Gå til hovedindhold

Ofte stillede spørgsmål om bedøvelse

​Her kan du få svar på​ oftest stillede spørgsmål om bedøvelse. 

​Her kan du få svar på nogle af de ​mest almindelige spørgsmål som patienter stiller inden en bedøvelse:​


Nej. Når du er under fuld bedøvelse, får du hele tiden sovemedicin som sikrer, at du sover dybt, mens operationen foregår.

I meget sjældne tilfælde er det sket, at sovemedicinen ikke har virket tilstrækkeligt under en bedøvelse, og patienten har derfor ikke sovet dybt under en del af operationen. Men dette sker altså kun i ekstremt sjældne tilfælde, og der er ikke smerter forbundet hermed.

Når en patient har følt sig vågen en del af tiden på operationsstuen, er det oftest perioden efter operationen, som patienten husker svagt. I denne periode har personalet netop forsøgt at vække patienten.

Tilbage til toppen​​​


Det kommer an på, hvilken operation der bliver foretaget. Hvis du skal gennemgå en mindre operation, kan du selv trække vejret under hele operationen.

Ved større operationer kan du ikke trække vejret selv, og derfor bliver du ved større operationer tilsluttet en respirator. Du får anbragt en plastikslange i luftrøret. Denne slange sluttes til respiratoren, som sørger for, at du får luft. Personalet overvåger vejrtrækningen og ilttilførslen, så vejrtrækningen er tilpas.



Nej. Når du er fuldt bedøvet, kan du ikke mærke noget. Du får smertestillende medicin, så du ikke har ondt, og du får sovemedicin, så du sover.

Tilbage til toppen​


Nej. Når du er fuldt bedøvet, sover du så dybt, at du ikke snakker i søvne. Men du kan drømme ganske kortvarigt, lige når du bliver lagt til at sove, og når du er ved at vågne igen.​

Tilbage til toppen​


Som hovedregel må du ikke indtage mad eller mælkeprodukter i 6 timer før en bedøvelse. Du må gerne drikke tynde klare væsker som vand, saft, æblejuice, kaffe og te (uden mælk) indtil 2 timer før bedøvelse.

I tørsteperioden må du indtage nødvendig medicin med 20 ml vand.

Årsagen er at mavesækken under bedøvelsen skal være tom for at forbygge et overløb af mavesækkens indhold til lungerne. Det kan fremkalde en alvorlig lungebetændelse. Det tager ca. 6 timer for fast føde og 2 timer for klar væske at passere videre til tarmen. 

Der kan være særlige helbredsmæssige grunde til at anæstesilægen bestemmer, at fasteperioden skal være længere end den her nævnte. En grund kan f.eks. være at patienten har en sygdom, hvor mavesækken tømmer sig langsommere end normalt.

Tilbage til toppen​​​


Det er bedst ikke at ryge, men det er tilladt at ryge før operationen. Dog skal du være opmærksom på, at Rigshospitalet og området omkring er røgfrit.

Tilbage til toppen​​​


Som hovedregel skal man tage den medicin, som man plejer på operationsdagen, undtagen medicin for sukkersyge og medicin med blodfortyndende effekt. 

Inden en bedøvelse taler du som regel med en anæstesilæge. Anæstesilægen gennemgår din medicinliste og informerer dig om, hvilken medicin du ikke skal tage på operationsdagen. Nogle patienter skal først tale med anæstesilægen på selve operationsdagen. For disse patienter gælder der hovedreglen, men hvis du er i tvivl, kan du altid kontakte personalet.


Tilbage til toppen​​​


Når du ankommer til operationsgangen, bliver du modtaget af en anæstesilæge, en anæstesisygeplejerske og en operationssygeplejerske.

Klargøringen til bedøvelsen omfatter blandt andet, at der bliver sat elektroder på brystkassen til hjerteovervågning, at blodtrykket måles med en manchet om armen, og at der sættes en klemme fast på en finger, så personalet kan måle iltindholdet i blodet. Der lægges også et drop.

Når bedøvelsen skal startes, gives der smertestillende midler og sovemidler gennem droppet. Du falder i søvn i løbet af 1-2 minutter. Mens du falder i søvn, får du ekstra ilt gennem maske, som lægges over din næse og mund.

Bedøvelsen kan også startes ved at indånde en bedøvende luftart. Du vil da få en narkosemaske op foran ansigtet. Gennem masken gives derefter en blanding af ilt og bedøvende luftart, og du falder i søvn i løbet af få minutter.


Du er aldrig alene under en bedøvelse.

