Research projects

​Six model-care projects across age groups and cancer diagnoses applying different supportive care interventions with cross-cutting perspectives.


Kristina Holmgaard Nørskov
RN, MHSc., Ph.D. student


PAS: Patient Ambassador Support for Newly Diagnosed Patients with Acute Leukemia – a feasibility controlled trial.


Projekt PAS: Patient Ambassadør Støtte

Baggrund 
Akut leukæmi er en livstruende hæmatologisk lidelse, som kan føre til en betydelig symptombyrde herunder påvirket psykologisk velbefindende. Patient-til-patient støtte har vist positiv og gavnlig effekt hos patienter med kræft. Vi mangler viden og evidens for gennemførbarheden og betydningen af patient-til-patient støtte hos ny diagnosticerede patienter med akut leukæmi.   


Formål
Delstudie 1 undersøger oplevelser hos ny diagnosticerede patienter med akut leukæmi, og deres behov / præferencer for social støtte under behandling. 

Delstudie 2 undersøger gennemførbarheden og sikkerheden af Patient Ambassadør Støtte til ny diagnosticerede patienter under behandling for akut leukæmi, samt den gavnlige betydning på symptomer og psykologisk velbefindende hos både patienter og ambassadører. Delstudie 3 undersøger oplevelser og perspektiver hos patienter og ambassadører efter interventionen med Patient Ambassadør Støtte.  


Metode
Delstudie 1 er kvalitativt og anvender individuelle interviews. Delstudie 2 er et en-armet interventions studie med patienter (n=35) og ambassadører (n=30) (tidligere patienter), som rekrutteres fra hæmatologisk afdeling på henholdsvis Rigshospitalet, Herlev og Gentoftehospital og Sjællands Universitetshospital Roskilde. Patienten rekrutteres indenfor to uger fra diagnosen stilles, og matches med en ambassadør, som følger patienten i en periode på 12 uger. Data indsamles ved baseline, post intervention (12 uger) og follow-up 6 måneder. Delstudie 3 er kvalitativt og anvender individuelle interviews indenfor 8 uger efter endt intervention. 


Dataindsamling
Dette studie er det første til at undersøge patient-til-patient støtte hos patienter med akut leukæmi, hvorfor primær outcome er parametre relateret til gennemførbarheden af interventionen. Sekundære outcomes er: angst and depression (The Hospital Anxiety and Depression Scale), symptombyrde (M.D. Anderson Symptom Inventory), sundhedsadfærd (Patient activation measure), livskvalitet (Functional Assessment of Cancer Therapy - Leukemia og European Organization for Research and Treatment of Cancer Quality of Life Questionnaire), self efficacy (The General Self-Efficacy Scale) samt kliniske data: indlæggelse (dage), infektioner, komplikationer og overlevelse.  


Statistik
Primær outcome er parametre relateret til genneførbarhed, accepterbarhed og sikkerhed af interventionen, hvilket beskrives og analyseres deskriptivt. Ændringsscore for kontinuerte sekundære outcome fra baseline til follow-up vil blive sammenlignet ved parret t-test eller parret Wilcoxon tests. Analyser udarbejdes separat for patienter og ambassadører, og tests for associationer af ændringsscore mellem par af patienter og ambassadører baseres på egnet korrelations koefficient. 


Klinisk og forskningsimplikationer
Det er vigtigt at støtte og styrke patientens sociale netværk allerede fra diagnosen stilles. Dette studie har potentialet til at være en ny model for pleje og støtte til ny diagnosticerede patienter med akut leukæmi, fordi erfaringsbaseret social støtte skaber et aktivt partnerskab mellem patienter og tidligere patienter i samarbejde med de sundhedsprofessionelle, hvilket kan styrke den eksisterende pleje og støtte.  


Formidling: publikationer, poster, præsentationer, udtalelser osv.

