Ofte stillede spørgsmål om bedøvelse

​Her kan du få svar på​ oftest stillede spørgsmål om bedøvelse. 

​​​​​​​​​​​​

Her kan du få svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål som patienter stiller inden en bedøvelse:​



1. Kan jeg vågne under operationen?​

Nej. Når du er under fuld bedøvelse, får du hele tiden sovemedicin som sikrer, at du sover dybt mens operationen foregår.

I meget sjældne tilfælde er det sket, at sovemedicinen ikke har virket tilstrækkeligt under en bedøvelse, og patienten har derfor ikke sovet dybt under en del af operationen. Men dette sker altså kun i ekstremt sjældne tilfælde, og der er ikke smerter forbundet hermed.

Når en patient har følt sig vågen en del af tiden på operationsstuen, er det oftest perioden efter operationen som patienten husker svagt. I denne periode har personalet netop forsøgt at vække patienten.

Tilbage til toppen​​​



2. Kan jeg selv trække vejret under fuld bedøvelse?​​

Det kommer an på hvilken operation der bliver foretaget. Hvis du skal gennemgå en mindre operation, kan du selv trække vejret under hele operationen.

Ved større operationer kan du ikke trække vejret selv, og derfor bliver du ved større operationer tilsluttet en respirator. Du får anbragt en plastikslange i luftrøret. Denne slange sluttes til respiratoren som sørger for, at du får luft. Personalet overvåger vejrtrækningen og ilttilførslen så vejrtrækningen er tilpas.



3. Kan jeg mærke noget under operationen?

Nej. Når du er fuldt bedøvet, kan du ikke mærke noget. Du får smertestillende medicin, så du ikke har ondt, og du får sovemedicin, så du sover.

Tilbage til toppen​



4. Kan jeg drømme og snakke i søvne imens jeg er bedøvet?

​Nej. Når du er fuldt bedøvet, sover du så dybt, at du ikker snakker i søvne. Men du kan drømme ganske kortvarigt, lige når du bliver lagt til at sove, og når du er ved at vågne igen.

Tilbage til toppen​



5. Hvor længe skal jeg faste og hvorfor?

Som hovedregel må du ikke spise noget i de sidste 6 timer før en bedøvelse og ikke drikke noget de sidste 2 timer før en bedøvelse.

I de timer hvor du ikke må spise noget, men stadig gerne må drikke, må du drikke vand, saftevand, the og kaffe, men ikke mælk, juice og sodavand. Herefter, i de sidste 2 timer inden bedøvelsen, må du hverken drikke eller spise.

Årsagen er at mavesækken under bedøvelsen skal være tom for at forbygge et overløb af mavesækkens indhold til lungerne, hvilket kan fremkalde en alvorlig lungebetændelse. Det tager ca. 6 timer for fast føde og 2 timer for klar væske at passere videre til tarmen. ​

Inden en bedøvelse, som regel dagen før, taler patienten altid med en anæstesilæge som informerer nærmere om fasteperioden. Der kan være særlige helbredsmæssige grunde til at anæstesilægen bestemmer, at fasteperioden skal være længere end den her nævnte. En grund kan f.eks. være at patienten har en sygdom, hvor mavesækken tømmer sig langsommere end normalt.

Tilbage til toppen​​​



​6. Må jeg ryge før operationen?

Det er bedst ikke at ryge, men det er tilladt at ryge i indtil to timer før operationen.

Tilbage til toppen​​​



7. Skal jeg tage den medicin som jeg tager til daglig?

Som hovedregel skal man tage den medicin, som man plejer på operationsdagen, undtagen medicin for sukkersyge og medicin med blodfortyndende effekt. 

Inden en bedøvelse taler du som regel med en anæstesilæge. Anæstesilægen vil ved samtalen gennemgår din medicinliste og informerer dig om hvilke medicin du ikke skal tage på operationsdagen. Nogle patienter skal først tale med anæstesilægen på selve operationsdagen. For disse patienter gælder der hovedreglen, men hvis du i tvivl, kan du altid kontakte os på tlf. 38634903 dagen før din operation.

Tilbage til toppen​​​



8. Hvordan starter en fuld bedøvelse?

Når du ankommer til operationsgangen, bliver du modtaget af en anæstesilæge, en anæstesisygeplejerske og en operationssygeplejerske.

Klargøringen til bedøvelsen omfatter blandt andet at der bliver sat elektroder på brystkassen til hjerteovervågning, at blodtrykket måles med en manchet om armen og at der sættes en klemme fast på en finger, så personalet kan måle iltindholdet i blodet. Der lægges også et drop.

Når bedøvelsen skal indledes gives der smertestillende midler og sovemidler gennem droppet og du falder i søvn i løbet af 1-2 minutter. Mens du falder i søvn får du ekstra ilt gennem maske, som lægges over din næse og mund.

Bedøvelsen kan også indledes ved at indånde en bedøvende luftart. Du vil da få en narkosemaske op foran ansigtet. Gennem masken gives derefter en blanding af ilt og en bedøvende luftart, og du vil falde i søvn i løbet af få minutter.



