samarbejde som en medspiller med dine kompetencer og monofaglige viden.

Du vil endvidere få mulighed for at samarbejde med patienterne om deres udvikling og målsætning gennem indlæggelsesforløbet.​

Der er ca. 70 studerende i praktik om året. Klinik for Rygmarvsskader modtager studerende fra Metropol, SOPU Nord og UCC. Som studerende kan du på dit uddannelsessteds hjemmeside finde specifikke oplysninger om klinikken​. ​
Redaktør