​Specifikation af datagrundlaget

Tallene her på siden stammer fra de nyeste dataopgørelser vedrørende voksne med erhvervet hjerneskade fra 2017 (Sundhedsdatastyrelsen, 2020). I dataopgørelserne indgår voksne patienter fra og med 18 år, som har fået stillet én eller flere af de relevante diagnoser. Voksne med erhvervet hjerneskade som patientpopulation udgøres af følgende 13 diagnosegrupper:
  1. Spontan blødning i hjernen - apopleksi
  2. Spontan infarkt i hjernen
  3. Uspecificeret apopleksi – spontan blødning/infarkt i hjernen
  4. Diverse
  5. Sequelae – følgetilstande fra en hjerneskade med reference til diagnoserne 1-4
  6. Transitorisk cerebral iskæmi (TCI) – en forbipasserende blodprop i hjernen
  7. Traumatisk hjerneskade (TBI)
  8. Encephalopati – forstyrrelse af hjernefunktionen som følge af anden sygdom
  9. Infektion i centralnervesystemet
  10. Tumor i centralnervesystemet
  11. Subarachnoidalblødning - hjernehindeblødning
  12. Andre tilstande
  13. Sequelae – følgetilstande fra en hjerneskade med reference til diagnoserne 7-12
Progredierende sygdomme hører dermed ikke under denne definition, f.eks. demenssygdomme, multipel sklerose, Parkinsons sygdom, samt metastaser i hjernen fra anden primær kræftsygdom. Commotio cerebri (hjernerystelse) indgår ligeledes ikke i definitionen. ​​

Dansk Apopleksiregister opgør årligt data omkring nye tilfælde af apopleksi. Find deres årsrapporter her.​

​​Prævalens

  • De nyeste dataopgørelser fra 2017 anslår, at knap 230.000 mennesker i Danmark lever med en erhvervet hjerneskade
  • Ud af de knap 230.000 mennesker I Danmark, der lever med en erhvervet hjerneskade, er omkring 169.000 (~74%) ramt af apopleksi eller TCI (diagnosegruppe 1-6), mens omkring 60.000 (~26%) er ramt af TBI eller tilgrænsende lidelser (diagnosegruppe 7-13)

​Indlæggelsesforløb i 2017

  • I år 2017 blev 26.204 personer i Danmark indlagt med en erhvervet hjerneskade. Det svarer til, at omtrent 72 voksne blev indlagt med erhvervet hjerneskade hver dag. I dataopgørelserne vedrørende indlæggelsesforløb indgår patienter over 18 år med erhvervet hjerneskade (én eller flere af de 13 relevante diagnoser) som har haft et sammenhængende sygehusophold på minimum fire timer fra kontakt ved indlæggelse til kontakt ved udskrivning. Hvis en patient har flere aktionsdiagnoser, vil sygehusopholdet tælle med i begge diagnosegrupper
Diagrammet nedenfor viser hvor mange patienter, der blev indlagt med henholdsvis apopleksi og TCI (diagnosegruppe 1-6) eller TBI og tilgrænsende lidelser (diagnosegruppe 7-13) i år 2017.
​Indlæggelsesforløb i 2017, voksne patienter fra og med 2018​
(Tallene i diagrammet er baseret på de nyeste dataopgørelser fra 2017: Dataopgørelser vedrørende voksne med erhvervet hjerneskade, Sundhedsdatastyrelsen, 2020). 

Køns- og ​aldersfordeling

Fordelingen af hvor mange mænd og kvinder, der rammes af erhvervet hjerneskade, samt alder ved skadesdebut varierer, alt efter hvilken diagnosegruppe der er tale om. Nedenfor kan du læse om køns- og aldersfordelingen på patienter med apopleksi eller TBI.

Hjerneskade som følge af apopleksi (diagnosegruppe 1-4)

  • Flere mænd end kvinder blev indlagt med apopleksi i 2017 (56% mænd, 44% kvinder)
  • Debutalderen for apopleksi er gennemsnitligt lavere for mænd end for kvinder
  • 72% af de patienter, der blev indlagt med apopleksi i 2017, var 65 år eller ældre

Hjerneskade som følge af TBI (diagnosegruppe 7)

  • Flere mænd end kvinder blev indlagt med TBI i 2017 (64% mænd, 36% kvinder)
  • 60% af de patienter, der blev indlagt med TBI i 2017, var 65 år eller ældre
  • 18% af de patienter, der blev indlagt med TBI i 2017, var under 45​

​Børn og unge med erhvervet hjerneskade udgør en betydeligt mindre gruppe end voksne med erhvervet hjerneskade. Børn og unge med erhvervet hjerneskade er inddelt i syv diagnosegrupper, herunder hjerneskade forårsaget af traumer, encephalopati, infektion i centralnervesystemet, tumorer, apopleksi, subarachnoidalblødning eller sequelae (følgevirkninger efter anden erhvervet hjerneskade). Børn og unge mellem 28 dage til og med 17 år ved indlæggelsesforløbets  start er inkluderet i de nyeste dataopgørelser, som er fra 2010 (Sundhedsstyrelsen, 2011). Tallene i det følgende er baseret på denne dataopgørelse. 