Projektet er præsenteret som koncept på følgende konferencer: 
Kræftens Bekæmpelse for Psykosocial Forskning konference om ”Kræft i kontekst – kliniske, organisatoriske og psykosociale perspektiver på kræftforløb” (POSTER) 
The European Cancer Rehabilitation & Survivorship Symposium, Kbh (POSTER)
MASCC Experiences and social support needs in newly diagnosed patients with acute leukemia - a qualitative study, San Francisco (EPoster)

Delstudie 1: Nørskov K, Overgaard D, Kjeldsen L, Lomborg L, Jarden M. Experiences and social support needs in newly diagnosed patients with acute leukemia - a qualitative study. Eur J of Onc Nur 2019 May. Accepted for publication.









     Iben Husted Nielsen 




FAMCARE: Family Caregiver Ambassador Support for Family of Patients with Hematological Malignancy – a feasibility controlled trial.

Baggrund

Studier af pårørende til kræftpatienter viser, at pårørende er i særlig risiko for nedsat livskvalitet, fysisk og psykisk helbred. Psykosociale interventioner, herunder peer-to peer, har vist positive effekter hos pårørende og patienter med kræft. Det er dog ikke tidligere undersøgt til pårørende til patienter med hæmatologiske sygdomme, og der mangler viden om hvordan en psykosocial intervention kan gennemføres og betydningen af støtte for de pårørende.

Formål
At undersøge pårørendes behov for støtte, håndtering samt symptombyrde og livskvalitet i sygdoms – og behandlingsforløb samt undersøge gennemførbarheden og sikkerheden af en pårørende til pårørende ambassadør (tidl. pårørende) støtte intervention og om det har en positiv betydning for psykologisk velbefindende og reduceret symptom byrde. 

Metode
Delstudie 1: kvalitativt interview studie der undersøger pårørendes oplevelser, mestring og behov samt ændringer i et behandlingsforløb. Studiet inkluderer individuelle pårørende interviews (n=30) og pårørende interviewes over tre gange i løbet af ca. 6 måneder.

Delstudie 2: tværsnitsstudie der undersøger livskvalitet og selvrapporterede symptomer hos pårørende til hæmatologiske patienter i Danmark. Der anvendes elektroniske spørgeskemaer. 

Delstudie 3: én-armet feasibility studie med pårørende (n=30) og ambassadører (tidligere pårørende) (n=20). Pårørende rekrutteres ≤ 4 uger fra diagnose og matches med en ambassadør i en periode på 12 uger med telefonisk/e-mail kontakt samt ansigt til ansigt møder. Data indsamles ved baseline, post intervention (12 uger) og follow - up 3 måneder.

Dataindsamling
Primær outcome er feasibility parametre relateret til gennemførbarhed, accepterbarhed og sikkerhed. Sekundære outcomes er symptomer som angst (Beck Anxiety Inventory), depression (Beck Depression Inventory), self-efficacy (The General Self-Efficacy Scale), helbredsrelateret livskvalitet (Short Form-36), Pårørende livskvalitet og byrde (Caregiver Roles and Responsibilities Scale), samt søvn (Pittsburg Sleep Quality Index). Der indhentes demografiske data. Kvalitative fokusgruppe interviews vil blive udført for at udforske pårørendes og ambassadørers erfaringer med interventionen.  

Statistik 
Primær outcome er feasibility parametre og vil blive beskrevet og analyseret deskriptivt. Derudover vil sekundære outcomes fra baseline til opfølgning blive sammenlignet ved hjælp af parret t-test eller Wilcoxon test. Analyser vil blive gennemført separat for pårørende og ambassadører og ændringsscore mellem par af pårørende og ambassadører vil baseres på en passende korrelationskoefficient.

Implikationer
FAM CARE har potentiale til at blive en ny model for støtte til pårørende, hvor pårørende tilbydes støtte og erfaringsudveksling fra frivillige tidligere pårørende. Desuden har studiet potentiale til at blive udbredt til andre kræftdiagnosegrupper.

