Årsager til udviklingsforstyrrelser

​Udviklingsforstyrrelser er desværre almindelige hos tidligt fødte børn. Helt generelt kan man sige,​ at risikoen stiger med graden af præmaturitet.

Selv børn, som er født nogle få uger for tidligt, har en lidt øget risiko, ca. 10 %. 

Da ca. 20 % af børn født til tiden får ekstra pædagogisk støtte i skolen, betyder det, at det drejer sig om 22 % af børn, som er født 3-4 uger for tidligt. For de ekstremt tidligt fødte børn er det 50%.

For cerebral parese (spastisk lammelse) er mer-risikoen større. Kun 1 barn ud 1000 børn, som er født til tiden, udvikler cerebral parese. Det 1 barn ud af 10 af de ekstremt tidligt fødte.

Der kan være mange forskellige årsager til udviklingsforstyrrelser og disse årsager kan spille sammen.

Før fødslen

Der har ofte været problemer i graviditeten før et barn fødes for tidligt. Der kan være en infektion, barnet kan være væksthæmmet, eller der kan være specielle problemer med kredsløbet, f.eks. hos tvillinger. Alle disse problemer kan enten i sig selv skade fostrets hjerne, eller gøre hjernen mere sårbar over for skadelige påvirkninger under og efter fødslen.​

Det umodne barn og den tidlige fødsel

Tidligt fødte børn er umodne (præmature). Det betyder, at deres lunger, hjerte, lever, nyrer, og blodkar ikke fungerer lige så godt som hos børn født til tiden. Dette kræver ofte særlig støtte eller behandling efter fødslen. Yderligere kan der opstå hjerneskade efter fødslen. Der kan opstå blødninger i hjernen (intraventrikulær eller periventrikulær blødning), eller områder af hjernen kan beskadiges, så der opstår små huller (cystisk periventrikulær leukomalaci). Det kan ses med ultralydsscanning. Med de mest fintfølende MR-scanninger kan man se en vis grad af hjerneskade hos 50-70 % af alle ekstremt tidligt fødte børn.

Den manglende livmoder

Det er umuligt at erstatte den normale livmoder. Fostret får ernæring og hormoner fra både moderen og fra moderkagen, som man ikke helt kan efterligne. I den sidste tredjedel af graviditeten (28-40 uger) vokser hjernen fra 150 til 400 g og ændrer sig fra at være glat på overfladen til at være dybt foldet. Hvert sekund dannes millioner af forbindelser (synapser) mellem neuroner. Det er derfor ikke mærkeligt, at hjernen ikke vokser lige så hurtigt hos tidligt fødte børn som hos de fostre, som fortsat ligger i livmoderen.

Omgivelserne

Fostret ligger vægtløst i fostervandet og drejer rundt. Følesansen og synet stimuleres meget lidt. Det tidligt fødte barn påvirkes af tyngdekraften når det ligger i kuvøsen eller hos sine forældre. Det berøres jævnligt og udsættes måske endda for smerte mange gange hver dag. Barnet udsættes for lys og synsindtryk. Hjernen udvikler sig i en vekselvirkning mellem sit eget program, sin egen aktivitet og de ydre påvirkninger. Derfor er tidligt fødte børn, som er kommet frem til det tidspunkt, hvor de normalt skulle have været født, typisk lidt anderledes end børn født til tiden. Deres kropstonus (spænding i hvile) er mere udstrakt, og deres øjenkontakt er typisk lidt bedre.

Forældrenes rolle

Et barn udvikler sig i en vekselvirkning med sine forældre. Forældrene har oplevet den tidlige fødsel og måske komplikationer. De har måske været bange for, at barnet skulle dø eller for at barnet skulle blive handicappet. De har i en kortere eller længere periode været afhængige af professionelle i deres forældrerolle. Det kan påvirke deres forventninger og deres måde at tage sig af barnet og det bliver medbestemmende for barnets udvikling.

Behandling af hjerneskade

Der findes ingen lægelig behandling af hjerneskader. Men den umodne hjerne har en indbygget evne til at omfordele sin funktionsevne. F.eks. styres venstre side af kroppen af den højre hjernehalvdel (hemisfære) hos større børn og voksne. Hos nyfødte styres begge sider af kroppen af begge hjernehalvdele. Hvis den ene hemisfære bliver beskadiget, vil den anden ofte beholde styringen af begge sider af kroppen. Man siger, at den umodne hjerne er plastisk. Det betyder, at det generelt er vanskeligere at forudsige konsekvenserne af hjerneskade hos tidligt fødte, men hvis der er udtalt hjerneskade i begge hemisfærer, eller hvis der er udtalt hjerneskade i de dybere dele af hjernen, er risikoen stor for alvorlige senfølger. 

Behandling og træning

Hjernens plasticitet gør, at man kan have høje forhåbninger til fysioterapi, specialpædagogik og andre former for behandling og træning.


Nytten af behandling og træning har været afprøvet i mange videnskabelige undersøgelser. Det er et videnskabeligt problem, at behandlingsformerne varierer meget mellem de mange studier, og at den måde man har forsøgt at måle effekten på, også er meget varierende. Men overordnet ser behandling ud til at hjælpe på kort sigt (indtil skolealderen) men ikke på længere sigt (Spittle A, Orton J, Anderson P, Boyd R, Doyle LW, 2012).


Årsagen til, at det er svært at bevise, at bestemte behandlinger hjælper er altså at det er svært standardisere disse former for behandlinger, så effekten kan undersøges videnskabeligt. Men årsagen er måske også, at behandling tager tid og opmærksomhed, som også kunne være godt brugt på anden måde. Man skal ikke underkende familiens og barnets egen evne til at få træning og læring ud af dagliglivets lege og udfordringer.
I praksis findes træning i mange former og kombinationer og bruges ofte til tidligt fødte børn efter udskrivelsen fra hospitalet. ​

Litteratur

  • Spittle A, Orton J, Anderson P, Boyd R, Doyle LW. (2012) "Early developmental intervention programmes post-hospital discharge to prevent motor and cognitive impairments in preterm infants". Cochrane Database Syst Rev. Dec 12;12:CD005495
  • Mathiasen R, Hansen BM, Andersen AMN , Forman JL, Greisen G. (2010), "Gestational age and basic school achievements: a national follow-up study in Denmark". Pediatrics. 126(6):e1553-61. 

Fagligt ansvarlig redaktør: Professor Gorm Greisen
08/02-2016

© Copyright Rigshospitalet, 
Videnscenter for Tidligt Fødte Børn.

Redaktør