Din sygdom og behandling

Amyloidose er betegnelsen for en række tilstande, hvor der ophobes et bestemt protein (amyloid) i et eller flere organer. Proteinaflejringerne kan føre til nedsat organfunktion, f.eks. skader på hjerte-, nyre- eller nervevæv.

Ved aplastisk anæmi er knoglemarvsfunktionen svært nedsat. Der er ikke tale om en kræftsygdom med genetiske skader på cellerne i knoglemarven, men tilstanden kan være meget alvorlig med varierende grader af blodmangel eller mangel på hvide blodlegemer eller blodplader.

​Blødersygdomme er karakteriseret ved, at blødning i f. eks. hud, slimhinder, muskler, led eller indre organer kan opstå spontant eller efter beskedent traume. Blødersygdomme skyldes medfødte eller erhvervede defekter i blodets koagulationsfaktorer, blodpladerne eller blodkarrenes bindevæv.​

Sygdommene er karakteriseret ved en forøget dannelse af celler i knoglemarven. Ved ET er det først og fremmest dannelsen af blodplader (trombocytter), som er forøget.

Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) er en form for blodkræft. Det er den hyppigste form for leukæmi i Danmark og for mange udvikler den sig langsomt og giver færre symptomer end f.eks. akut lymfatisk leukæmi (ALL).

Sygdommen er karakteriseret ved en forøget dannelse af celler i knoglemarven. Ved CML er det først og fremmest dannelsen af hvide blodlegemer (leukocytter - granulocytter), som er forøget.

Ved leukæmi forstås oftest akut leukæmi. Kronisk leukæmi omtales for sig, dels under kronisk myeloid leukæmi, dels under kronisk lymfatisk leukæmi.

Lymfeknudekræft ​(malignt lymfom) opstår i de hvide blodlegemer, som kaldes lymfocytter. Lymfocytterne opholder sig i organismens lymfeknuder.

MDS er en gruppe af sygdomme præget af varierende grader af svigt af knoglemarven med en tendens til udvikling af egentlig blodkræft, såkaldt akut myeloid leukæmi (AML). ​

Myel​omatose er en kræftsygdom, hvor ondartede plasmaceller (myelomceller) dannes i knoglemarven.

​Sygdommene er karakteriseret ved en forøget dannelse af celler i knoglemarven. Ved PV er det først og fremmest dannelsen af røde blodlegemer, som er forøget.

Eosinofili angiver, at der i en blodprøve måles for højt antal af det hvide blodlegeme, som betegnes den eosinofile granulocyt.

Sygdommen er karakteriseret ved en forøget dannelse af celler i knoglemarven. Ved PMF er det først og fremmest dannelsen af bindevæv, som er forøget, formentlig på grund af signalstoffer frigivet fra de celler, der danner blodpladerne.

Trombofili betyder blodproptendens, og udtrykket bruges i medicinsk sammenhæng som en samlebetegnelse for ændringer i blodet, som er forbundet med øget risiko for blodpropsygdomme.

​Waldenströms sygdom (makroglobulinæmi) er nært beslægtet både med sygdommen kronisk lymfatisk leukæmi og med sygdommen myelomatose, men har dog sine egne karakteristika.​