Formidling
Projektet er præsenteret på ’15th International Symposium on Myelodysplastic Syndromes’, København, maj 2019 (oplæg) og på Hæmatologisk Landsmøde, Rigshospitalet 2019 (oplæg)






     Marta Kramer Mikkelsen
     RN, MHSc., Ph.D. student



PACE-MOBIL: Engaging the Older Cancer Patient. Patient Activation through Counseling, Exercise and Mobilization – a randomized controlled.

Baggrund

Der er evidens for at fysisk træning har gavnlige effekter blandt kræftpatienter; både før, under og efter behandling. 

Dog er ældre kræftpatienter underrepræsenterede i kliniske forskningsstudier (heriblandt træningsbaserede interventionsstudier) og vi mangler derfor viden om effekten af fysisk træning blandt ældre kræftpatienter – særlig blandt ældre patienter med fremskreden kræft. 


Formål
At undersøge effekten af en multimodal rehabiliterende indsats til ældre patienter med fremskreden kræft som behandles i onkologisk regi. 


Metode
PACE-Mobil-PBL er et 2-armet randomiseret kontrolleret studie. Deltagere er ældre (≥ 65 år) nydiagnosticerede patienter med lokalavanceret eller metastaseret pancreas-, galdevejs-, eller lungekræft som behandles med 1. linje kemoterapi, immunterapi eller targeteret behandling på Onkologisk Afdeling, Herlev og Gentofte Hospital. 

Deltagere randomiseres 1:1 til en interventionsgruppe og en kontrolgruppe. Deltagere i interventionsgruppen får standardbehandling og tilbydes et 12-ugers multimodalt program bestående af superviseret holdtræning på hospitalet, hjemmebaseret gangtræning, motiverende rådgivning baseret på individuelle behov og et proteintilskud efter hver træningssession. Deltagere i kontrolgruppen får standardbehandling. 


Dataindsamling
Det primære effektmål er fysisk funktion målt ved 30-sekunders rejse-sætte-sig testen. Sekundære effektmål er fysisk kapacitet og styrke, symptombyrde, livskvalitet, patienttilfredshed, bivirkninger, behandlingstolerance, kropssammensætning og overlevelse. 


Statistik
For at kunne identificere en klinisk relevant forskel i fysisk funktion målt ved rejse-sætte-sig testen på 2,6 repetitioner (estimeret standard deviation = 3, signifikansniveau = 5% og styrke = 90%) er der brug for 29 patienter i hver studiearm. For at tage højde for et frafald på ca. 40% øges dette antal til 50 patienter i hver studiearm; der inkluderes derfor i alt 100 patienter til PACE-Mobil-PBL. 


Implikationer (kliniske og forskningsrelaterede
Resultaterne fra PACE-Mobil-PBL kan potentielt bidrage til udvikling af retningslinjer vedrørende tidlig rehabilitering og støtte til ældre patienter med fremskreden kræft. Dertil kan resultaterne inspirere og guide fremtidige forskningsprojekter. 

Projektperiode: april 2018 – jan 2020


Formidling

Publicerede artikler

Mikkelsen MK, Lund CM, Vinther A, Tolver A, Ragle AM, Johansen JS, Chen I, Engell-Noerregaard L, Larsen FO, Zerahn B, Nielsen DL, Jarden M. Engaging the older cancer patient; Patient Activation through Counseling, Exercise and Mobilization - Pancreatic, Biliary tract and Lung cancer (PACE-Mobil-PBL) - study protocol of a randomized controlled trial. BMC Cancer 2018 Sep 27;18(1):934. doi: 10.1186/s12885-018-4835-2

Mikkelsen MK, Nielsen D, Vinther A, Lund CM, Jarden M. Attitudes towards physical activity and exercise in older patients with advanced cancer during oncological treatment - a qualitative interview study. Eur J of Onc Nur 2019 May. Accepted for publication.

Abstracts/posterpræsentationer

Patient Involvement in the design of an exercise-based trial for older adults with advanced cancer. Presented at the International Society of Geriatric Oncology (SIOG) conference, Amsterdam, 16-18 Nov 2018

Attitudes towards physical activity and exercise in older patients with advanced cancer during oncological treatment - a qualitative interview study. Presented at MASCC, San Francisco, June 2019 








     Karin Piil postdoc.
     RN, MHSc., Ph.D.



