​​Den mest anvendte behandling af især voksne med OSAS er i dag CPAP (continuous positive airway pressure), der er en overtryksbehandling med luft givet på en ansigtsmaske, som dækker næsen. 

Søvnapnø

​​Vejrtrækningspauser (apnø) under søvn kan skyldes problemer med styring af vejrtrækningen eller tilluk​ning af luftvejene under søvn. Af disse er obstruktiv søvnapnø syndrom (OSAS) den hyppigste.

​

​​Obstruktiv søvnapnø betyder, at luftvejene lukkes til under søvn. Obstruktiv søvnapnø syndrom (OSAS) er en sygdom der skyldes, at de øvre luftveje falder helt eller delvis sammen under søvn. Vejrtrækningen genvindes under en kortvarig opvågnen. Under fortsat søvn tillukkes luftvejene igen, og ny apnø opstår.

Når man lider af søvnapnø oplever man ofte dagtræthed og søvnanfald.​

Apnøerne er oftest af varighed mellem 10-60 sekunder eller længere. Der kan let opstå mere end 400 apnøer per nat.

Forstyrrelserne af søvnen medfører nedsat søvnkvalitet og udtalt dagtræthed med søvnanfald. 

Apnøerne medfører fald i iltindhold i blodet og ændringer i hjertets og hjernens blodtryksforhold. Konsekvenserne af søvnapnø er derfor:

  • ​Dagtræthed og søvnanfald

  • Mentale forstyrrelser

  • Sociale, familiære og erhvervsmæssige problemer

  • Øget trafikrisiko med ulykker

  • Ændringer i natlig hormonproduktion fx nedsat væksthormon

  • Hos børn irritabilitet og nedsat vækst

  • Øget risiko for hjerte-karsygdomme (forhøjet blodtryk og blodprop i hjertet) samt slagtilfælde

​Søvnapnø er derfor forbundet med sygelighed og sundhedsomkostninger.

Andre sygdomme der kan ligne OSAS - først og fremmest med dagtræthed, og forstyrrelser af søvnen er:

  • N​​arkolepsi (en sygdom med søvnanfald, anfald med tab af muskelstyrken (kataplektiske anfald), øget drømmeaktivitet). Læs mere om narkolepsi. 

  • Rastløse ben og urolige ben under søvn. Læs mere om uro i benene her.​ ​

  • Natlige epileptiske anfald.

  • Lungesygdomme med forværring under søvn: kronisk bronkitis, astmatisk bronkitis og astma.

  • Neurologiske sygdomme hos børn og voksne medførende forstyrrelser i styring af vejrtrækningen under søvn.

  • Andre medicinske og psykiatriske sygdomme.

  • Anden form for træthed for eksempel på grund af mangel på søv.

I ​visse perioder af året kan personer med allergi have mere udtalt snorken. Hvis der ikke er mistanke om søvnapnø er primærbehandlingen håndtering af allergien, men hvis der er mistanke om søvnapnø (vejrtrækningspauser under søvn), bør man henvises med henblik på vurdering heraf.​

​Snorken, som et af de almindelige symptomer på søvnapnø, forekommer hos over 20% af befolkningen, men kun en mindre del har obstruktiv søvnapnø.

 Søvnapnø forekommer hos børn som voksne. Mindst 2-4% af mænd og 1-2% af kvinder har obstruktiv (tilstoppet) søvnapnø. 

Forekomsten af søvnapnø stiger med alderen.​

​Årsagerne til søvnapnø er betinget af årsager som:

  • ​​Overvægt
  • Lokaliserede forandringer i den øvre luftvej såsom forstørrede mandler og polypper (især hos børn).
  • Forsnævringer i næsen eller i svælget på grund af tungen, den bløde gane etc.
  • Sygdomme i hjerne (fx slagtilfælde, ved skader i rygmarven eller sygdomme i muskler som fx muskelsvind).
  • Nedsat stofskifte (myxødem) eller overforbrug af anabole steroider eller væksthormon.
  • Alkohol og sovemedicin kan forværre obstruktiv (tilstoppet) søvnapnø.
  • Dårligt hjerte (dårlig pumpeevne).
De hyppigste symptomer på obstruktiv (tilstoppet) søvnapnø er:

  • ​Snorken med vejrtrækningspauser.
  • Søvnighed og søvnanfald om dagen, ofte i situationer hvor man ikke ønsker at falde i søvn (teater, møder, trafik m.v.).
  • Uforklarlig/hyppig opvågnen fra søvn.
  • Øget tilbøjelighed til at skulle lade vandet om natten.
  • Moderat koncentrations- og hukommelsesbesvær.
  • Følelsen af aldrig at være udhvilet.
Sjældnere:

  • ​Irritabilitet, forstemthed.
  • Potensforstyrrelser.
  • Smerter i toppen af maven under søvn.
  • Hvordan stiller lægen diagnosen?
  • ​Ved mistanke om søvnapnø henvises fra egen læge til søvnlaboratorium eller afdelinger, der har mulighed for at foretage undersøgelser under søvn. 

Søvn, vejrtrækning og hjerterytme undersøges om natten. Undersøgelserne foretages under indlæggelse eller hjemme med ambulant låneudstyr.

Herudover foretages vurdering af årsager til tilstanden med blodprøver og lægeundersøgelse. Andre sygdomme søges også afklaret.​

​

​Snorkere har øget risiko for at udvikle OSAS især ved vægtstigning. Ofte vil etableret OSAS fortsætte i mange år ubehandlet, og kun en mindre del forsvinder af sig selv. Dette gælder især overvægtige personer, der taber sig.

Mange mennesker med søvnapnø lever med tilstanden i årevis. De kompenserer herfor med dagsøvn, når det er belejligt, og holder ind til siden for at tage en lur i forbindelse med bilkørsel.

Der er sammenhæng mellem OSAS, hjerte-karsygdomme og apopleksi. Behandling af OSAS kan undertiden bedre de øvrige tilstande.

​Læs mere om behandling af søvnapnø (link, åbner i ny fane)​

​ Læs Toves historie om at leve med søv​nap​nø​​​​​​ (link, åbner i ny fane)



Redaktør
Webgruppen på Rigshospitalet