Vi oplever omgivelserne gennem indtryk fra sanser og bevægelser.

Et menneske har i alt 7 sanser, og det er igennem bearbejdelse af information fra disse, vi oplever og forholder os til verden.

De 7 sanser er:

• Den visuelle sans (synssansen)
• Den auditive sans (høresansen)
• Den olfaktoriske sans (lugtesansen)
• Den gustatoriske sans (smagssansen)
• Den vestibulære sans (labyrint- og ligevægtssansen)
• Den taktile sans (berørings- og følesansen)
• Den proprioceptive sans (muskel-ledsansen, stillingssansen og det kinæstetiske ('bevægelsessansen')).
  

Sanseintegra​​tion 

Sanseintegration kan ses som en forudsætning for udviklende leg og læring hos et barn. Begrebet bruges ofte og henviser til en teori om en sammenhæng mellem et menneskes evne til at bearbejde sanseindtryk og dets motoriske, perceptuelle, indlærings- og adfærdsmæssige kompetencer. Teorien blev udviklet først af den amerikanske ergoterapeut A.J. Ayres i 1960’erne og 1970’erne.

I det følgende beskrives denne teori nærmere. Teorien er ikke alment accepteret. Det amerikan​ske børnelægeselskab​ anbefaler ikke at bruge diagnosen ’sensory processing disorder’ som en diagnose. De anbefaler, at man er tilbageholdende med behandling rettet specifikt mod at styrke sanseintegrationen. De mener, at man i behandlingen hellere skal fokusere på børnenes behov i dagligdagen.

Sanseintegrat​​​ionsprocessen

Sanseintegration henviser til en automatiseret neurologisk proces, som organiserer, differentierer og samordner information fra vores sanser til en meningsfuld anvendelse. Sanseindtryk kommer både fra egen krop og fra omgivelserne. Allerede ved fødslen har et nyfødt barn en tendens til at dreje øjnene og vende hovedet mod en stemme. Dvs. allerede ved fødslen er der i hjernen integration af sanserne (at det, der høres, måske også kan ses) som ikke er erfaringsbaseret. Sanseintegrationsprocessen gør det muligt for os at lære at reagere på en hensigtsmæssig måde, også kaldet adaptiv respons.

Sanseintegration omhandler således hjernens evne til at sortere, organisere og bearbejde sanseindtryk samt regulere og modulere, dvs. hæmme eller fremme, information. Reaktionerne (den adaptive respons) kan være af både motorisk, perceptuel, indlærings- og adfærdsmæssig karakter.

F.eks. gør det ondt, når man stikker fingeren ind i et stearinlys. Fordi man ser flammen og stearinlyset og måske hører sin mor råbe ’pas på, du brænder dig’, trækker man fingeren tilbage, og resultatet bliver ’at brændt barn skyr ilden’.

Sanseintegration og tidligt fødte​ børn

Sanserne udvikles allerede, mens barnet ligger inde i livmoderen. Den taktile sans begynder at udvikles allerede i 6. graviditetsuge, og den proprioceptive sans begynder at udvikles i 10-11 graviditetsuge. Smags- og følesansen udvikles i 12. graviditetsuge, høresansen i uge 20 og synssansen i uge 24. Generelt er udviklingen i centralnervesystemet i 3. trimester af graviditeten stor, og hjernen vokser mest i perioden efter uge 25.

Modning og udvikling uden for livmod​​eren​

At være tidligt født indebærer, at en del af sansernes modning og udvikling kommer til at foregå uden for livmoderen i stedet for inde i livmoderen. Inde i livmoderen er sansestimuleringen kendetegnet ved, at barnet kan opleve sig beskyttet af fostervand og livmodervæg, og det er dermed anderledes end i livet udenfor. Barnets bevægelser og muligheder uden for livmoderen er påvirket af tyngdekraften. 

Hvor den proprioceptive sans og den vestibulære sans mere eller mindre konstant stimuleres inde i livmoderen af barnets egne (og mors) bevægelser, vil dette ikke i samme grad blive stimuleret uden for livmoderen pga. tyngdekraften. Dvs. bevægelseserfaringerne er anderledes hos det tidligt fødte barn. 

Tidligt fødte med udfordringer i sanseintegrat​ion

Tidligt fødte børn får andre forudsætninger end børn født til tiden, men de er samtidig kompetente børn og forskellige som andre børn i forhold til ressourcer og sårbarheder, både genetisk, psykologisk og socialt. Der findes børn, der har udfordringer/problemer med den neurologiske proces, f.eks. med at bearbejde to eller flere sanseindtryk til en meningsfuld helhed. Set som gruppe, er tidligt fødte børn mere sarte og mere påvirkelige af sanseindtryk, og der ses stærkere reaktioner i hjernen ved scanning.