CARES: Family and Network Consultations. Addressing Symptoms and Concerns in Patients with High-grade Glioma and their Families – a feasibility controlled trial.

Baggrund
Tidligere forskning har identificeret behov og præferencer blandt patienter med højgradsgliomer og deres familier, herunder behov for at få støtte til at tale om hvordan man som familie bedst muligt kan hjælpe hinanden og planlægge livet under sygdoms- og behandlingsforløbet. Desuden har de sociale relationer vist sig af afgørende betydning for livskvaliteten blandt patienterne.

Formål
Formålet er at undersøge gennemførbarheden og eventuelle fordele/udfordringer ved at tilbyde patienter systematiske samtaler med deres nærmeste familie og netværk. 

Deltagere i samtalerne vil bl.a.: 

  • Få mulighed for at lytte til hinanden og tale sammen om det som kan være svært 
  • Kunne fortælle sine nære om sine bekymringer, forventninger og hvordan man oplever situationen
  • Opleve at blive støttet som familie 
  • Indgå aftaler om hvordan man bedst muligt kan støtte og hjælpe hinanden
  • Få afklaret om der er behov eller udfordringer som man skal have yderligere hjælp til at håndtere

Metode og dataindsamling
En kohorte undersøgelse (2018-2019) måler symptomer (MDASI-Bt) familiedynamik (ICE-EFFQ), støtte fra sundhedsprofessionelle (ICE-FPSQ), livskvalitet (FACR-Br), forekomst af depression og angst (HADS) og belastningsgrad hos de pårørende (Caregiver burden Scale).

En interventionsgruppe (2019-2020) tilbydes 3 samtaler i løbet af de første 6 måneder efter diagnosen. IG besvarer samme spørgeskemaer som kohortegruppen. Desuden evalueres samtalerne ved brug af fokusgruppeinterviews og feed-back modeller for sygeplejerskerne deltagerne i samtalerne interviewes om deres evaluering.

Samtalerne tager udgangspunkt i Calgary modellen for familie sygepleje og beror desuden på forskellige teorier (fortællinger, system- og kommunikationsteorier og teori om sygdom og overbevisninger).

Samtaler foregår enten på neurokirurgisk ambulatorium eller onkologisk ambulatorium af sygeplejersker som er specialuddannet til at varetage familie- og netværkssamtaler. Sygeplejersken har en faciliterende rolle da det er hensigten at familien skal lære at tale sammen og lytte til hinanden med henblik på selv at kunne finde frem til brugbare løsninger fremover. 
Der tilknyttes 3 bachelor sygeplejestuderende.

Kliniske og forskningsimplikationer
Familie- og netværkssamtaler kan være en effektiv måde at støtte patienter til at opnå bedre livskvalitet og reducere bekymringer blandt familier og derigennem facilitere en bedre livsplanlægning. 

Eksempelvis kan håndtering af symptomer være årsag til talrige udfordringer og bekymringer hos familierne. Desuden bidrager CARES til de første resultater om familiedynamikkens udvikling for patienter med kræft og deres pårørende. 

Resultaterne fra dette projekt kan give et videnskabeligt fundament for den fremtidige udvikling og forbedret symptomhåndtering hos patienter med højtgradsgliom og deres familier og netværket.


Formidling
Præsentation på Master Class under Dansk selskab for familiesygepleje - Feb. 2019
Abstract er sendt til ’International Family Nursing Conference - August 2019’








     Annelise Mortensen 
     RN, MHSc, Ph.D. student



NEAT-Decision: Needs a randomized controlled trial Assessment and Decisionmaking Tool in Clinical Practice to enhance Patient Involvement in Head and Neck Cancer Rehabilitation – a randomized controlled trial.

