Epilepsi er én af de hyppigt forekommende kroniske neurologiske lidelser. Der er hvert år ca. 4.000 mennesker i Danmark, som får diagnosticeret epilepsi og mindst 33.000 mennesker lever med epilepsi som en del af deres hverdag.
Hvad skyldes epilepsi
Der kan være mange forskellige årsager til epilepsi. Man kan inddele epilepsityperne i 3 hovedgrupper afhængig af om epilepsien er et symptom på en kendt skade i hjernen, er arveligt betinget eller hvor årsagen ikke kan påvises.
Epilepsi kan i princippet optræde som komplikation til enhver anden sygdom i hjernen, hvor sygdommen har medført en større eller mindre skade på hjernen, eksempelvis følger efter:
- Medfødte hjerneskader
- Apopleksi: blodprop eller blødning i hjernen
- Hjernesvulster
- Hjernebetændelse eller hjernehindebetændelse (meningitis)
- Hovedtraumer med beskadigelse af hjernen, f.eks. i forbindelse med trafikulykker eller fald.
Hvis epilepsien skyldes et medfødt arveanlæg, kan der være tale om:
Nyopstået arveanlæg dvs. en ny genmutation. Der vil i disse tilfælde ikke være andre i familien, der har sygdommen.
Tilfælde hvor der er flere i familien, der har epilepsi. I mange tilfælde kan der være tale om at epilepsien kun bryder ud hos nogle få i familien og der kan gå flere generationer imellem.
Ukendt årsag til epilepsi
Der er fortsat mange tilfælde, hvor der på trods af flere undersøgelser ikke kan findes en årsag til epilepsien.
Liv med epilepsi
Uanset årsag optræder epilepsi med mange forskellige sværhedsgrader og kan påvirke helbred og livskvalitet i forskellige grad. De fleste med velbehandlet epilepsi kan dog leve et liv uden store begrænsninger.
Informationsmateriale
Epilepsiklinikken har udarbejdet en række patientinformationsfolder om behandling af epilepsi og epilepsiundersøgelser. Du kan hente folderne på siden Patientinformationsfoldere.