Det er vigtigt at din mavesæk er så tom som muligt, da det mindsker risikoen for, at maveindhold løber tilbage gennem spiserøret og ned i lungerne under operationen. 

Fasteregler 

Du skal faste seks timer før operationen. Dvs. at du ikke må spise fast føde eller drikke mælkeprodukter i seks timer inden bedøvelsen. Det gælder også tyggegummi, bolsjer og pastiller. Dog må du drikke 1-1 ½ glas saft, vand, te eller kaffe uden mælk en time før operationen. 

Spædbørn må få ammemælk indtil fire timer før operationen og vand eller tynd saft indtil to timer før operationen. Modermælkserstatning forsvinder langsommere fra mavesækken, så derfor skal børn, som får det, faste i seks timer.

Lægen vil - sammen med dig - finde ud af, hvilken bedøvelse og smertebehandling, der egner sig bedst til dig. Lægen vil gennemgå journalen og stille spørgsmål til dit helbred, eventuelle allergier, dine tænders tilstand, ryge- og drikkevaner samt hvilken medicin du får dagligt. 

Lægen vil også spørge til, om du har været bedøvet før, og om du eller nogen i din nærmeste familie har haft problemer i forbindelse med bedøvelse.

Nej. Når du er under fuld bedøvelse, får du hele tiden sovemedicin som sikrer, at du sover dybt mens operationen foregår. 

I meget sjældne tilfælde er det sket, at sovemedicinen ikke har virket tilstrækkeligt under en bedøvelse, og patienten har derfor ikke sovet dybt under en del af operationen. Men dette sker altså kun i ekstremt sjældne tilfælde, og der er ikke smerter forbundet hermed. 

Når en patient har følt sig vågen en del af tiden på operationsstuen, er det oftest perioden efter operationen som patienten husker svagt. I denne periode har personalet netop forsøgt at vække patienten.

Du er aldrig alene under en bedøvelse. Du er altid overvåget af anæstesipersonale indtil operationen er overstået. 

De fleste patienter køres herefter til opvågningsafsnittet, hvor de overvåges af specialuddannede sygeplejersker. 

I forbindelse med mindre lokalbedøvelser er der ikke anæstesipersonale tilstede, men kirurg og operationssygeplejepersonale er tilstede under hele operationen.

Når du ankommer til operationsgangen, bliver du modtaget af en anæstesilæge, en anæstesisygeplejerske og en operationssygeplejerske. 

Klargøringen til bedøvelsen omfatter blandt andet at der bliver sat elektroder på brystkassen til hjerteovervågning, at blodtrykket måles med en manchet om armen og at der sættes en klemme fast på en finger, så personalet kan måle iltindholdet i blodet. Der lægges også et drop. 

Når bedøvelsen skal indledes gives der smertestillende midler og sovemidler gennem droppet og du falder straks i søvn. 

Bedøvelsen kan også indledes ved at indånde en bedøvende luftart. Du vil da få en narkosemaske op foran ansigtet. Gennem masken gives derefter en blanding af ilt og en bedøvende luftart, og du vil falde i søvn i løbet af få minutter.

Det kommer an på hvilken operation der bliver foretaget. Hvis du skal gennemgå en mindre operation, kan du selv trække vejret under hele operationen. 

Ved større operationer kan du ikke trække vejret selv, og derfor bliver du ved større operationer tilsluttet en respirator der trækker vejret for dig. Du får anbragt en plastikslange i luftrøret. Denne slange sluttes til respiratoren som sørger for, at du får luft. Personalet overvåger vejrtrækningen og ilttilførslen så vejrtrækningen er tilpas.

Her vil der være en opvågningssygeplejerske, der passer på dig til du er helt vågen og velbefindende. 

På opvågningsstuen vil du få overvåget hjerterytme, blodtryk og vejrtrækning. Du får ekstra ilt via en iltslange i næsen og smertestillende medicin efter behov. 

Børn 

Forældre kan altid være hos dig, når du vågner. 

Voksne 

Voksne kommer tilbage på afdelingen, når man er vågen nok til at modtage besøg. Personalet på den afdeling, man er indlagt, kan altid ringe og høre, hvordan det går.

Du kan have kvalme og kaste op efter en fuld bedøvelse, men dette er langt mindre hyppigt end blot for nogle år siden hvilket skyldes nyere og bedre bedøvestoffer. Både kvalme og opkastning kan i dag behandles relativt effektivt. 

Du kan have ondt når du vågner, men oftest vil du være smertefri da bedøvepersonalet ofte kan se, om der er tegn på smerter når de begynder at vække dig. Dette ses oftest på blodtryk og puls. Hvis der er tegn på smerter vil vi selvfølgelig give smertestillende medicin. Hvis du skulle have smerter når du vågner, kan du blot sige til, og der vil så med det samme blive givet smertestillende medicin der virker på få sekunder.

