Efter undersøgelse og behandling

​Godt at vide i forbindelse med undersøgelse og behandling på Operation og Opvågning, afsnit 23.

​Opvågning og hvile

  • Du bliver overvåget på afsnit 23 efter operationen/scanningen/behandlingen. Her bliver du modtaget af den opvågningssygeplejerske, der passer dig, til du skal hjem. 
  • Du vil eventuelt få ilt gennem et næsekateter, indtil du er helt vågen. 
  • Du får smertestillende medicin efter behov. 
  • Når du er klar til at blive mobiliseret og få mad og drikke, bliver du fulgt til vores hvilerum, hvor du kan sidde behageligt sammen med dine pårørende.

Smertebehandling

  • Efter operationen/behandlingen kan du have smerter. Du skal købe smertestillende medicin som f.eks. Paracetamol og Ibuprofen, der fås i håndkøb. Det er meget vigtigt, at du tager den anbefalede medicin. Du får et medicinskema med hjem.

Kriterier for udskrivelse

    • Du kan drikke, dvs. ikke er voldsomt forkvalmet
    • Du har kun lette smerter
    • Du har fået fjernet drop
    •  Du har fået mundtlig og skriftlig information af sygeplejersken omkring smerter og andre forhold i relation til operationen/scanningen/
      behandlingen.
    • Er informeret om ved manglende vandladning inden sengetid, at du skal henvende dig til 1813. 

  • Du skal blive på afsnit 23, indtil du opfylder vores kriterier for udskrivelse. Inden udskrivelsen får du mundtlig og skriftlig information af sygeplejersken og evt. kirurgen. Du får udleveret en pjece om efterforløbet og den smertestillende medicin, som du skal tage derhjemme. 

Hjemtransport

  • Så snart du opfylder afsnittets kriterier for udskrivelse, kan du komme hjem.
  • Du skal selv sørge for hjemtransporten. 
  • Du må ikke selv føre bil eller køre med offentlige transportmidler før dagen efter operationen/scanningen/behandlingen. 
Redaktør