Men de præmature børn, som er påvirkelige af sanseindtryk, har også ofte andre problemer, så det er usikkert, hvad der er det primære problem.

Overstimulering og understimulering af sanser hos tidlig​t fødte

De 3 primære sanser, som er fundamentet for den motoriske udvikling, og som er centrale for sanseintegrationen er: vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans. Disse sanser stimuleres på en anden måde ved tidlig fødsel pga. det anderledes fysiske miljø uden for livmoderen.

Den vestibulær​e sans

Den vestibulære sans registrerer bevægelser og påvirkning af tyngdekraften via receptorer, som er beliggende i det indre øre. Børn, som har vanskeligheder i forhold til den vestibulære sans, har problemer med balancen, svært ved at koordinere bevægelser og svært ved at orientere sig i rummet.

Den vestibulære sans menes at have en integrerende rolle, dvs. at den fungerer som et samlende system, idet den former et barns grundlæggende forhold til tyngdekraften og den fysiske verden.

Det er ud fra denne information, at de andre typer sansning bearbejdes og får nervesystemet til at fungere effektivt.

Den taktile s​​ans

Den taktile sans er vigtig for kropsbevidstheden. Sansecellerne er placeret under huden i slimhinder samt indvolde. Receptorer registrerer tryk, kulde, varme, smerte og struktur, så den taktile sans stimuleres meget hos tidligt fødte børn. Børn, som har vanskeligheder på det taktile område, kan have udfordringer med tøj, der strammer eller tøj af bestemt materiale, at blive vasket, badet, rede hår og klippe negle, ligesom det kan være udfordrende at lege med sand og mad med fingrene. Spiseproblemer kan skyldes taktile vanskeligheder. Desuden kan børn med taktile vanskeligheder også have svært ved uventede bevægelser.

Den proprioceptive s​ans

Muskel- og ledsansen registrerer kroppens evne til at opfatte bevægelser, muskelkraft, kropsstilling og kroppens placering i rummet ved hjælp af receptorer beliggende i muskler, sener og led. Børn med nedsat proprioceptiv sans kan have udfordringer med planlægning af bevægelser, nedsat kropsopfattelse og kropsbevidsthed samt nedsat rum- og retningsfornemmelse.

De øvrige fire sanser kan let blive overstimuleret i det neonatale miljø, hvor særligt lyd- og lysindtryk ikke længere skærmes af livmodervæggen og fostervandet. Et andet centralt begreb i relation til sanseintegration er begrebet Arousal.

Arou​​​sal

Arousal refererer til graden af vågenhed hos barnet og er dermed relateret til modtageligheden over for sanseindtryk. Hjernestammen er styret med et særligt vågenhedssystem, som styrer og regulerer graden af vågenhed. Både en høj (hyper arousal) og en lav (hypo arousal) har betydning for koncentration og opmærksomhed, fordi det er knyttet til barnets mentale energiniveau og vil udspille sig i den kropslige fremtoning.

Ved en lav arousal er barnet kendetegnet ved at være meget roligt, grænsende til det sløve. Modsat ved høj arousal, hvor barnet kan være konstant i bevægelse, have svært ved at finde ro, og kan være føle-, lyd-​ og lysfølsom.

Træning af sanser og arou​​​sal

Arbejdet med de primære sanser ligger på hjernestammeniveauet, og derfor kan træning påvirke barnets arousal og sanseintegration.

Udredning og behandli​​​​​ng

Der findes ergo- og fysioterapeuter, der har specialiseret sig i udredning og testning af børn mhp. en kortlægning af vanskeligheder, der kan betegnes som sanseintegrations- eller arousalvanskeligheder.

Der anvendes bl.a. følgende tværfaglige undersøgelser og tests:

• Alberta Infant Motor Skills (AIMS)
• MABC, Millers Assessment for Preschoolars (MAP),
• Movement ABC og Sensory Profile.

Disse tests danner efterfølgende grundlag for konkret råd og vejledning om det enkelte barn til forældre og fagpersoner.

For både barn og familie kan livet med reaktioner hos barnet, der kan beskrives som en sanseintegrativ dysfunktion, være særdeles belastende og kan medføre, at der skal tages særlige hensyn til barnet, som griber ind i hele familiens liv.

Nogle forældre kan have gavn af dels konkret råd og vejledning i forhold til, hvordan de hjælper og støtter barnet bedst, dels støtte i forhold til de følelser og tanker, barnets vanskeligheder vækker hos dem selv.

Nogle forældre kan opleve sig hensat til en tilstand, der minder om den, de var i under barnets indlæggelse på neonatalafdelingen. Læs mere om krisereaktioner hos forældre​. Også barnet selv kan i nogle tilfælde have gavn af psykologisk støtte.

​Anvendt litteratur