Søvnbesvær (insomni)

​​Søvnbesvær defineres som tilstande, hvor man har svært ved at falde i søvn, svært ved at sove igennem, eller hvor man vågner for tidligt, og​ hvor søvnbesværet er forbundet med udtalte dagsym​ptomer f.eks. i form af dagtræthed.

​Hvad er søvnbesvær (insomni)?

​Søvnbesvæ​r er blandt de hyppigste og mest generende symptomer, der rammer befolkningen som helhed og er en væsentlig årsag til kontakt med især den praktiserende læge. Afhængig af varighed kan man dele søvnbesvær i:​

  • Forbigående søvnbesvær af dages varighed
  • Korterevarende søvnbesvær af få ugers varighed
  • Kronisk søvnbesvær som er af måneder til års varighed
  • Søvnbesvær kan medføre nedsat funktion om dagen fx i form af træthed, og er blandt andet forbundet med sygelighed og sundhedsomkostninger.

Den internationale sygdomsklassifikation inddeler søvnbesvær i flere undertyper herunder søvnbesvær der opstår uden åbenlys årsag (primær insomni) og søvnbesvær der opstår sammen med eller som konsekvens af psykiatrisk, medicinsk eller anden søvnsygdom.​

Hvor hyppigt er søvnbesvær?

Søvnbesvær er umådeligt almindeligt. Stort set alle mennesker vil en eller flere gange i løbet af livet opleve akut eller korterevarende søvnbesvær betinget af stress-tilstande, skift i sengemiljø, støj eller andre årsager.

  • ​Søvnbesvær bliver mere almindeligt med alderen, og kvinder har det mere end mænd.
  • Mellem 10-20% generes af kronisk søvnbesvær.
  • Cirka hver 10. voksen anvender ofte sovemedicin om natten.
  • Søvnbesvær kan opstå i barndommen og undertiden fortsætte til voksenalderen.​

Hvad skyldes søvnbesvær?

Årsagerne til forbigående eller korterevarende søvnbesvær er ofte velkendte og er betinget af ydre årsager som:

  • ​Stress
  • Andet sengemiljø
  • Indlæggelse på hospital
  • Følelsesmæssige forhold
  • Sociale eller erhvervsbetingede forhold fx skiftehold, kollegiale problemer eller andet
  • Akut sygdom

Ved kronisk søvnbesvær bør der overvejes andre årsager. Andre faktorer der kan give søvnbesvær:

  • ​Uhensigtsmæssige søvnvaner
  • Indtagelse af større måltider, kaffe, te, alkohol og rygning før sengeti​d

Søvnbesvær kan også ses ved forskellige typer af sygdomme:

  • ​Psykiatrisk sygdom som fx depression, angst eller mani.
  • Medicinske sygdomme fx hjerte- og lungesygdomme, forhøjet stofskifte m.v.
  • Pause i vejrtrækningen imens man sover (søvnapnø).
  • Rastløse ben og visse neurologiske sygdomme (fx demens og Parkinsons sygdom).
  • Medicin som prednisolon, vanddrivende medicin, midler mod kræft og visse typer blodtryksnedsættende medicin.
  • Alkohol- og stofmisbrug samt vedvarende brug af sovemidler kan give kronisk søvnbesvær især i forbindelse med forsøg på ophør af disse.
  • ​Hos ældre kan natlig vandladning genere søvnen betydeligt.
  • Sjældnere årsager omfatter smerter på grund af fx bindevævs-, led- og rygsygdomme.

Ofte er der tale om en subjektiv fornemmelse af søvnbesvær, uden at man kan finde nogen umiddelbar årsag.​

Hvad er symptomerne på søvnbesvær?

De hyppigste symptomer på søvnbesvær omfatter:

  • ​Besvær med at falde i søvn
  • Problemer med at sove igennem.​
  • Man vågner tidligt om morgenen.
  • Fornemmelse af utilstrækkelig søvn.

Følgende symptomer er ofte forbundet med søvnbesvær:

  • Træthed om dagen
  • Koncentrations- og hukommelsesbesvær.
  • Tristhed og depression
  • Muskelømhed.
  • Hovedpine.

Hvordan stiller lægen diagnosen?

Som hovedregel er der ikke behov for mere omfattende undersøgelser af personer med søvnbesvær fordi der tit er en relativ åbenlys årsag til søvnbesværet. Der er sjældent grund til at foretage søvnundersøgelse ved søvnlaboratorier, da søvnen ofte er normal. Imidlertid er der visse personer, der med fordel kan undersøges ved søvnlaboratorier. Det drejer sig blandt andet om personer med:​

Forløb

De fleste bliver spontant bedre. Det er især tilfældet for den kortvarige søvnbesvær, som oftest har en åbenlys årsag og sjældent kræver behandling.

Imidlertid bliver nogle af disse tilfælde kroniske. Der er mange årsager til dette. Angst, nervøsitet og forventning om manglende søvn i forbindelse med indsovning kan efterhånden medføre en vedvarende fornemmelse af søvnproblemer.​

Kronisk anvendelse af sovemedicin kan medføre afhængihed.​

Hvis man har en psykiatrisk eller medicinsk sygdom, tager anden medicin, har smerter eller eventuelt misbrug, kan det også påvirke forløbet.​




Redaktør