Om multipel sklerose

​Multipel sklerose er en sygdom, der rammer centralnervesystemet, ​det vil sige hjerne og rygmarv.​

​​

Vi kender endnu ikke de grundlæggende årsager til sygdommen, men ved sklerose aktiveres immunsystemet fejlagtigt og angriber nervesystemet. Derved skades nervecellerne og de fedtskeder, der omgiver nervefibrene, hvilket fører til udvikling af neurologiske symptomer. 

Sygdommen kan ramme alle steder i centralnervesystemet og der er derfor store variationer i forløb og sværhedsgrad. Oftest starter sygdommen med et attakvist forløb, hvor patienterne har afgrænsede perioder med symptomer efterfulgt af bedring over uger til måneder. 

Efter en årrække kan sygdommen få et langsomt fremadskridende (sekundært progressivt) forløb, hvor forværring sker mere gradvist uden egentlige atakker. 

Sklerose kan også fra starten have et langsomt fremadskridende forløb uden attakker, som kaldes primær progressiv sklerose. 

Prognose

Prognosen er svær at forudsige umiddelbart efter, at diagnosen er stillet, men efter 5-10 års sygdom kan lægerne som regel give et skøn over det fremtidige sygdomsforløb. 

Diagnosen kan i dag ofte stilles meget tidligere, end man kunne for bare få år siden, og da der samtidig er kommet en række nye behandlinger, er prognosen i dag langt bedre end tidligere. Der er dog fortsat en del patienter, som får problemer med bl.a. gangfunktionen, træthed og koncentrationsbesvær under sygdomsforløbet. 

Behandling

Der findes ingen behandlinger, der kan kurere sklerose, men en lang række behandlinger kan bremse sygdomsudviklingen, afkorte attakkerne og lindre de mere kroniske følger af sygdommen.

Redaktør