Baggrund 

Der er 1300 nye tilfælde af hoved-halscancer (HCC) årligt. Behandlingen, der typisk består af kirurgi og eller stråle/kemobehandling, medfører høj symptombyrde, komplikationer eller sekvæle, der kan bestå af smerter og problemer med ernæring, stemme, synkefunktion, dysfiguration, socialt liv og psykisk belastning. Symptomer der kunne føre til senfølger hvis de ikke håndteres i tide, bør vurderes kort efter behandlingens start og håndteret ved at henvise patienten til specialist opfølgning i primær – eller sekundær sektor. 

Formål
At undersøge om en systematisk, patientrapporteret behovsvurdering integreret før og under konsultationer med sundhedsprofessionelle, er gennemførbar og kan forbedre patientinvolveringen i beslutningstagen ved konsultationen. Desuden, om dette medfører øget henvisning til multidisciplinær opfølgning, reducerer symptombyrden og forbedrer sundhedsrelaterede livskvalitet. 

Metode
Delstudie et: Litteratur review der undersøger tidlige og sene fysiske og psykiske effekter af kirurgisk behandling af HHC.

Delstudie to: Etnografisk inspireret studie, der undersøger sygepleje-patient interaktioner, patientinvolvering og kommunikationspraksisser ved sygeplejekonsultationer hos postoperative patienter med HHC. Studiet inkluderer observationer (n=15), individuelle patientinterviews (n=15) og fokusgruppeinterviews med sygeplejersker der gennemfører sygeplejekonsultationer (n=1). 

Delstudie tre: RCT, der undersøger effekten ved at anvende et sygdomsspecifikt behovsvurderingsredskab i en sygeplejekonsultation. Redskabet, Patient Concerns Inventory (PCI), udviklet i Storbritannien specifikt til HHC patienter, valideres. Studiet inkluderer 128 patienter; kontrolgruppe (n=64) modtager sædvanlig pleje og interventionsgruppe (n=64) modtager samtale vha PCI. Alle patienter modtager den behovsafdækkende samtale inden udskrivelsen; to uger og to måneder post-operativt. Undersøgelsen foregår på Øre-næse-halskirurgisk og Audiologisk Klinik, Rigshospitalet.


Dataindsamling
Primær outcome er livskvalitet målt ved EORTC, symptombyrde ved MDASI-HN og fysisk aktivitet ved PALS. Der indhentes demografiske og medicinske data; antallet af og former for henvisninger til primær og sekundær sektor, samt behov patienter vælger på PCI.
Der gennemføres kvalitative interviews (n=15) for at udforske patienternes perspektiver på anvendelsen af PCI. 


Statistik
Prøvestørrelsen i delstudie 3 (n=128) er baseret på en styrkeberegning med SD 20; effektstørrelse 10; styrke 0,8. Patienterne bliver stratificeret med følgende ratio, nydiagnosticerede (n=43) og recidiver (n=21).


Klinisk og forskningsimplikationer
Studiet kan blive en ny plejemodel i hoved-halskirurgi, idet patienten får mulighed for at sætte dagsordenen ved sygeplejekonsultationer og styrke behovsvurderingen hos HHC patienter, 
I samarbejde med sundhedsprofessionelle kan det fremme henvisningen til multidisciplinær opfølgning og dermed potentielt forebygge senfølger efter behandling for HHC.


Formidling


Publikationer
Delstudie 1: Mortensen and Jarden, “Early and late physical and psychosocial effects of primary surgery in patients with oral and oropharyngeal cancers: a systematic review,” 
Oral Surg. Oral Med. Oral Pathol. Oral Radiol., 2016.

Poster
Præsenteret som koncept ved HovedOrtoCenterets forskerkonference november, 2018

Konference
Præsenteret som koncept ved forskerworkshop i forbindelse med ’11th Head and Neck Quality of Life Conference’, Leeds, november, 2018


Projektet er præsenteret i rapporten ’Societal Impact of Novo Nordisk Foundation Grants 2017, som en case. 







PRO-SYMPTOM CARE: Prototype Symptom Model to Understand and Manage Multiple Cancer Symptoms and Symptoms Clusters – a longitudinal observational and intervention trial.






Redaktør