9. Sidder der altid nogen hos mig imens jeg er bedøvet?

Du er aldrig alene under en bedøvelse.

Du er altid overvåget af anæstesipersonale indtil operationen er overstået.

De fleste patienter køres herefter til opvågningsafsnittet, hvor de overvåges af specialuddannede sygeplejersker.

I forbindelse med mindre lokalbedøvelser er der ikke anæstesipersonale tilstede, men kirurg og operationssygeplejepersonale er tilstede under hele operationen.

Tilbage til toppen​​​



10. Hvilken risiko er der ved at blive bedøvet?

Overordnet må man sige at det i dag er blevet meget sikkert at blive bedøvet. Alvorlige bivirkninger er meget sjældne. Mindre bivirkninger forekommer hyppigere, men forsvinder hurtigt af sig selv eller kan behandles.

Svaret kommer dog lidt an på, hvilken operation og hvilken bedøvelse du skal have udført. Det kommer også an på hvordan dit helbred er inden operationen. Hvis du er sund og rask og skal have en almindelig fuld bedøvelse der er planlagt i forvejen, er der i praksis kun en meget lille risiko for alvorlige komplikationer. Mindre alvorlige bivirkninger forekommer dog. Enkelte patienter kan få hovedpine, kulderystelser,  kvalme eller opkastning. Du kan også være lidt øm i halsen som om du har en lettere halsbetændelse. Dette skyldes at der ved nogle bedøvelser, især de lidt længerevarende bedøvelser, får ført et rør ned i luftrøret for at sikre en fri vejrtrækning, mens man er bedøvet. Dette rør kan i sjældne tilfælde også medføre at man kan få skader på tænderne, også selvom der anvendes en tandbeskytter.

Alt andet lige vil der være en større risiko jo længere bedøvelsen varer, og jo større operationen er. Det er dog yderst sjældent selve bedøvelsen der giver anledning til alvorligere komplikationer. Det vil oftere være selve operationen der giver komplikationer.

Specielt ældre patienter kan opleve hukommelsessvækkelse efter en bedøvelse. Hukommelsen vil næsten altid blive bedre efter nogle dage/uger.

Tilbage til toppen​​​



11. Kan jeg være helt sikker på at jeg vågner efter en bedøvelse?

Ja.

Tilbage til toppen​​​



12. Har jeg det dårligt/gør det ondt når jeg vågner?

Du kan have kvalme og kaste op efter en fuld bedøvelse, men dette er langt mindre hyppigt end blot for nogle år siden hvilket skyldes nyere og bedre bedøvestoffer. Både kvalme og opkastning kan i dag behandles relativt effektivt. Hvis du har tidligere oplevet kvalme eller opkastninger i forbindelse med tidligere bedøvelser eller har tendens til køresyge eller søsyge, skal du fortælle om det til anæstesilægen, så du kan få forbyggende medicin mod kvalme.

Selv om ved afslutning af operation du får smertestillende,  kan du  have ondt når du vågner, men oftest vil du være smertefri. Derudover kan bedøvepersonalet ofte se, om der er tegn på smerter når de begynder at vække dig og supplere yderligere med smertestillende. Dette ses oftest på blodtryk og puls. Hvis der er tegn på smerter vil vi selvfølgelig give smertestillende medicin. Hvis du skulle have smerter når du vågner, kan du blot sige til, og der vil så med det samme blive givet smertestillende medicin der virker på få sekunder.


Tilbage til toppen​​​



13. Hvornår er bedøvelsesmidlerne helt ude af kroppen?

De fleste bedøvelsesmidler er helt ude af kroppen efter få timer. Nogle enkelte midler vil være i kroppen flere timer og kan spores med blodprøver flere dage efter selve bedøvelsen, men du mærker ikke selv noget til dette.

Tilbage til toppen​​​



14. Kan jeg tale med lægen efter operationen om hvordan det gik?

Efter operationen bliver patienten oftest kørt til opvågningsafsnittet hvor du ligger, indtil du er helt vågen. Her vil du blive overvåget, og der vil regelmæssigt komme anæstesilæger forbi for at sikre at du har det godt. Disse læger kan svare på spørgsmål om selve bedøvelsen, men ved ofte ikke præcist hvordan selve operationen er gået. Men i denne fase er patienten ofte heller ikke helt vågen, og det er derfor ikke hensigtsmæssigt at forklare om operationen på dette tidspunkt.

Når du kommer tilbage til sengeafdelingen, vil der derimod blive mulighed for at tale med en kirurg om operationen.

Hvor vågner jeg efter operationen? Når operationen er færdig, vil vi vække dig på operationsstuen og køre dig ind på vores opvågningsstue. Nogle er helt vågne, mens andre først vågner op inde på opvågningsstuen. Det kommer an på den bedøvelse, du har fået. Nogle er så vågne og velbefindende, at de kommer direkte tilbage på deres afdeling efter operationen – uden om opvågningsstuen.


Tilbage til toppen​​​




​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​
Redaktør