Forskningsområder i Neurocentret

​Læs om nogle af de større forskningsområder i Neurocentret. Forskningen hjælper til hele tiden at udvikle behandling og pleje af vores patienter. 

​​

Demens ​

Ved Alzheimers sygdom arbejdes med befolkningsstudier for at finde de medvirkende årsager til demens. For at opdage sygdommen i de tidligere stadier udvikler forskerne nye billedteknikker med PET- og MR-scanning. 
Ved sjældne demensformer undersøges sammenhængen med arvemassen, ligesom der arbejdes med udvikling af markører for sygdomsaktivitet. 

Muskelnervesygdomme ​

Inden for muskelsygdomme er der særlig fokus på udvikling af diagnostiske metoder og behandlingstilbud samt fastlæggelse af, hvordan sygdommen viser sig ved nye sjældne medfødte tilstande.
 
Mulighederne for at kunne genskabe beskadiget nervevæv undersøges eksperimentelt på dyremodeller for at bestemme vækstmekanismer og finde nye behandlinger. I klinikken undersøges nye immunbehandlinger til patienter. 

Sklerose​

Forskerne har fokus på nye behandlingsmetoder og på betydningen af arvemasse- og immunmarkører for skelrose. I laboratoriet undersøges arvemassens og de hvide blodlegemers indflydelse på regulering af sygdomsaktiviteten for på den måde at få ideer til nye behandlinger. 

Hjernens funktion og aktivitet​

Forskningsgruppen undersøger hjernefunktion og hjernens aktivitet hos raske personer ved hjælp af PET- og MR-scanninger for at skabe større forståelse for, hvad der går galt i den syge hjerne. I laboratoriet bruges celleprøve fra hjernen til at undersøge signalsubstansernes indflydelse på aktiviteten i celleprøverne, specielt virkningen af serotonin, som har betydning for depression. 

Kranietraumer og hjerneblødning fra aneurismer​​

Undersøgelse og behandling af lette, moderate og svære traumatiske hjerneskader er en stor neurokirurgisk opgave, hvor vi har vist, at blodprøvemarkøren S100B kan erstatte CT-scanning som screeningsinstrument. Det betyder, at skadestuerne i akutsituationer kan undgå at skulle foretage CT-scanninger, men blot tage en blodprøve for at undersøge om patienten eksempelvis har pådraget sig en hjerneskade. 

Ved blødning fra udposninger i hjernes blodkar (aneurysmeblødning) undersøges både blodkarcellerens rolle og medicinsk behandling ved karsammentrækning. ​


Redaktør