​

Indlæggelsesforløb og nye tilfælde

  • Der var mellem 1.006 og 1.154 nye tilfælde af børn og unge med erhvervet hjerneskade om året mellem år 2005 og 2010
Diagrammet nedenfor viser antallet af indlæggelsesforløb i 2010 fordelt på diagnosegrupperne tumor, blødning (apopleksi og subarachnoidalblødning), infektion (herunder encephalopati), TBI og andet (følgetilstande efter anden erhvervet hjerneskade). Bemærk, at hvert barn i gennemsnit har 1,5 indlæggelsesforløb, og diagrammet er derfor ikke en afbildning af antal nye tilfælde.​

børn og unge indlæggelsesforløb 2010 2.jpg
(Kilde: Bilag til Forløbsprogram for rehabilitering af børn og unge med erhvervet hjerneskade: Beskrivelse af dataopgørelser & dataopgørelser i form af tabeller og grafik (2011). Sundhedsstyrelsen).

Kønsfo​rdeling

  • Generelt er der flere drenge end piger, der indlægges på danske hospitaler som følge af en erhvervet hjerneskade. I år 2010 blev 850 (~57%) drenge indlagt med en erhvervet hjerneskade, mens 630 (~43%) piger blev indlagt
  • Forskellen på hvor mange drenge og piger, som bliver indlagt med en erhvervet hjerneskade, er mest udtalt for traumatiske hjerneskader og encephalopati. Omtrent 50% så mange drenge som piger indlægges med disse typer af erhvervet hjerneskade. For de øvrige diagnosegrupper er kønsfordelingen relativt lige (Sundhedsstyrelsen, 2011)

Rygmarvsskader kan forårsages af en traumatisk eller en ikke-traumatisk skade. Årsagen til traumatiske rygmarvsskader er, at rygsøjlen brækker som følge af fald eller ulykker, mens ikke-traumatiske rygmarvsskader er forårsaget af sygdom som f.eks. tumorer, betændelsestilstande eller spinalstenose.

​Prævalens

  • Omkring 3000 mennesker i Danmark lever med en rygmarvsskade (regionmidtjylland, 2010)

Anta​l nye tilfælde

  • ​En nylig undersøgelse viser, at der mellem år 2008 og 2018 blev indlagt 1.751 patienter med rygmarvsskade til højtspecialiseret rygmarvsskaderehabilitering i Danmark
  • Det svarer til, at der hvert år er omtrent 159 nye tilfælde af rygmarvsskade i Danmark
Diagrammet nedenfor viser, hvor mange patienter der blev ramt af henholdsvis en traumatisk eller en ikke-traumatisk rygmarvsskade mellem år 2008 og 2018.

 Indlæggelsesforløb mellem 2008 og 2018 - patienter med rygmarvsskade
(Tallene i diagrammet er baseret på et registerbaseret studie af Soendergaard et al., in press)​

Køns- og aldersfordeling

Diagrammerne nedenfor viser fordelingen af køn og alder på de patienter 1.751, der blev ramt af en rygmarvsskade mellem 2008 og 2018.​


Børn og unge med erhverv​​et rygmarvsskade

  • Få børn rammes af rygmarvsskade om året. Ud af 1.751 af de patienter, der blev ramt af rygmarvsskade mellem år 2008 og 2018, var blot 74 børn eller unge under 18 år. Det svarer til, at 4,2% af de patienter, der blev ramt af rygmarvsskade i denne periode, var børn eller unge (Soendergaard et al., in press).

Dataopgørelser vedrørende voksne med erhvervet hjerneskade (2020), Sundhedsdatastyrelsen.

Forløbsprogram for rehabilitering af børn og unge med erhvervet hjerneskade (2011), Sundhedsstyrelsen.

Bilag til Forløbsprogram for rehabilitering af børn og unge med erhvervet hjerneskade: Beskrivelse af dataopgørelser & dataopgørelser i form af tabeller og grafik (2011), Sundhedsstyrelsen.

Rygmarvsskadebehandling og rehabilitering i Vestdanmark: Udredning af den fremtidige organisering af paraplegifunktionen og dens faglige tilknytning til Århus Universitetshospital (2010), regionmidtjylland.

Socioeconomic Consequences of Traumatic and Non-traumatic Spinal Cord Injuries: A Danish Nationwide Register-based Study (in press), Soendergaard, P. L., Norup, A., Kruse, M., Biering-Sørensen, F.

Anbefalinger for tværsektorielle forløb for voksne med erhvervet hjerneskade - apopleksi og transitorisk cerebral iskæmi (TCI) - traume, infektion, tumor, subarachnoidalblødning og encephalopati (2020), Sundhedsstyrelsen.​