Rygbedøvelse (sacral-, spinal- eller epiduralbedøvelse)

Lokalbedøvende medicin bliver sprøjtet ind i ryggen, for at blokere nerverne og bedøve den del af kroppen, som skal opereres. 

Lokalbedøvelse på et mindre område 

Det gør vi eksempelvis, når der skal lægges et kateter ind i blodbanen. Benyttes der kun lokalbedøvelse, er du vågen og smertefri under indgrebet. Du kan dog stadig mærke tryk og berøring. Hvis du ikke samtidig skal i fuld bedøvelse, er der mulighed for, at du kan få noget afslappende medicin, så du kan ligge og døse under indgrebet.

Du vil blive modtaget af den sygeplejerske eller læge, der skal bedøve dig samt en operationssygeplejerske. Her vil vi sikre os, hvem du er, hvilket indgreb du skal have foretaget, og at det er den rette journal, der følger dig. 

Børn 

Hvis der lægges et drop inden barnet sover, anvendes ’tryllecreme’. Det er en lokalbedøvende creme, der skal sidde på huden over blodåren i mindst en time. Herefter kan drop lægges smertefrit. Nogle børn får sat overvågningsudstyr på før bedøvelsen. Det kommer an på sygdommen og måden, barnet skal bedøves. 

Voksne 

Når patienten er kørt ind på operationsstuen, vil der blive lagt et drop og sat overvågningsudstyr på. Herefter gives bedøvelsen.

Børn 

Der vil altid være en at holde i hånden, ofte en af barnets forældre. Nogle børn bliver bedøvet i hospitalssengen, mens andre bliver bedøvet på selve operationsstuen. Det kommer an på sygdommen og måden, barnet skal bedøves. Voksne, der skal med ind på operationsstuen, skal have en kittel, hue og specielle sko på. Når barnet sover, går forældrene tilbage til afdelingen, og venter til personalet giver dem besked om, at operationen er færdig. 

Voksne 

Som hovedregel kommer der ikke pårørende med ned på operationsgangen. Der vil være en sygeplejerske til at tage sig af patienten på operationsgangen.

Overordnet må man sige at det i dag er blevet meget sikkert at blive bedøvet. Alvorlige bivirkninger er meget sjældne. Mindre bivirkninger forekommer hyppigere, men forsvinder hurtigt af sig selv eller kan behandles. 

Svaret kommer dog lidt an på, hvilken operation og hvilken bedøvelse du skal have udført. Det kommer også an på hvordan dit helbred er inden operationen. Hvis du er sund og rask og skal have en almindelig fuld bedøvelse der er planlagt i forvejen, er der i praksis kun en meget lille risiko for alvorlige komplikationer. Mindre alvorlige bivirkninger forekommer dog. Enkelte patienter kan få hovedpine, kvalme eller opkastning. Du kan også være lidt øm i halsen som om du har en lettere halsbetændelse. Dette skyldes at der ved nogle bedøvelser, især de lidt længerevarende bedøvelser, får ført et rør ned i luftrøret for at sikre en fri vejrtrækning, mens man er bedøvet. Dette rør kan i sjældne tilfælde også medføre at man kan få skader på tænderne, også selvom der anvendes en tandbeskytter. 

Alt andet lige vil der være en større risiko jo længere bedøvelsen varer, og jo større operationen er. Det er dog yderst sjældent selve bedøvelsen der giver anledning til alvorligere komplikationer. Det vil oftere være selve operationen der giver komplikationer. 

Specielt ældre patienter kan opleve hukommelsessvækkelse efter en bedøvelse. Hukommelsen vil næsten altid blive bedre efter nogle dage/uger.

Efter operationen bliver du oftest kørt til opvågningsafsnittet hvor du ligger, indtil du er helt vågen. Her vil du blive overvåget, og der vil regelmæssigt komme anæstesilæger forbi for at sikre at du har det godt. Disse læger kan svare på spørgsmål om selve bedøvelsen, men ved ofte ikke præcist hvordan selve operationen er gået. Men i denne fase er du ofte heller ikke helt vågen, og det er derfor ikke hensigtsmæssigt at forklare om operationen på dette tidspunkt. 

Når du kommer tilbage til sengeafdelingen, vil der derimod blive mulighed for at tale med en kirurg om operationen.​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​

Under samtalen med anæstesilægen vil der blive lagt en plan for den smertestillende behandling, du skal have efter operationen. Den smertestillende behandling vil starte under operationen og vil blive justeret i samråd med dig de næste dage på afdelingen.

Mens du sover, vil du få smertestillende medicin, der virker således, at du kan vågne så roligt og smertefrit som muligt efter operationen. Smertebehandlingen vil være blevet aftalt med dig inden operationen. Du kan altid bede om mere smertestillende, hvis den aftalte behandling ikke er nok.