Du er altid overvåget af anæstesipersonale, indtil operationen er overstået.

De fleste patienter køres herefter til opvågningsafsnittet, hvor de overvåges af specialuddannede sygeplejersker.

I forbindelse med mindre lokalbedøvelser er der ikke anæstesipersonale til stede, men kirurg og operationssygeplejepersonale er til stede under hele operationen.

Tilbage til toppen​​​


Overordnet må man sige, at det i dag er blevet meget sikkert at blive bedøvet. Alvorlige bivirkninger er meget sjældne. Mindre bivirkninger forekommer hyppigere, men forsvinder hurtigt af sig selv eller kan behandles.

Svaret kommer dog lidt an på, hvilken operation og hvilken bedøvelse du skal have udført. Det kommer også an på, hvordan dit helbred er inden operationen. Hvis du er sund og rask og skal have en almindelig fuld bedøvelse, der er planlagt i forvejen, er der i praksis kun en meget lille risiko for alvorlige komplikationer. Mindre alvorlige bivirkninger forekommer dog. Enkelte patienter kan få hovedpine, kulderystelser,  kvalme eller opkastning. Du kan også være lidt øm i halsen, som om du har en lettere halsbetændelse. Det skyldes, at der ved nogle bedøvelser, især de lidt længerevarende, får ført et rør ned i luftrøret for at sikre en fri vejrtrækning, mens du er bedøvet. Dette rør kan i sjældne tilfælde også medføre, at man kan få skader på tænderne, også selvom der anvendes en tandbeskytter.

Alt andet lige vil der være en større risiko jo længere bedøvelsen varer, og jo større operationen er. Det er dog yderst sjældent selve bedøvelsen, der giver anledning til alvorligere komplikationer. Det vil oftere være selve operationen, der giver komplikationer.

Specielt ældre patienter kan opleve hukommelsessvækkelse efter en bedøvelse. Hukommelsen vil næsten altid blive bedre efter nogle dage/uger.


Tilbage til toppen​​​


Ja.

Tilbage til toppen​​​


Du kan have kvalme og kaste op efter en fuld bedøvelse, men dette er langt mindre hyppigt end blot for nogle år siden. Det skyldes nyere og bedre bedøvestoffer. Både kvalme og opkastning kan i dag behandles relativt effektivt. Hvis du har oplevet kvalme eller opkastninger i forbindelse med tidligere bedøvelser eller har tendens til køresyge eller søsyge, skal du fortælle om det til anæstesilægen, så du kan få forbyggende medicin mod kvalme.

Selv om du ved afslutning af operationen får smertestillende medicin,  kan du  have ondt, når du vågner. Men oftest er du smertedækket.  Anæstesipersonalet kan ofte se, om der er tegn på smerter, når de begynder at vække dig og supplere med yderligere smertestillende. Dette ses oftest på blodtryk og puls. Hvis der er tegn på smerter, får du selvfølgelig smertestillende medicin. Hvis du har smerter når du vågner, kan du blot sige til, og der vil så med det samme blive givet smertestillende medicin, der virker på få sekunder.


Tilbage til toppen​​​


De fleste bedøvelsesmidler er helt ude af kroppen efter få timer. Nogle enkelte midler vil være i kroppen flere timer og kan spores med blodprøver flere dage efter selve bedøvelsen, men du mærker ikke selv noget til dette.

Tilbage til toppen​​​


Efter operationen bliver du oftest kørt til opvågningsafsnittet, hvor du ligger, indtil du er helt vågen. Her vil du blive overvåget, og der vil regelmæssigt komme anæstesilæger forbi for at sikre, at du har det godt. Anæstesilæger kan svare på spørgsmål om selve bedøvelsen, men ved ofte ikke præcist, hvordan selve operationen er gået. Men i denne fase er du som patient ofte heller ikke helt vågen, og det er derfor ikke hensigtsmæssigt at forklare om operationen på dette tidspunkt.

Når du kommer tilbage til sengeafdelingen, vil der derimod blive mulighed for at tale med en kirurg om operationen.

Hvor vågner jeg efter operationen?
Når operationen er færdig, vil vi vække dig på operationsstuen og køre dig til vores opvågningsafsnit. Nogle er helt vågne, mens andre først vågner op inde på opvågningsafsnittet. Det kommer an på den bedøvelse, du har fået. Nogle er så vågne og velbefindende, at de kommer direkte tilbage på deres afdeling efter operationen – uden om opvågningsafsnit.


Tilbage til toppen​​​




​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​
Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden