Søvn, ofte stillede spørgsmål

​​Her kan du finde svar på ofte stillede spørgsmål om søvn.


1. Hvorfor er søvn vigtig?

Når vi er vågne, får vi indtryk, bevæger os, men bruger også energi og danner en række affaldsstoffer. Det genopretter kroppen under søvnen.  Når vi sover, nedregulerer hjernen vores bevidsthed, musklerne slappes, vi lukker øjnene for at nedsætte ydre indtryk, hjernen bearbejder de indtryk, vi har fået i vågen tilstand og lagrer nogle af disse, vi sortere affaldsstoffer, immunsystemet styrkes og kroppen reguleres, så nye væv dannes. 



2. Hvorfor ændres søvnen med livet?

Da søvn har afgørende betydning for, at vi lagrer viden, styrker hukommelsen, kroppens udvikling og vækst, styrkelse af immunsystemet mv. er dette afhængig af alder. Behovet for vækst og erhvervelse af viden er størst hos barnet, hvor søvnbehovet også er størst, og daler med alderen.



3. Hvor meget søvn har vi behov for?

Behovet for søvn er stærkt aldersafhængigt. Det nyfødte barn har et søvnbehov på mere end 18 timer og sover mange gange om dagen og natten. Når barnet når 3-4-års alderen er søvnbehovet typisk omkring 12 timer, men behovet for at sove midt på dagen bliver mindre. Skolebørn har typisk et søvnbehov omkring 11-14 timer, mens søvnbehovet hos teenagere typisk er 9-11 timer. Det voksne søvnbehov er almindeligvis 7-9 timer per døgn. Der er dog store individuelle forskelle.



4. Er det normalt at vågne om natten?

Normal søvn indebærer, at vi gennemgår forskellige søvnstadier, herunder let, dyb søvn og drømmesøvn (REM-søvn). Det er normalt at have mange små opvågninger (typisk 25-75 per nat), der sjældent bemærkes. Dog oplever de fleste mennesker 2-6 opvågninger per nat.



5. Er det godt at tage en middagslur?

Normalt dækkes det meste søvnbehov om natten. Det er dog normalt og en god idé at tage en kort lur eller en powernap på omkring ½ time om dagen. De fleste vil opleve, at de er mere friske bagefter.



6. Hvad er drømme, og hvorfor drømmer vi?

Når vi sover, er vores hjerner meget aktive. Vi hæmmer ofte bevidstheden herfor. Denne aktivitet er nødvendig for at vores hjerne kan bearbejde indtryk. Nogle gange bliver vi bevidste herom, typisk ved opvågning og især ud af drømme, REM-søvn, hvor hjernen er særlig aktiv. Dette kaldes drømme. Ubehagelige drømme kalder vi mareridt.



7. Er det normalt at sove dårligt en gang imellem?

Søvn varierer fra tid til anden. Både ydre påvirkninger, som stress, nervøsitet og støj, og indre påvirkninger som sygdom, medicin eller alkohol kan påvirke søvnkvaliteten. Derfor kan søvnkvaliteten påvirkes og ændres. De fleste vil have perioder, hvor søvnkvalitet er forringet, andre oplever det mere kronisk. Hvis du er i tvivl, kan du tale med din læge om det.



8. Skal jeg gå i seng på faste tider?

Generelt er det en god idé at gå i seng og stå op til faste tider. Du bør sikre, at du får tilstrækkelig søvn, dvs. at du skal sikre at tid i seng giver tilstrækkelig søvn til at dække søvnbehovet til, når du skal op. Det er vigtigt for døgnrytmen, at du får lys, morgenmad og lidt motion når du står op



9. Hvordan påvirkes din søvn af at se på computere eller smartphone inden sengetid?

Lys – og især blåt lys – gør det sværere at falde i søvn. Hvis du arbejder ved en computer, smartphone eller ser sent fjernsyn vil du være længere tid om at falde i søvn. Derfor bør du undgå at sidde ved en skærm mindst en, helst to, timer, før du går i seng.



10. Giver alkohol bedre søvn?

Nej, alkohol medfører, at du lettere falder i søvn, men forringer søvnkvaliteten.



11. Giver motion bedre søvn?

Ja, motion medfører bedre søvn hos alle. Du bør dog undgå meget aktiv motion lige inden forventet sengetid, da det aktiverer hjernen og gør det svært at falde til ro.



12. Hvad betyder det, hvis man får for lidt søvn?

For lidt søvn er typisk 1-2 timer mindre per nat, end hvad der er tilstrækkelig søvn for den pågældende person. For lidt søvn kan også opstå ved uregelmæssig eller for sen sengetid.

Der er flere negative helbredsmæssige konsekvenser af for lidt søvn. Din hukommelse og koncentration bliver dårligere, du bliver mere træt, risikoen for ulykker øges og din indlæring forringes. Yderligere har du på sigt øget risiko for overvægt, sukkersyge, hjertesygdomme. Får du for lidt søvn, kan du også have tilbøjelig til mere passiv adfærd og ændrede spisevaner.



13. Er det en god ide at bruge sovemedicin?

​Der findes mange forskellige typer sovemedicin. Det meste sovemedicin gør det hurtigere at falde i søvn, men hjælper ikke på problemer ved ikke at kunne sove igennem. Medicinen virker ofte op til 4-6 uger, hvorefter virkningen aftager hos de fleste. Sovemedicin kan give træthed om dagen. Kronisk brug af sovemedicin kan medføre en negativ effekt på helbredet. Derfor anbefaler man ikke sovemedicin til almindelige søvnproblemer. I de tilfælde hvor sovemedicin bruges anbefales det højst at bruge i fire uger i træk. Hvis du er i tvivl, skal du tale med din læge.



14. Er skiftende arbejdstider farlige?

Skiftende arbejdstider er almindelig i et samfund som det danske, hvor cirka hver 6. person arbejder i varierende grad med forskellige arbejdstider.

Generelt er det ikke farligt, hvis man følger regler for arbejdsskift, får tilstrækkelig hvile imellem, dyrker almindelig motion, spiser sundt og undergår for meget tobak og alkohol



15. Er det normalt at snorke?

Op mod en tredjedel af alle snorker hyppigt eller indimellem. Snorken er hyppigere hos mænd, og delvist forbundet med overvægt. Snorken er almindelig hos børn.

Almindelig snorken er ikke farligt, men er der vejrtrækningspauser, kan det være farligt.



16. Er det farligt at have vejrtrækningspauser under søvn?

Ja, vejrtrækningspauser under søvn tyder på søvnapnø. Der findes flere former for søvnapnø, bl.a. obstruktiv, hvor luftvejen falder sammen, og central, hvor hjernen ikke aktiverer vejrtrækningen. 

Hvis den obstruktive søvnapnø er tilstrækkelig alvorlig, kan den medføre andre sygdomme, bl.a. hjertekarsygdomme. Obstruktiv søvnapnø behandles af en maskine, der udvider luftvejen eller nogle gange med kirurgi. Det er også en fordel at tabe sig, det kan mindske søvnapnøen

Central søvnapnø skyldes flere forhold og kan udløses af blandt andet medicin (f.eks. morfin og lignende), hjernesygdomme eller svære hjertesygdomme.



17. Er det normalt at gå i søvne?

Børn går ofte i søvne eller bevæger sig under søvn. Det kan opleves som forvirring, søvnvandring eller søvnterror. Det er ufarligt og børn vokser sig fra det. 

Hos voksne findes der flere og ofte mere alvorlige former for søvnvandring. Hvis søvnvandring fortsætter efter teenageårene eller findes hos voksne, bør det undersøges ved et søvnlaboratorie.



18. Hvad er uro i benene, og kan man gøre noget ved det?

Uro i benene er en tilstand med generende føleforstyrrelser især i benene, men kan også være forstyrrelser i kroppen og armene. Der er ofte urofornemmelser, boblen, smerter som bliver mindre, når man bevæger benene. Uro i benene kommer ofte under søvn. Uro i benene kan som regel behandles ved hjælp af medicin, som bliver udskrevet hos en neurolog. 



19. Hvad skyldes urolig søvn?

Der findes mange forskellige årsager til urolig søvn. Det kan være ufarligt, f.eks. er børn meget aktive under søvn, men kan også være forbundet med sygdom. Der kan være flere årsager til urolig søvn. Hvis det forekommer meget ofte og er et problem for din søvn, bør du tale med din læge.



20. Er det normalt at falde i søvn om dagen?

Det er normalt at være træt i løbet af dagen, hvis du ikke har fået nok søvn i løbet af natten, eller hvis du har arbejdet længe. Det er derimod ikke normalt at falde i søvn i situationer, hvor du bør holde dig vågen, trods normal søvn. Hvis dette er tilfældet, bør du tale med din læge.




Redaktør